KV2013 Præretroperspektivistisk: Revy over dansk politik

”Advarsel mod moseområde” skulle der stå på indgangen til valglokalet på tirsdag. Det er råddenskab næsten  hele vejen igennem.

Ved fsk

 


 

Dansk Folkeparti
Dansk national(istisk)-romantik indsunget af Richard Ragnvald, garneret med anti-fagbevægelse og anti-immigrantpolitik, krydret med stork konservative royale ”dyder” og med rødderne solidt plantet i den danske svineindustri og skattesvindlere af alle slags.

Det har aldrig svigtet storkapitalen og amerikansk imperialisme og kalder på den stærke leder, mens de som dr. Merkwürdigliebe holder armen spændt fast på ryggen.

Liberal Alliance
Et usædvanligt nederdrægtigt sammensurium. – Det er et ikke særlig omtalt faktum, at der er en direkte blodlinje mellem de mest reaktionære – de såkaldt sorte præster i Dansk Folkeparti, trykkefrihedsselskabet, koldkrigs korsfarerne som Bent Jensen og den ekstreme højreliberalistiske hjemmeside 180grader og den velpolstrede pengetank, der driver bl.a. tænketanken Cepos, og det såkaldte parti Liberal Alliance.

Det skal ikke ses hver for sig, men som et konglomerat bestyret af familiedynastier, med det tilfælles,  at de tror på,  at de er et særligt udvalgt herrefolk og på deres egne overmenneskekvaliteter.

Danskernes parti
Et lille naziparti der får resten af det ekstreme højre til at lugte næsten respektabelt.  Folk fra statens magtapparat, fodboldhooligans, slagsbrødre og dele af den kriminelle underverden mødes med (såkaldt) tidligere nazister i det nationalistiske parti, der kalder sig  danskernes parti, og stiller op til kommunalvalget i enkelte byer. De er fælles om en voldsglorificerende bandementalitet, er notoriske lystløgnere og bygger deres politik på alt det ’bedste’ fra det yderste højre og racistiskeideologier.

Venstre
Er kendetegnet ved at være totalt korrumperet med en ledelse, der de senere år har taget flere penge fra staten end nogen andre. Partiet er vokset fuldstændig sammen med de store mediehuse, embedsværket og spindoktorer. Statens store selskaber og hele sundhedsvæsenet og meget mere, som partiets ministre har haft ansvaret for og har privatiseret, har de samtidig beriget sig selv på, på statens og borgernes bekostning.

Venstre er partiet der om nogen satte den neoliberale kurs på en ideologisk krigsformel og startede friværdi-lotteriet. Det er Dansk industri og dansk finansverdens talerør og betalte lobbyistgruppe.

De Konservative
En ledelse hvis umådelige selvovervurdering kun overgås af deres inkompetence. Indeholder også en relativt selvstændigt tænkende ung generation, der er kritisk overfor EU, men blind overfor militarisme. Det er tvivlsomt om partiet overlever efter 25 sæsoner med alt for vanvittige godsejere og fordrukne baroner, der nærmest er ved at hive partiet ud af historien.

De Radikale
Et parti for vennerne og i særdeleshed tilhængerne af EU  (dog med et EU-modstander mindretal). De har med egenrådighed bestyret skolevæsen og kulturvæsen for venner og bekendte. De hader af et godt hjerte alt alternativt og kanaliserer støttekroner over til dem selv om deres venner, mens resten skal skæres ned og forfølges.

Stort set alle principielle historiske radikale mærkesager er forsvundet. Tilbage står en liberalistisk doktrin,  der tit gemmes godt og grundigt væk under valgkampe, mens der tales om bløde værdier og åbne grænser. Partiet har været med på næsten hvert eneste angreb på de arbejdsløse og pensionister, hver eneste bankpakke, nedskæringsforlig og udliciterings- og privatiseringstiltag. ”Sådan er det jo” – og det burde de stå ved i stedet for at kalde det ”ansvarlig” politik at give penge til de rige og tage fra de fattige.

Det store trekløver af socialdemokratier består af Socialdemokraterne, SF og  Enhedslisten

Ved dette valg er det ubetinget Enhedslisten, der kommer frem som den store parlamentariske vinder. Hvad der især er lykkedes fantastisk godt for partiet er at undgå ethvert optræk til demonstrationer imod den førte politik (ud over lærerlockouten). Ikke tale om at man skal kalde folk på gaden og lade almindelige arbejdere komme til orde. De kan blive hjemme foran kassen og vild med dans – og så kan de gå hen og stemme.

Ingen af disse partier repræsenterer et reelt brud med den herskende doktrin, ingen går til valg med et krav om at melde sig ud af KL og det økonomiske aftale regime, der ligger fra regeringen og EU. Ingen går til valg på et opgør med prestigebyggerier og motorveje og superhospitaler, der forgælder kommunekasserne langt ind i næste århundrede.

Det er ren forvaltning af kapitalismen og udspredning af budskabet om den lykkelige parlamentarisme, mens låget holdes stramt på trykkogeren.

Der findes progressive smålister og enkeltpersoner, der stiller op rundt om i landet. Men hold øje med at det ikke blot er partier, der er i valgalliance med Enhedslisten og reelt fungerer som stemmeindsamlere til det socialdemokratiske trekløver.

Udtryk mistillid til systemet og de partier der forvalter det !

Netavisen 17. november 2013