Monsantos tilbagetrækning i forhold til GMO i Europa er rent taktisk

Russia Today interviewer den ledende politiske analytiker William Engdahl

Monsanto vil ikke længere stræbe efter tilladelse til at dyrke nye genmodificerede afgrøder i Europa, men vil i stedet fokusere på import af eksisterende afgrøder.
At lette presset for godkendelse er et rent taktisk skridt, sagde politisk analytiker og forfatter William Engdahl til RT.

Verdens største frøfirma har haft mange tilbageslag, særligt I Indien og på Fillipinerne.
I slutningen af sidste uge udtalte Monsanto, at det var på grund af den udbredte modstand, at firmaet droppede bestræbelserne på at få mere GMO på det europæiske marked – på trods af brugen af diverse tricks for at opnå den nødvendige politiske opbakning.

RT: Er beslutningen en sejr for anti-GMO bevægelsen i Europa?

WE: Svaret er nej, hvis man læser det der er skrevet med småt i det interview Monsantos europæiske direktør, Jose Manuel Madero gav til Reuters.

Det han sagde var, at de trækker deres ansøgninger til EU-kommissionen om nye afprøvninger i Europa tilbage, men at de på samme tid har tænkt sig, at øge presset for mere import af GMO produkter fra USA og andre lande til Europa.

Så der er tale om et rent taktisk skridt – ikke på nogen måde en strategisk tilbagetrækning fra Monsantos side.

RT: Hvad er risikoen for mennesker og miljø?

WE: Mon810 plantes først og fremmest i Spanien lige nu og agro-giganterne har domineret landbruget i Spanien i de sidste 25 år, så det er lykkedes dem at få foden indenfor der.

I de fleste andre lande er der en bredt baseret græsrodsopposition der er imod enhver form for genmodificeret afgrøder – så de har simpelthen ikke kunne få det igennem.

I Frankrig har man uafhængige videnskabsfolk der har offentliggjort studier af Mon810, der påviser alvorlige bivirkninger, der ikke er rapporteret af Monsanto.

Så den folkelige modstand i Frankrig, Tyskland og andre lande er så stor, at det ikke er muligt for Monsanto at få det igennem.

Så det de gør nu er at forsøge at bruge en bagdør ved at lægge vægten på import af GMO – fordi der er et smuthul i den europæiske lovgivning omkring mærkning. Kraftfoderet – dyrefoderet, der er GMO majs og soja fra Monsanto og andre firmaer – kræver ikke mærkning med GMO i det endelige produkt.

March against Monsanto” 25. maj 2013. Her i Antwerpen (AFP Photo / Jonas Roosens)

RT: Monsanto understregede dog, at de ikke trækker deres ansøgning tilbage om tilladelse til den genmodificerede majs MON810. Hvad fortæller det os om firmaets reelle intentioner?

WE: Tja, det er et pragmatisk og taktisk skridt for Monsanto.

Efter at Monsanto havde haft et lukket møde med lederen af Rockefeller Fonden i 1999, annoncerede de, at de ikke ville tage Terminator teknologien i anvendelse, en teknologi der giver frøet et selvmordsgen der træder i kraft efter den første høst, så bonden med sikkerhed må vende tilbage til Monsanto hvert år.

Syv år senere overtog de firmaet der havde patentet, – i samarbejde med den amerikanske regering – på Terminator eller GROT teknologien.

Men på det tidspunkt var oppositionen afvæbnet. De troede de havde vundet en sejr.

Alle anti-GMO grupperne var enten faldet i søvn på vagten eller koncentrerede sig om andre spørgsmål, og man hørte ikke det mindste pip af protest.
Så jeg tænker de vil prøve at gøre noget lignende her.

Lad os for det første tage den sang Monsanto og andre GMO-firmaer synger.

At GMO afgrøder er løsningen på verdens sultproblem.

Faktum er, at der ikke er en eneste GMO afgrøde der forøger høstudbyttet. Studier over længere tid i USA og andre steder viser, at efter et eller to svagt forbedrede høstår – om overhovedet nogen – begynder udbyttet at falde.

Andet vers, i sangen, er at der bliver brugt mindre sprøjtegift og kunstgødning. Men faktisk udvikler der sig en resistens mod RoundUp efter 3 – 4 år, hvilket betyder, at deres superafgrøder i virkeligheden har brug for mere, ikke mindre, kemi.

Så man taber på begge konti. Det drejer sig om salgsbedrag, der er designet til at fastlåse landmænd i langtidskontrakter om frø.

Når de først har fået det indenfor, kan de ikke bruge normalt frø i mindst 7 år efter de har brugt GMO og har sprøjtet massivt med Roundup.

Jorden bliver forgiftet.
Så man bliver mere eller mindre en slave i denne nye form for trældom, som jeg kalder det i min bog.

RT: MON810 majs er den eneste GMO afgrøde der på nuværende tidspunkt dyrkes i Europa. Og Frankrig, Tyskland og Polen har nedlagt nationalt forbud imod det.
Hvorfor er der kun få regeringer der tager befolkningens side imod GMO mad?

WE: Jeg tror ikke GMO gør det billigere at producere fødevarer overhovedet. Jeg tror ikke profitmotivet er kernen i GMO. Det er idéen om monopol.

Modellen er udviklet af Rockefeller Fonden. En lille bid af den interessante historie bag:

Tilbage i 1970’erne besluttede de at forsøge – faktisk helt tilbage til 2. verdenskrig, med Nelson Rockefeller og Norman Borlaug, der var videnskabsmænd på Rockefeller Universitetet dengang – at udvikle en model for agrobussiness, som de havde gjort det med olie.

Nemlig en global kontrol gennem karteller – et næsten-monopol på fødevaremarkedet, og det er historien om de sidste 30 år indenfor fødevarer.

Jeg har netop været i Moskva.
De russiske supermarkeder flyder over med importeret mad, selvom Rusland har noget af det bedste og mest uspolerede muld i verden i dag.
Rusland burde dyrke naturlig mad til dets egne indbyggere og undgå importpriserne – men magten hos disse agro multinationale var efter sammenbruddet af Sovjetunionen for 20 år siden så stor, at de var i stand til sætte sig på fødevaremarkedet.

Du går ind og du ser Nestlé på hylderne, du ser Kellogs Cornflakes – og de bruger alle sammen GMO majs fra USA osv. Så det er dette, der er den egentlige dagsorden bag GMO – patent på frø.

Arbejdere på majsmark I Kaliningrad regionen i Rusland (RIA Novosti / Igor Zarembo)

RT: En meningsmåling for nylig viste, at 95 % af indbyggerne i EU-landene er imod GMO afgrøder – så har GMO en fremtid i Europa?

WE: Det håber jeg bestemt ikke. Heldigvis er der en meget stærk græsrodsbevægelse i Europa.

Monsanto og co – de fire firmaer – har gjort al verdens ting, bl.a. at stå som bagmænd bag folk der er valgt ind i den europæiske organisation for fødevaresikkerhed i Bruxelles – de såkaldt neutrale videnskabsfolk, der skal lovgive om indbyggernes fødevaresikkerhed.

Flertallet af medlemmerne er tilknyttet Monsanto finansierede organisationer. De får deres forskningsmidler fra Monsanto relaterede kilder osv.

Så de trick og manipulationer, som Monsanto har benyttet sig af i Europa har været enorme, og de er ikke lykkedes.

Jeg tror de taktisk er nødt til at løsne op overfor oppositionen, for den vokser virkelig som en flodbølge.

Det gør den også i USA – for første gang i de sidste 6 måneder, siden den verdensomspændende ”March mod Monsanto” i maj – i al fald i følge de rapporter jeg får. Men det er interessant.

Monsanto er for nedadgående, ikke først og fremmest i Europa, men på verdensplan, som jeg ser det.

De har tabt en stor sag i Indien ved appelretten for patenter, der nægter dem retten til at søge om patent på særlige vejrtilpassede gener i alle deres indiske frø.

De tabte en lignende sag, da de forsøgte at få det igennem ad bagdøren i Fillipinerne. I andre lande som nu i EU, er der denne her voksende modstand – den er kommet til overfladen.

Navnet ’Monsanto’ har en meget negativ klang. De færreste mennesker har tid til at undersøge disse ting, som du og jeg gør det, men de har hørt budskabet – essensen – og med det i baghovedet betragter de alt der hedder GMO som ”verboten”.

RT 23. juli 2013

Oversat af Kommunistisk Politik fra

Monsanto leaves farmers ‘enslaved in a new kind of serfdom’

Se også

March against Monsanto København
KPnetTV 25.maj 2013

EU’s frølov: Multinationale firmaer sikrer sig monopolrettigheder på planter og frø
Netavisen 16. maj 2013

Genmanipulationens djævelske verden
Kommunistisk Politik 5, 2013

Netavisen 26. juli 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne