GMO-industrien prøver til igen: Insektdræbende GMO-majs op i EU for anden gang

D. 6. november bringes den genmodificerede majs, kaldet 1507, igen til behandling i EU-Kommissionen. Det er anden gang firmaet Dupont/Pioneer forsøger at få en godkendelse gennem EU-systemet. Første gang de prøvede var i 2007. Majsen er anbefalet til godkendelse af EFSA, EU’s fødevareautoritet. De erkender at majsen er dødelig for bier og andre insekter, men påstår man blot kan beskytte sig ud af problemet.

Opdateret: EU-komissionen besluttede på dagens møde, at godkende den genmodificerede majs

Proceduren er den, at nye stoffer og fødevarer til produktion i EU først sendes til risikovurdering i EU’s fødevareautoritet EFSA. EFSA konkluderede i 2005, at den genmodificerede majs var lige så tilforladelig som enhver naturlig majstype.

I følge EU’s love skal EU-komissionen derefter foretage en såkaldt risikosstyring og risikokommunikation. Den normale praksis er imidlertid, at EFSA’s indstilling bare bliver taget til efterretning. Men sagen med majs 1507 var et af de sjældne tilfælde, hvor dette ikke skete.

Den græske miljø-kommissær Stavros Dimas gik imod godkendelsen. Han kunne henvise til 11 uafhængige forskningsrapporter, der pegede på mulige farer ved den nye afgrøde.

Hvad er majs 1507?

Den genmodificerede majs 1507 har gennem tilførslen af fremmede gener fået to nye egenskaber. Den er resistent i forhold til sprøjtegiften glufosinat og den producerer selv en gift, der kan dræbe to skadedyr, der optræder på majs – majsborer og majsrodsbillen.

Men hvad der er giftig for en majsborer er altså også giftig for bier, natsværmere og sommerfugle, og de kommer i kontakt med giften gennem planternes pollen.

Forskere fandt også, at majsen havde en utilsigtet og sandsynligvis skadelig virkning på jordbunden.

Der var også andre effekter. Et laboratorieforsøg med vårfluer, der blev fodret med majsbladene viste en lavere vækstrate hos insekterne.

EFSA godkender trods erkendt farlighed

Intens lobbyvirksomhed sendte majs 1507 på en ny tur i EU-systemet og denne gang måtte EFSA erkende, at majsen har skadevirkninger ud over de tilsigtede.

Det skulle dog ikke afholde dem fra at godkende majsen endnu engang. De tilføjede blot nogle krav omkring dyrkningen. F.eks. skal der omkring GMO-majsen dyrkes en bræmme med almindelig majs i en bredde på 30 m. En ganske utilstrækkelig sikring. Bier flyver flere km når de søger nektar og pollen.

Biernes flyveradius er grunden til at honning ikke i Danmark kan dyrkes som økologisk – afstandene er simpelthen for korte til at man kan garantere, at bierne ikke har besøgt ikke-økologiske blomster.

Næste skridt tages nu i EU-komissionen.

GMO i EU

Dyrkning af GMO er i princippet tilladt i EU, men der skal ansøges om hvert enkelt produkt. I øjeblikket er der 3 GMO’er, der er tilladt til dyrkning. 2 majstyper og 1 kartoffeltype. Den sidste dyrkes dog ikke.

Fødevarer der indeholder GMO er også tilladt i EU-landene, men de skal mærkes. Dog kan vores mad sagtens indeholde spor af GMO, idet der er tilladt for ikke-økologiske fødevarer, at indeholde op til 0,9 % uden at det skal stå på varedeklarationen.

Kød, æg, pålæg eller andre produkter lavet på dyr, der er opfodret på GMO, skal ikke mærkes.

Der er 48 genmodificerede produkter, der er tilladt i EU til produktion, foder og lignende.

De europæiske husdyr fodres i stor stil med genmodificeret majs og soja fra lande udenfor Europa. I Europa dyrkes der GMO i Spanien, Portugal, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet.

Indbyggerne i de europæiske lande tager i stort omfang afstand fra GMO. Da GMO buldrede frem i 1990’erne i USA var modstanden blandt europæerne stor og EU har sat begrænsninger, der dog er under konstant pres fra EU selv og fra industrien og dens organisationer. Organiseringen imod GMO er stor i en del af EU-landene og er til stede overalt i et eller andet omfang.

De enkelte lande har mulighed for at forbyde det enkelte GMO-produkt, men kun hvis de kan påvise særlige grunde til det. Dette er sket i Østrig, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Luxembourg, Grækenland, Bulgarien, Svejts og Polen. Siden forsøgsdyrkning af GMO stoppede i Danmark i år, har der ikke været dyrket GMO-afgrøder herhjemme.

Der er et kæmpe pres på Europa fra multinationale firmaer i Europa og USA, trods beroligende udtalelser fra et firma som Monsanto, om at man aldrig vil presse noget igennem, som befolkningen ikke ønsker.

WTO har ført en sag mod EU og vundet den. GMO kan indføres i EU-landene, der ifølge dommen ikke må forbyde GMO, men mærkningsreglerne er en barriere, en torn i øjet på GMO-producenterne, der konstant forsøger at få ændret reglerne. Og ikke uden virkning.

Procentindhold af genmodificerede stoffer der ikke behøver at mærkes på et produkt er nu steget til 0,9 %. Vi har ikke en fast og stabil barriere mod GMO.

Frihandelsaftalen mellem EU og USA har uden tvivl åbningen af EU for GMO som et af sine mål.

Læs også

Den europæiske Fødevareautoritet – EFSA: At godkende for industrien og berolige befolkningen
Netavisen 1. november 2013

Fødevareindustrien og sundhedspolitikken: ‘Som at lade Dracula lede en blodbank”
Netavisen 14. oktober 2013

Netavisen 6. november 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne