Obama og Syrien: Den store edderkop i midten af spindet


Tale til demonstrationsmødet i Århus mod angreb på Syrien fredag d. 30.8.2013, arrangeret af Århus mod krig og terror

Af Kaj Rudi Rasmussen, Århus mod krig og terror



Jeg hedder Kaj Rudi og har været med i fredsbevægelser siden jeg var ganske ung. Jeg er i den heldige situation at jeg kan komme til at tale til jer i dag.

Balkan, Palæstina, Irak, Afghanistan, Irak igen og stadig Palæstina, Libyen, Mali og Ægypten, og nu snart Syrien. Det er geografiske steder hvor folkeslag gennem de sidste 25 år har lidt umådeligt gennem USA’s bombekampagner, undergravende arbejde og militære interventioner. 

På denne tid har USA oprettet militære baser ikke blot i disse militært slåede lande, men overalt hvor USA har kunnet stjæle, true og købe sig til en afgørende militær tilstædeværelse og dominans.

Som Bush før ham har præsident Obama fundet på løgnagtige undskyldninger for at sætte myrderierne i gang. Stort og småt kan bruges som en officiel begrundelse for at udløse en krig. lige fra en forurenet and og påstået beskyttelse af stakkels kvinder der går med slør, til påstande om besiddelse af masseødelæggelsesvåben og trusler mod verdensfreden.

Sammenligningen med Hitlers begrundelser i 1930´, for at gå i krig med store dele af verden, er jo nærliggende.

Inddæmning af Rusland og Kina og fuld kontrol over Mellemøsten med dets olieressourcer, har været magtpåliggende for imperialismens svært væbnede hovedland USA, verdens mest magtfulde stat, verdens stærkeste militære stat og verdens hidtil mest vidtfavnende krigeriske stat.

Krig, mord og fordærv ser ud til at være USA’s regering, administration og dets store private multinationale imperialist-foretagenders foretrukne middel, brugt til at kanøfle og binde hele verdens befolkning.

Da hverken USA’s pengepolitik og dollaren, eller de store koncerners fangearme, var nok til at tilrane sig alle rigdomme og ressourcer på jorden, måtte der bruges raketter, bomber og kugler som det nødvendige og ultimative våben.

Skal vi bedømme hvad der sker i Syrien, må vi tage udgangspunkt i, at Assads styre er den eneste stabile kraft og magt. Jeg er ikke specielt Assad tilhænger. Men jeg er tilhænger af ikke indblanding i andre suveræne nationers indre anliggender, for hvis dette ikke bliver overholdt, vil der være evige krige nationer indbyrdes. Som vi jo ser i dag.

Jeg går på det bestemteste imod krige der først og fremmest går ud over de uskyldige folk i de berørte nationer og geografiske områder. jeg går imod USA som verdens politibetjent. Alle Obamaer og Bushere mener jo, at de har retten til at nedkæmpe alle, der ikke danser efter deres pibe.

Krigen eller rettere krigene i Syrien har en særdeles kaotisk karakter. 20.000 ikke-Syrere er strømmet til landet de seneste to år, for at deltage i kamphandlingerne. Mange fra de arabiske lande, fra Tjetjenien og sandsynligvis mange fra Afghanistan og Irak. Desuden er der er vis tilstrømning af krigere fra store dele af Europa, fra Rusland og USA.

Nogle grupper kæmper mod Assad af religiøse, ideologiske grunde, såvel som der er grupper der har politiske motiver for at deltage i kampene. Desuden kan der ikke herske tvivl om, at der er rekrutteret mange væbnede grupper som lejesoldater af forskellige nationer og politiske kredse.

De kæmpende parter i Syrien udgør derfor noget, man kunne betegne som en meget sammenrodet skoldhed gryderet af svært bevæbnede modstridende kæmpende grupper og sammenslutninger på kryds og tværs blandet godt op med agentgrupper fra mange af de imperialistiske lande, som hver har deres militære forholdsordrer hjemme fra.

De kæmpende grupper har god adgang endda meget avancerede våben, herunder raketter, giftgasser og andet kemisk materiale.

Så når Obama står frem og påstår, at kun Assads syriske styrker har adgang til disse våben, er det en direkte løgn.

Ser man på de vigtigste magter omkring Syrien, der kan være interesserede i at vælte regeringen der, drejer det sig om nationer der er helt eller delvist underlagt USA. Disse magter har for det første alle amerikanske baser og forlægninger i deres lande, ydermere kommer deres våben og øvrige krigsudstyr direkte fra USA’s våbenlagre og fabrikker.

Også på denne måde viser det sig at Obama og hans styre sidder som den store edderkop i midten af spindet.

På landkortet ligger Syrien som en stor magt, der forhindrer den frie adgang gennem middelhavet og Tyrkiet til de store brændpunkter, Irak og Afghanistan. Men vigtigst at alt ligger Syrien som en beskyttende geografisk region for Iran. Hvis USA og kredsen heromkring skulle ønske et angreb på Iran, et angreb som de jo i årevis har leget med, er det ret afgørende at Syrien ”bliver taget ud”, før det endelige opgør med Iran.

De store tabere ved et angreb mod Syrien, er i første række den syriske befolkning. Dernæst verdens befolkning , der endnu engang måse på at en blodtørstig supermagt vinder terræn på deres bekostning.

Derfra er vejen banet til Indien og Pakistan! Og hvad så videre?

Danmarks regering er stadig USA’s tro væbner. lige som Anders Fogh og hans krigsregeringer handlede, handler Helle Thorning og hendes regering.
For to dage siden var statsministeren klar i spyttet. ”Uanset hvad, så går vi med USA  i en krig mod Syrien!”  Endelig en ny krig, så Danmark kan vise verden hvem vi i virkeligheden er.

Da regeringen så sig nødsaget til at trække de fleste soldater ud af Afghanistan, ville ærgrelsen ingen ende tage

” Vi er klar til en ny krig,”
skreg statsministeren og udenrigsministeren. ”Vi har jo isenkræmmet, så lad os da bruge det, mens det endnu er varmt.”

Savlen løb ligefrem om munden på regeringsparterne.  Det var som om de råbte, ”Hurra, lad få os en ny krig. AHH. Lad os få en ny krig.”
”Og endelig. Puha da. Nu kan vi vise vores virkelige potentiale i den nye krig mod Syrien.”

Ja. Regeringen glæder sig i denne tid.
Nu glæder den sig til igen at gøre rakkertjeneste for verdens store krigsmagt, igen til fordel for de allerstørste koncerner i vores land og igen for magt og berømmelse for sig selv.

Men realiteterne er at stadig flere af os kan se håbløsheden i at vælge krige som en løsning. og realiteterne er at enhver regering der støtter USA’s projekt orverdensherredømmet, må være beredt på at blive fordømt som krigsforbrydere. Om ikke i vores samtid, så helt sikkert i historien.

De danske medier er så godt som helt ukritiske overfor krigene og krigstruslerne.
De stiller sig ofte blinde overfor kendsgerningerne, og forsøger at manipulere befolkningen på vegne af USA og den danske regering.

For to dage siden præsenteredes den smukke syriske kvinde som sandhedsvidne i TVs bedste sendetid.
Hun havde optrådt som sygeplejerske på et hospital for en væbnet gruppe i Syrien.
Hendes medlidenhed med ofrene havde hun konverteret til ekstremt had til alle, som hun udtrykte det, ”havde blod på hænderne”. De skulle have den ultimative straf (døden).
Det er så synd for befolkningen, og derfor var hendes konklusion, at Assads styre skulle bombes, så meget og så omfattende som muligt, uden skelen til hvor mange der bliver dræbt eller såret.

Den smukke syrer var det bedste ‘andhedsvidne`de kunne bringe til torvs den dag. Omfattende bombninger er løsenet. Journalisterne lod det stå uimodsagt.

De danske medier skulle skamme sig. Hver enkelt journalist i de væsentligste medier i landet, er enten skræmt eller købt til at følge USA’s krigsdemagogi. Eller de har forladt mediescenen.

Jeg forestiller mig, at der på hver større redaktion i Danmark, er hængt et stort banner op hvorpå der står
”Lyv, manipuler eller forsvind”

Tak for ordet

Netavisen 30. august 2013