Finansloven, konkurrencestaten og Enhedslistens sigtelinjer

Regeringens finanslovforslag vil være en ny asocial og nyliberal EU-lov, som  Enhedslisten brænder efter at sætte sine fingeraftryk på. Fra partiets sommergruppemøde er der fremlagt nogle ’sigtelinjer’ for at vende udviklingen og vinde kommende valg

Netkronik / Af Klaus Riis

 

Det lykkedes SRSF- regeringen at få neddæmpet de voldsomme protester i forbindelse med lærerlockouten og de nyliberale reformer, som ikke mindst kom til udtryk 1. maj. Et forlig med Enhedslisten med nogle krummer til dem, der var ved at falde ud af dagpengesystemet, var nok til at få bremset den store folkelige mobilisering for at stoppe regeringen.

Enhedslisten har nu været med i to finanslove. Den første betegnede de som positiv og skridt i den rigtige retning. Den anden var noget lort, som de var nødt til at stemme for af hensyn til dagpengemodtagere, der var ved at falde ud.

Det vil de 25.579 der indtil 1. august var faldet ud af dagpengesystemet i år, og de mere end 30.000, der vil være det ved årsskiftet, utvivlsomt være Enhedslisten taknemmelig for.


Finanslov 2014: Inden for EU’s rammer

Den 27. august fremlægger finansminister Bjarne Corydon regeringens udkast til finanslov for 2014. Forhandlingerne med partierne går i gang lige efter.

Corydon forsvarer med næb og klør regeringens asociale reformer og omstillingen til en nyliberal ‘konkurrencestat’:

– Sandheden er, at vi er i fuld gang med en voldsomt positiv dagsorden, der handler om at styrke og modernisere velfærdsstaten, og at resultatet af den forandring vil være et langt bedre samfund end det, vi har i dag, siger Bjarne Corydon til Politiken.

Efter socialdemokraternes sommergruppemøde  lagde han op til nye jobs og nye velfærdsforbedringer – her i Folkebevægelsen mod EU’s gengivelse:

” Corydon sagde “Den formel, vi fører den økonomiske politik efter, ligger fuldstændig klart fast. Den går ud på, at vi gerne lemper eller investerer så meget som muligt i at skubbe gang i et opsving, som vi kan”.
“Et så højt investeringsniveau som muligt inden for de rammer, der er målet på om vores økonomiske politik er ansvarligt”.

Og så nævner Corydon rammerne: EUs henstillinger, finanspagt og den budgetlov, som EU har dikteret.”

– Regeringen vil altså tilsyneladende nu investere, så meget der tillades fra Bruxelles, konstaterer Folkebevægelsen tørt.


Enhedslistens sigtelinjer

Støttepartiet Enhedslisten giver ikke så let op. På partiets sommergruppemøde vedtog man et papir med titlen ’Fællesskab fungerer – Sigtelinjer  for en grøn og solidarisk politik, der kan vinde næste valg.’

Se hele papiret her (pdf)

Det vil også være udgangspunktet for dets deltagelse i finanslovforhandlingerne. De tre ’sigtelinjer’ lyder som følger:

”1) Frem mod fuld beskæftigelse

Titusinder af danskere har mistet deres job i både den private og den offentlige sektor. Det er derfor en hovedopgave hurtigt at skabe job inden for både det offentlige og det private. Finanspolitikken skal lempes, og kommunerne skal have lov til at bruge de penge, de har. Jobrotation skal fremmes. Danmark skal igen blive et grønt foregangsland, hvor staten spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye grønne industrier og teknologier.

2) Genopretning af velfærd og økonomisk lighed

Det danske velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet og en høj grad af økonomisk lighed har været medvirkende til at skabe et af verdens rigeste og mest produktive samfund. Men velfærden er truet efter krisen, og efter at titusindvis af stillinger er blevet nedlagt. Samtidig er den økonomiske ulighed vokset som følge af regeringens aftaler med højrefløjen. Denne udvikling skal vendes. Velfærden skal genoprettes, og uligheden skal mindskes. Samtidig skal der satses massivt på et uddannelsesløft af befolkningen.

