40 år efter kuppet i Chile: Kampen for frihed og solidaritet og retten til at være


Af Sonja Grenaa

Fotos: KPnetTV

For de fleste mennesker i verden var det amerikansk-støttede fascistkup i Chile noget, der skete før deres tid. For de samtidige var det en barsk lære om, at reaktionens sorte hånd altid er parat til at slå til mod drømmen om frihed og socialisme.  

Kommunistisk Politik har bedt en ung i begyndelsen af tyverne om at anmelde koncerten på 40-årsdagen 11. september 2013, arrangeret af Valby og Sydvest mod krig og Grupo Salvador Allende.

Her er hendes beretning

Søndag eftermiddag ringede Klaus Riis til mig og spurgte om jeg havde hørt om den koncert, der skulle være følgende onsdag, til minde om militærkuppet i Chile på 40 års dagen, i koncertsalen. 

Jeg havde godt set eventet for det på facebook og havde tænkt, at det så spændende ud, så da han spurgte om jeg ville med, i bytte for en anmeldelse til Kommunistisk Politik, sagde jeg ja.

Først og fremmest har jeg aldrig været i koncertsalen før, som er en stor og flot bygning, så det var også en oplevelse i sig selv. Jeg kom ind og fandt hurtigt ud af hvor jeg skulle hen, der stod en dame og tjekkede billetter, og da jeg sagde mit navn og at jeg stod på en liste under presse, blev jeg uden problemer vist nedenunder.

Salen var allerede godt fyldt, da jeg kom ind, og jeg blev vist op til første række.

Waldo Salomon fra Grupo Salvador Allende

Der blev klappet højt, da Oktoberkoret kom på scenen i flotte røde dragter og en indledende tale af Waldo Salomon fra Grupo Salvador Allende, bød os velkommen, både publikum og kunstnere, og fortalte om betydningen og vigtigheden i at samles og mindes det frygtelige, der foregik i Chile, der berørte rigtig mange chilenere og kammerater.

Jeg havde desværre svært ved at høre alt der blev sagt, og han fumlede også lidt rundt i nogle navne, men tog det med et smil og fik publikum til at klukke.

Lasse Chr. Bach med Oktoberkoret

Dirigenten Jørgen Allan Christensen kom på banen og præsenterede, at de nu ville opfører et uddrag af Mikis Theodorakis’ suite Canto general.  Der blev stille i salen, lyset dæmpet, og jeg må indrømme, at da Oktoberkoret begyndte at synge, blev jeg meget rørt af musikken, og da Lasse Chr. Bach og senere Karin Norrinder sang til, fik jeg tårer i øjnene.

Oktoberkoret med Karin Norrinder

Deres klagesang, helheden og vigtigheden gik lige i hjertet. Virkelig flot musik, for min skyld kunne de være blevet ved længe endnu, men der var en del kunstnere, og vi skulle videre i programmet.

Konstantin Wecker med band

Da Konstantin Wecker blev præsenteret sammen med Johannes Barnikel på klaver og Nils Tuxen på guitar var der stor jubel bag mig og folk klappede løs. 

Da han synger på tysk, var det smart tænkt at have oversættelser med i det program man kunne købe. Selv havde jeg ikke fået fat i et endnu, så jeg må indrømme at jeg kedede mig lidt, da jeg ikke forstod ret meget. Men der var gang i ham på scenen, og han var endda ude og gå blandt publikum, mens han sang.

De tre kunstnere havde rigtig god dynamik på scenen og det bragte da et lille smil frem. Stående bifald, da de sluttede, og der var nu en velfortjent pause, hvor folk lige havde en 20min. tid til at gå rundt og hilse på hinanden (Der var rigtig mange bekendte med hinanden, da det var en sal fyldt med gamle politiske kammerater). Jeg mødte Gert Berlev, der fuld af begestring hilste og fik skaffet mig et program.

Katia og Nina Cardenal

Efter pausen kom sanger Katia Cardenal og hendes datter Nina på scenen. Katia, der er fra Nicaragua, fortalte meget rørende om , hvad kuppet, som hun oplevede som 10årig har betydet for hende, hendes familie og bekendte.

Man kunne virkelig mærke at det her betød meget for hende og det gjorde indtryk. Nina på guitar, hende og hendes mors stemme var virkelig smukke og med store følelser. Det gjorde bestemt ingenting at sangene var på spansk, for budskabet kom klart igennem alligevel.

Det var meget rørende, og igen ville jeg have elsket, hvis de var blevet ved. Det blev dog kun til en fire-fem sange, efterfulgt af stående bifald.

Arne Würgler med band

Næste sanger var et klart kendt ansigt bland publikum: Arne Würgler. Med sig havde han Nils Tuxen,  Stine Bach Rütte,l der sang med og spillede banjo, og to unge cubanere, Yasser Pino Morejon på bas og Yohan Ramon på bongotromme m.m.  

Det fungerede rigtig godt og der blev bådet sunget og klappet med på sangene, grint og hujet.  Kemien blandt dem og publikum var rigtig god, og de blev ved et godt stykke tid, efterfulgt af endnu et kendt ansigt, nemlig Michael Wiehe, der spiller guitar og synger på svensk.

Han var rigtig god til at fortælle, og det var nogle betydningsfulde og flotte sange.  Da han nævnte sin afdøde partner og gode ven Bjørn Afzelius og spillede nogle af deres sange, var der flere folk, der tog sig til kinden og fældede tårer, og det var tydeligt, at han har været en god kammerat for mange. 

Michael Wiehe med Oktoberkoret

Vi nærmede os nu slutningen og Michael Wiehe bød Oktoberkoret på scenen og de sang en sang, jeg desværre ikke kan huske hvad var for en, men den var populær i salen og igen med stående klapsalver.

Til sidst blev alle kunstnere bedt om at træde op på scenen og sammen med stående publikum og hævede knytnæver rungede slagsangen EL PUEBLO UNIDO, som er en sang jeg selv kender rigtig godt. 

Gerd Berlev

Og som rigtig god afslutning på det hele kom Gert Berlev op og takkede alle for at dele deres sorg, vrede, kærlighed og musik med os, og gav blomster.

På dette tidspunkt var jeg også blevet godt træt og, bortset fra at have siddet på nogle ikke så gode stole, godt tilfreds.

Gerd fik derefter selv blomster og velfortjent tak for at få hele arrangementet op at køre. Salen tømtes og jeg cyklede hjem med en rigtig god oplevelse.

Jeg var ikke selv kommet til verden da militærkuppet i Chile fandt sted og har kun senere hen hørt om det.

Arrangementet har helt sikkert betydet så meget mere for dem, der husker og var til stede da det skete. Mange måtte flygte dengang, en del til Danmark, og nogle af dem var her.

Men jeg forstår, og kampen for frihed og solidaritet og retten til at være har altid været en stor del af mit liv. Også som aktivist og en del af ungdomshusmiljøet og bevægelsen, og aktiv i kampen mod rydningen af Jagtvej 69.

Netavisen 13. september 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater