Våbenhvileaftalen i det delte Korea 60 år: USA truer med ny krig

Den amerikanske krig mod Korea 1950-53 kostede mellem tre og fire millioner mennesker livet, heraf mere end to millioner civile. Landet var  totalt smadret ved våbenhvilen den 27. juli 1953 – men ikke kuet



Militærparade i Pyongyang på 60 årsdagen for våbenhvilen

Det lykkedes ikke USA  og dett sydkoreanske marionetregime og dets krigskoalition af 15 andre  lande – der besmykkede sig med FNs flag , og  indledte krigen den 25. juni 1950  –  at underlægge sig hele Korea.

De 15 andre lande var Australien, Belgien, Canada, Colombia, Ethiopien, Frankrig, Grækenland, Luxembourg, Holland, New Zealand, Filippinerne, Sydafrika, Thailand, Tyrkiet og UK.

Som støtte til den amerikanske krigsførelse sendte Danmark, Norge, Sverige, Italien og Indien hospitalsskibe og medicinsk udstyr.

Den officielle historie er, at Nordkorea indledte en angrebskrig – og at FN gik til modangreb!

45 amerikanske soldater døde om dagen. I alt er de amerikanske tab opgjort til 36.516 dræbte, mens ca. halvt så mange fra krigskoaltionen blev dræbt. Antallet af nordkoreanske og kinesiske soldater, der støttede Kim Il-Sungs hær, der blev dræbt var enormt. Også antallet af dræbte sydkoreanske soldater var stort. Men det største antal dræbte var blandt civilbefolkningen især i nord. Mere end to millioner.

Den amerikanske krigsførelse var usandsynlig brutal, med massive bombardementer og brug af kemiske våben og talløse massakrer på civile. Den gav ikke Hitlertysklands krig mod Sovjetunionen noget efter.

Ikke bare var krigen i sig selv en krigsforbrydelse – der blev begået talløse krigsforbrydelser undervejs, som senere amerikanske krigsforbrydelser i Vietnam, Laos, Cambodia, Afghanistan, Irak osv ikke har overgået.

Den tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark optrådte som anklager mod USA ved et ’krigsforbrydertribunal’ om den amerikanske hæres massakrer på civile i Korea, der blev afholdt i  New York i juni 2001.

Se interviewet

“De amerikanske grusomheder er ikke noget der hører fortiden til”
Netavisen 11. juni 2001

Se også

USA: Skyldig i krigsforbrydelser
Kommunistisk Politik 14, 2001

Det ámerikanske militær overvejede at bruge atombomber og derved følge op på bomberne over Hiroshima og Nagasaki, men måtte opgive det ikke mindre på grund af det daværende socialistiske Sovjetunionens internationale vægt.

Faktisk tilføjede koreanerne, der blev støttet af tropper fra den kinesiske folkerepublik, der blev oprettet i 1949, USA et militært nederlag. Og ikke mindst af den grund betegnes Koreakrigen nu i USA og af de vestlige medier som ’Den glemte krig’.

Derfor fejrer det nuværende Nordkorea hvert år våbenhviledagen som en sejrsdag – markeret med en stor militærparade i hovedstaden Pyongyang, der understreger at man fortsat er parat til at forsvare sig mod et USA, der fortsat udgør en akut atomtrussel fra baserne i Sydkorea.

Det benyttes af den amerikanske og vestlige propaganda til at udbygge myten om nordkoreansk aggressivitet, der suppleres med en historie om, at Nordkorea har udviklet atomvåben, der truer Japan, USA og resten af verden.

I 1975 led USA også nederlag  i Vietnam. Men i modsætning til Vietnam forblev Korea delt og Sydkorea besat.

Nordkorea har en fast position i USA’s opgørelse over ’slyngelstater’ siden 11. septmber 2001. Dengang omfattede den Irak, Syrien, Nordkorea, Afghanistan, Libyen, Sudan, Cuba og andre.

Irak er i dag ødelagt, Syrien kastet ud i en blodig krig og ødelagt, spændingen på den koreanske halvø er opretholdt. I Afghanistan må den amerikanske krigskoalition trække sig ud efter 12 års besættelse og overlade marionetstyret til dets skæbne. Libyen blev udsat for krig og et blodigt regimeskifte, der har bragt islamister af Al Qadea-typen til magten med vestlig hjælp. Sudan blev delt.

At knække Nordkorea og underlægge sig hele den koreanske halvø er en fast bestanddel af den amerikanske supermagtsstrategi for verdensherredømme. Det vil også betyde en styrkelse af den militære omringning af Kina, som USA er i gang med – samtidig med at USA og NATO har fået opsplittet det tidligere Sovjetunionen og indkredset Rusland.

’FN-kommandoen’, som officielt stod for støtten til det sydkoreanske marionetregime i Koreakrigen, er også forblevet der efter våbenhvileaftalen. De britiske soldater forlod Sydkorea i 1957 som de sidste udenlandske styrker bortset fra de amerikanske, der er der endnu.

I dag har FN-kommandoen dog officerer fra en række andre lande tilknyttet. Siden 2009 også med danske officerer – på amerikansk opfordring.

60 årsdagen for våbenhvileaftalen er blevet ledsaget af opfordringer fra Nordkorea og fredskræfter i Sydkorea om at genoptage forhandlingerne om en permanent fredsaftale til afløsning af våbenhvileaftalen – en aftale der blandt andet ville betyde at alle udenlandske tropper skulle forlade den koreanske halvø.

USA har ingen interesse i det, men har derimod interesse i at fastholde den permanente spænding og egen tilstedeværelse på den koreanske halvø.

Hvem mon i virkeligheden truer med en ny krig– Nordkorea eller USA?

Se også

Erstat våbenhvileaftalen med en fredsaftale i Korea – Danmark ud af Sydkorea
Netavisen 23. juli 2013

The Threat of Nuclear War, North Korea or the United States?
By Prof Michel Chossudovsky, Global Research

Netavisen 28. juli 2013