3) Grøn omstilling

En grøn omstilling er både en nødvendighed, hvis vi skal have en fremtid på planeten, men det er også en rigtig god mulighed for at styrke økonomien og skabe arbejdspladser. Danmark skal tage sin del af ansvaret for at nedbringe ressourceforbrug, miljø- og klimabelastning, og vi skal leve op til FN’s anbefalinger. Samtidig skal danskerne sikres forbrugerprodukter uden skadelig kemi.”

Efterårets forhandlinger om finansloven vil være en afgørende test på, om regeringen er villig til at vende udviklingen, konkluderer partiet.


Forhindringer på reformvejen

I  sin iver efter igen at sætte aftryk på finansloven lader Enhedslisten simpelthen som om monopolenernes EU og dets henstillinger, finanspagt, budgetlov og hele nyliberale nedskæringspolitik, som går ud på løndumping og social dumping, ikke eksisterer, og som om den  ikke gennemføres af SRSF-regeringen.

En ting er smukke visioner. Men i realiteternes verden støder Enhedslistens hensigtserklæringer og ønske om et bedre og rødere og grønnere samfund på tre store forhindringer – den kapitalistiske økonomi, monopolernes EU og det danske EU-medlemskab samt af SRSF-regeringens erklærede og faktiske politik, som bygger på tilslutningen til EU’s nyliberale politik, som den har fælles med blå blok.

Hvordan stiller Enhedslistens sigtelinjer sig i forhold til det?

1. Sigtelinjerne ignorerer kapitalismens økonomiske lovmæssigheder. Produktionens formål er profit til kapitalen, hvad der udelukker fuld beskæftigelse og samtidig sikrer et stadigt pres nedad på arbejdernes lønninger og reallønnen.

Under kapitalismen har der aldrig været og bliver der aldrig fuld beskæftigelse – ikke engang i de bedste højkonjunkturperioder.

2. Det er en grundlov for kapitalismen, at de rige – kapitalisterne, den herskende klasse – bliver rigere og de fattige fattigere. At uligheden vokser. Det ændrer de teknologiske fremskridt eller den globale udbredelse af mobiltelefoner ikke på.  

Og ’grøn omstilling’ støder på de samme snævre rammer, et kapitalistiske og imperialistiske system udstikker. Giver det profit, så får den måske en chance, i enkelte produktioner, på begrænsede områder.

Men planmæssig omstilling eller et stop for rovdriften på ressourcerne eller for forværringen af klimakrisen er uforenelig med den  kapitalistiske profitjagt og kan kun gennemføres af et socialistisk samfund, der kan sikre en samfundsmæssig udvikling efter en sammenhængende plan, som vil være  mulig, når produktionen og produktionsmidlerne overtages og styres af samfundet.

3. Det danske velfærdssamfund (eller den nordiske kapitalistiske velfærdsmodel) forsvinder ikke, fordi socialdemokraterne laver forlig med højrefløjen i stedet for Enhedslisten. Og den vil ikke blive forsvaret, bevaret og forbedret af forlig med Enhedslisten.  

Det er en fælles strategi for både blå blok og SRSF at omdanne den gamle ’velfærdsstat’ til en ny og moderne ’konkurrencestat’, som finansminister Corydon kalder det.

Enhedslistens reformønsker ramler lige ind i en kapitalistisk og imperialistisk blok, som hedder EU, og som er oprettet som et instrument for de store europæiske monopoler i den globale konkurrencekamp.

Den europæiske Union har traktatfæstet en nyliberal politik, der slagter de gamle ’velfærdstater’ og deres sociale sikkerhedsordninger og med nedskæringsreformerne har iværksat et massivt angreb på de arbejdendes realløn i alle EU-lande.

Danmark er medlem af EU og både regeringen og blå blok har tilsluttet sig og vil tilslutte sig samtlige nyliberale målsætninger, doktriner og traktater.

Både Thorning og Løkke og Co. pønser i finanslovperioden på at afskaffe to af de danske EU-undtagelser og opnå dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol, der kan sikre monopolerne nye veje til at omgå en national lovgivning.


Vil udvklingen vende med finanslov med Enhedslisten?

Socialdemokraterne har næsten hundrede års erfaring som administrator af det kapitalistiske Danmark. Enhedslisten har to år som afgørende støtteparti for regeringen.

Hvad mon vejer tungest i forhold til den kommende finanslov?

Uanset om det sker i forlig med Enhedslisten eller med blå blok, eller med begge, vil finansloven for 2014 blive en asocial nyliberal lov, der vil øge uligheden og cementere den nyliberale reformpolitik på alle niveauer – også når den garneres med løfter om arbejdspladser og grøn vækst.

Selvfølgelig vil Enhedslisten få nogle indrømmelser – i stil med dem, der ikke har forhindret dagpengereformen i at støde titusinder ud i social elendighed i år – og endnu flere i 2014.

Partiet stiller en række fornuftige krav om stop for fyringer og nedlæggelser af stillinger i det offentlige og for de økonomiske rammer for kommunerne, der er mindre luftige og mere realistiske end ’sigtelinjerne’.

Men Enhedslistens problem er –  som alle andre reformisters –  at reformer ikke kan ændre på udviklingsretningen hen imod mod større social ulighed, reallønsfald, kronisk massearbejdsløshed, forringede og stadig ringere vilkår for alle på overførselsindkomst, osv. De kan højst sætte en lille bremse på, forsinke tempoet, men ikke ændre retningen nedad.

Finanslovforhandlingerne bliver ikke en afgørende test på, om regeringen vil vende udviklingsretningen. Det spørgsmål kender vi allerede svaret på.

Den fulde vægt af de allerede vedtagne asociale og nyliberale reformer gør sig endnu ikke gældende, men vil blive følt i løbet af 2014.. Skolereformen vil betyder nye fyringer i det offentlige. Reallønnen vil fortsat falde. Værdien af overførselsindkomsterne vil fortsat forringes. Velfærdsydelserne bliver færre, mindre og ringere. Titusinder vil ryge ud af det sociale sikkerhedsnet.

Men Enhedslisten vil bilde folk ind, at nu går det, eller kan  gå, den anden vej. Nu vil regeringen følge en anden kurs; nu vender udviklingen! Og næste valg – kommunalvalg, EU-valg og folketingsvalg – vil blive vundet, så kursen kan fortsættes i det uendelige.

Det er uheldigvis ikke andet end et stort politisk bedrag.

Op til Enhedslistens landsmøde i slutningen af april i år lagde folketingsgruppen op til at partiet skulle opstille selvstændigt til EU-parlamentsvalg i konkurrence med Folkebevægelsen mod EU. Det faldt med en hårfin margin.

Ellers ville man se partiet tonse løs med fuld beskæftigelse, social lighed, grøn omstilling ,  en ’social protokol’ i EU  og kritisk støtte til unionen. Og løfter om, at også den vil følge en anden kurs, en kurs for ’et socialt Europa’. SF har allerede taget turen.

At vinde valg står i centrum for Enhedslistens strategi og taktik. Og også for dets ’sigtelinjer’. Om nogle måneder skal der lige vindes et kommunalvalg, næste folketingsvalg kommer senest i 2015.

Efter to år som støtteparti for Thornings og Vestagers regering må det konstateres, at Enhedslistens illusions-skabende politik og parlamentariske fokus ikke fører nogen steder hen.

Det er derimod med til at forhindre udviklingen af en slagkraftig modstand mod EU’s og regeringens kapitalistiske politik – og direkte med til at kvæle denne modstand, når den for alvor vil manifestere sig.

Sandheden er, at reformer under kapitalismen i sidste ende er et biprodukt af den nationale og globale klassekamp, og et udtryk for det konkrete styrkeforhold mellem klasserne – og ikke et resultat af reformstrategierne.

Netavisen 24. august 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater