Fremgang uden socialisme – Verdenshistoriens største løgn

Leder, Kommunistisk Politik 12, 2013

Kapitalismens ’ ny verdensorden’ har udviklet sig med gigantskridt siden de kontrarevolutionære processer i Europa, der tog fart i det dramatiske år 1989. Eller måske vil det være mere præcist at konstatere, at udviklingen foregår som kæmpehop baglæns – tilbage til fortiden. Alle det 20. århundredes sociale landvindinger, opnået i hårde og ofte blodige kampe, gennem revolutioner og krige, er på vej til at blive rullet tilbage og annulleret.

Nogle husker måske imperialismens statsmænd og -kvinders løfterige fortælling fra 1989 og deromkring: At verden efter ’socialismens fald’ bevægede sig ind i en helt ny periode med varig fred og en hidtil uset social fremgang for folkene.

Et kvart århundrede senere kan det slås fast, at det er gået stik modsat.

At fortællingen fra dengang om en ny guldalder for menneskeheden var et gigantisk propagandabedrag: Det er den nyere verdenshistories største løgn. ’Større’ end Chamberlains berygtede ’Fred i vor tid’.

Kæmpehoppene baglæns sker på de sociale og politiske felter: Her går det tilbage til før verdenskrigene, før revolutionerne, tilbage mod det 19. århundredes natvægtersamfund. Men den tekniske og videnskabelige revolution kan ikke stoppes. Den spændes for kapitalismens og imperialismens vogn. Den drives frem af kravet om mere profit og øget udbytning. Intet område, intet felt, ingen side af menneskelivet eller naturen er undtaget.

IT-revolutionen har ikke bare ført til en hidtil uset tilgang til kommunikation og viden, men også til et uhyrligt globalt overvågningssamfund, der har dømt ’1984’ ude som idyllisk fortid. I det moderne kapitalistiske samfund er der ingen ret til privatliv. Alle er en potentiel trussel, en kommende terrorist.

Gigantiske globale spionnetværk, med det amerikanske NSA på toppen, registrerer mobilsamtaler og
internettrafik. Din computer snakker højt og længe.

Kapitalismens og imperialismens medfødte og systemindbyggede plager: de økonomiske kriser og de stadig mere brutale og teknisk raffinerede krige er fulgt med ind i den ny verdensorden, og kunne ikke andet. Det har betydet en udvikling af stærkt militariserede og autoritære overvågningssamfund, hvor politisk protest og modstand udgrænses og kriminaliseres.

EU – Den europæiske Union – er en levende, eller rettere syg, illustration af verdenshistoriens største løgn. De gamle europæiske kolonimagter er på banen igen på alle kontinenter, nu i tæt forbund med USA og NATO. Europæiske soldater står på vagt for udplyndringen af de afhængige lande og kontinenter.

De nationale demokratier i euroland er sat ud af kraft. Valgte regeringer udskiftes under akutte kriser, og trojkaen EU, ECB og WTO’s foretrukne indsættes.

De lovede sociale fremskridt er makuleret sammen med de faktiske og allerede opnåede sociale landvindinger, der står for fald i den nyliberale storm, som unionen har traktatfæstet. Nye tal fra EU’s statistiske kontor eurostat fortæller at 24.8 pct af EU’s befolkninger eller næsten en fjerdedel i 2012 var truet af fattigdom eller social isolation. Tallet er nu på 124,5 millioner mennesker og øges stadig.

I EU-Danmark har vi set forvandlingen til en militariseret og krigsførende nation med politistatslignende træk. Og vi ser velfærdsgoder, vi har været stolte af, knække og forsvinde som træer i et efterårsstormfald. ’Røde’ og blå regeringer har forvandlet Danmark til en trist globaliseret EU-stat.

25 år efter ’socialismens fald’ og løfterne om en ’ny verdensordens’ velsignelser gennemlever Danmark og EU – ja, hele det kapitalistiske og imperialistiske verdenssystem – en politisk og økonomisk krise, som i omfang minder om 1930erne og krisen under og lige efter 2. verdenskrig. Arbejdernes og folkenes tiltro til systemet og dets institutioner og organismer (som trojkaen, NATO osv) er ved at være væk. Kravet om forandring vokser sig stadig stærkere.

Kapitalismen kan ikke holde sine løfter. Det er et system, som sikrer de rige på de manges bekostning. Nogle hundred håndfulde milliardærer og euromillionærer har det godt. Alle andre får det mere skidt. Det kan ikke holde. Et revolutionært alternativ presser sig på.

Redaktionen 10. december 2013


Netavisen 13. december 2013