For 20 år siden: Kup i Rusland

Af – GHK

Den 4. oktober 2013 var det 20 år siden Boris Jeltsin afsluttede sit statskup og stridighederne med Ruslands Folkedeputeredes Kongres (den øverste lovgivende institution) ved at beskyde den bygning (Det Hvide Hus), hvor de folkedeputerede var forsamlet, med tanks. (Note 1)

I modsætning til begivenhederne i Kina i 1989 blev og bliver begivenhederne i 1993 i Rusland ignoreret i Vesten, og hvis de bliver omtalt, så er det ofte med en pro-Jeltsin vinkling.


Jeltsins kup mod parlamentet

Forhistorie

Efter Sovjetunionens sammenbrud gik Ruslands præsident Boris Jeltsin for alvor i gang med sine økonomiske reformer, som han ofte udførte på en autoritær måde.

En storstilet privatiseringskampagne gik i gang, hvor mange store sovjetiske fabrikker blev erhvervet meget billigt af enkeltpersoner, vha. korruption, hvoraf en håndfuld blev til de berygtede oligarker. Arbejdsløsheden gik op, inflationen gik helt amok, og økonomien var i en dyb recession.

Det sovjetiske velfærdssamfund brød sammen og mange folk blev sendt på gaden, mange blev tvunget ud i alkoholisme, stofmisbrug og kriminalitet.

Disse voldsomme reformer og den autoritære regeringsførelse medførte, at selv mange af de folkedeputerede, der oprindeligt havde støttet Jeltsin i 1990-1991, nu mente, at han havde gået for vidt og måtte afsættes for at redde landet. De forsøgte det den 28 marts 1993, men det mislykkedes.

Statskuppet

Efter yderligere kamp mellem Jeltsin og den lovgivende magt, erklærede Jeltsin de lovgivende organer for opløst den 21. september 1993.

Forfatningsdomstolen erklærede denne handling for forfatningsstridig, og derfor blev Jeltsin afsat og Aleksander Rutskoj blev valgt til præsident af de folkedeputerede.

Som reaktion på det iværksatte Jeltsin en belejring af parlamentet, hvor han lukkede for elektricitet og varmt vand til det Hvide Hus samt slukkede for telefonforbindelsen.

Kæmpemæssige menneskemængder forsamlede sig til demonstrationer i Moskva til forsvar for parlamentet og forfatningen.

Jeltsin satte både politi og militær ind mod demonstranterne og mange blev dræbt. Alene i forsøget på at storme Ostankino fjernsynscenteret d. 3. oktober blev 62 mennesker dræbt. Samme dag blev politiomringningen omkring det Hvide Hus brudt.

Jeltsin ville dog ikke risikere et nederlag, og da han havde fået hæren over på sin side, besluttede han d. 4. oktober at storme det Hvide Hus.

Parlamentsbygningen blev beskudt af tanks og stormet af Jeltsin-tro soldater, mens anti-Jeltsin demonstranterne blev massakreret og opløst.

Dette kup kostede 2000 mennesker livet.

 

Martyrer dræbt af Jeltsin
 

Efterspil

Efter disse forræderiske og fascistiske handlinger, der var støttet af Vesten, fulgte en periode frem til parlamentsvalget og folkeafstemningen om den nye forfatning den 12. december 1993, hvor Jeltsin regerede som diktator.

I den periode lukkede han bl.a. aviser, der havde støttet parlamentet, sørgede for at formanden for Forfatningsdomstolen og formanden for De Uafhængige Fagforeningers Federation blev afsat og sørgede for, at en ny forfatning blev skrevet, der omdannede Rusland fra en parlamentarisk republik til en stat med udstrakt magt til præsidenten, bl.a. blev det meget sværere at afsætte præsidenten og regeringen.

Jeltsin havde vist med al fascistisk tydelighed, hvad der ville ske, hvis man gjorde for meget modstand mod hans politik.


Note 1

På det tidspunkt bestod den lovgivende magt i Rusland af Ruslands Folkedeputeredes Kongres (1068 medlemmer), der skulle afholde mindst en session pr. år. Når Kongressen ikke var forsamlet blev opgaven som den lovgivende magt udført af Ruslands Øverste Sovjet (252 medlemmer), der blev valgt af Kongressen.
Med ”folkedeputerede” menes her både i form af Kongressen og Sovjetten.

Netavisen 8. oktober 2013