Flueben vigtigere end mennesker: Kommuner tolker sociale love efter egne normer


Moralske skøn, regnedrengs-sagsbehandling og vilkårlighed har erstattet retssikkerhed i det sociale system.


I dag er forrige århundredes storbonde-sognerådsformand, der sad på sognets pengekasse, afløst af anonyme forvaltnings New Public Management- damer på stiletter. Resultatet er det samme.

Vi er tilbage til omkring 1900-tallet, hvor kun de værdige syge og værdige fattige kan modtage offentlig hjælp og skal arbejde for den. De uværdige må klare sig selv.

Det er der mange tusinde mennesker, der kan fortælle om i dagens Danmark. Hvis det var Underdanmark, der fortalte historien om dagens Danmark og ikke en selvfed selfie-statsminister og en oppositionsleder, der skærer ned på 1. klasse.

Du er for tyk til sygedagpenge

I Skive Kommune fik en tidligere social- og sundhedshjælper, der ellers har fået anerkendt sin diskusprolaps som arbejdsskade, ikke forlænget sygedagpengene med den begrundelse, at hun var for overvægtig.

Hun skulle selv tabe sig til et ’normalt’  BMI  - Hvem der så bestemmer, hvad der er normalt eller hvad det lige siger om hendes situation ?

FOA oplyser, at de alene har kendskab til 40 lignende sager landet over.
Kommunerne benytter sig af en bestemmelse i lovgivningen, der siger, at der ikke kan træffes afgørelse om ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension, hvis der er behandlingsmuligheder – eksempelvis vægttab.

Kommunerne kan bruge sygedagpengeloven mod de syge, så længe der kan sættes flueben ved, at den ydre procedure er overholdt.


Samme vilkårlige retssikkerhed ved kræftsygdomme

Princippet om det individuelle skøn af den enkeltes behov har afløst princippet om retssikkerhed og kollektiv social sikring af den enkelte i ’EU-dansk’ sociallovgivning.

En ny undersøgelse i forhold til mennesker med kræftsygdomme bekræfter, at det heller ikke her er borgernes samlede individuelle situation, der står i fokus. Det er ikke den, der tæller.

Normer i en kommune og en sagsbehandlers personlige værdier ser ud til at være vigtigere end det individuelle behov, når det afgøres, om en borger med kræft skal have et rehabiliteringstilbud.

Det viser en ny phd-afhandling fra AalborgUniversitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

– Det samme rehabiliteringsbehov vurderes ofte vidt forskelligt. Det tilbud borgeren får og den hjælp, der bliver stillet til rådighed, afgøres i høj grad af de normer og det fokus, der er i den enkelte afdeling i kommunen. Hertil kommer, at den enkelte medarbejders personlige normer også spiller en væsentlig rolle,
fortæller Bjarne Rose Hjortbak.

Det fremgår også, at man skal have argumenterne på plads fra start, hvis man skal tilkendes et rehabiliteringstilbud.

Ingen hjælp at hente i systemet

Bliver borgere med kræft først kategoriseret som egnede til at klare rehabiliteringen selv, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.

I lovgivningen er der kun fokus på, om kommunen har overholdt de ydre procedurer i vurderingen af rehabiliteringsbehovet: Har kommunen inddraget borgeren i belysningen af situationen, har borgeren fået en skriftlig afgørelse osv. Til gengæld er der ingen opmærksomhed på det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb. Det er derfor i meget vidt omfang op til den enkelte kommune, hvordan de fortolker borgerens behov for rehabilitering, afslutter Bjarne Rose Hjortbak.

En norm, der vejer tungt i kommunernes sagsbehandling, er tallene på den røde bundlinje. De bestemmer borgernes behov og ikke omvendt.

Casino-model

Med regeringens forslag til sygedagpenge-reform vil det forsat være typen af sygdom, samt hvor man befinder sig i et sygdomsforløb, der afgør, om man kan blive omfattet af forlængelsesreglerne efter 26 uger. Eller om man ryger ud på ydelse på kontanthjælpsniveau.

Den model minder mig lidt for meget om at deltage i spil på casino, hvor den heldige vinder går med den store gevinst og de uheldige kun har lommesmerterne tilbage, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF i en kommentar til sygedagpenge forslaget.

Sygedagpengereformen er en del af de nedskæringslove – finansloven indbefattet – der efter planen skal vedtages inden jul med endelige behandlinger i folketinget mellem den 17. og 20. december.

Læs mere om det nye sæt asociale reformer her

Dagpengereform vil øge handel med syge: Bureaukrati og udlicitering gør sagsbehandling til forretning
Netavisen 11. december 2013

Sundhedsfarlig sygedagpengereform
Netavisen 11. december 2013

Tilbage til fortiden: Unge lever i et workfare system
Netavisen 2. december 2013

Står på gaden med f ørtidspensionsreformen: Utrygheds-regeringen i gang igen
Netavisen 10. december 2013

Endnu en EU-dikteret finanslov: Vend ryggen til regeringens politik
Netavisen 27. november 2013

Reform slår kun på dem der ligger ned: Afskaffer kontanthjælp for unge under 30
Netavisen 27. november 2013

Kontanhjælpsreform med forældet forsørgerpligt
Netavisen 12. juni 2013

Netavisen 12. december 2013