Frankrig: Modstanden mod storlufthavnen Notre-Dame-des-Landes

En kamp mod et kæmpemæssigt byggeprojekt har samlet en bred modstand i den franske befolkning. Byggeriet af storlufthavnen oser af spekulation og mangel på nytteværdi. Protesterne er her, som så mange andre steder, blevet mødt med brutal politivold. Artiklen behandler bl.a. spørgsmålet om hvad der gør et kampspørgsmål til en brændende sag, der samler til massemobilisering

Menneskekæden der den. 11. maj omringede Notre-Dame-des-Landes’ ’forsvarszone’ var en succes. Den viste, at potentialet for massemobilisering stadig er til stede, og at de unge, de knap så unge, bønder, studenter, pensionister og familier fra omegnen stadig står sammen og har en fælles vilje til at lade dette dyre, samfundsmæssigt unyttige og økologisk set skadelige projekt falde.

Regeringens beslutning om at nedsætte en kommission for at forsøge at vinde tid, ville måske have skabt en vis demobilisering; men det lykkedes ikke, og byens, omegnens  og støttekomitéernes kamp (der findes stort set komitéer  over hele Frankrig) fortsætter for  at dette projekt for en ny lufthavn ganske enkelt skal opgives.

Kan denne kamperfaring  blive en model til efterfølgelse for modstanden mod et statsligt eller regionalt byggeprojekt, hvis nytte for befolkningens brede lag er absolut ikke-eksisterende, som koster eventyrlige summer og desuden ødelægger landskabet og forringer biodiversiteten?

Sikkert er det, at hvad der sker ved Notre-Dame-des-Landes får mange af os. der er gamle nok, til at tænke på hvad der skete i 1970-erne i Larzac *).

Modstanden blandt kvægbønderne og i den lokale befolkning på dette plateau i den sydlige del af centralmassivet, som hæren ville have op under neglene,  sammensvejsede rigtig mange mennesker og symboliserer modstanden mod et autoritært og militaristisk projekt.

Det er klart,  at denne kamp omkring Larzac fandt sted i en anden sammenhæng end den aktuelle. I dag finder befolkningen det vigtigere, at disse store byggeprojekter først og sidst er til for monopolernes, de industrielle storkoncerners og byggeriets pengemænds profit.

Den om sig gribende neoliberale politik har i allerhøjeste grad bragt modsætningen mellem de store foretagender, oligarkiet, og det store flertal af befolkningen frem i forgrunden. I tilfældet Notre-Dame-des-Landes handler det om ’Vinci’,  der cementerer, bygger og vil drive lufthavnen. Det er også denne sammenhæng mellem private interesser og offentlige midler, der bliver angrebet af denne aktion.

Dertil kommer en stadig større interesse for miljøspørgsmål. At plastre bondeland og naturområder til med beton til fordel for byggeri af ting, hvis nytteværdi er tvivlsom, kalder på en folkelig protest, og ikke kun fra miljøaktivister.

Vi fortæller i vores avis om kampen i Stuttgart mod det mega store banegårdsprojekt, der i virkeligheden er et kæmpemæssigt byggespekulantprojekt, der styres af de store banker. Også der står byens befolkning sammen og  protesterer imod dette dyre projekt, som ingen forbindelse har til beboernes egentlige behov.

Myndighederne har brutalt imødegået  denne opposition, der omfatter meget brede lag i befolkningen uden kamperfaring,  og helt uden erfaring med sammenstød med politiet. Men det har ikke fået protesterne til at forstumme, snarere tværtimod.

Anvendelsen af brutal, unødig politivold mod protesterne betyder også ofte en forøgelse og udvidelse af folkelige protester. Det var tilfældet ved Notre-Dame-des-Landes, hvor de deltagende e ved besættelsens begyndelse  blev oprørte over den brutale politiindsats.

Det har ikke afholdt dem fra at kæmpe, det har tværtimod styrket deres beslutsomhed til at forsvare området. Vi ser i dag, hvordan en plan om at bygge et indkøbscenter i Gezi Park nær Taksim Pladsen i centrum af Istanbul kan samle en protestbevægelse, der går langt videre end til miljøbeskyttelse.

I dette tilfælde drejer det sig om en antidemokratisk regerings autoritære handlemåde som ungdommen, kvinderne og store dele af befolkningen protesterer imod, som her har fundet det, der kunne samle en protestbevægelse mod et politisk regime.

Men i protesten mod dette storprojekt ligger der også en protest imod en levevis, en samfundsform: man ønsker at vi skal forbruge nat og dag, mens levestandarden, flertallets købekraft, hele tiden falder. Man vil bygge motorveje, så man kan sætte stadig flere biler på asfalten, man bygger dyre og luksuriøse banegårde og lufthavne for at fylde storkoncernernes lommer.

I Notre-Dame-des-Landes  er ’Vinci’ i fokus, et andet sted kan det være Bouygues  eller en anden byggekoncern, bag hvilken der altid står storbankerne og deres realkreditafdelinger.

Men det vil være forkert at tro, at alle store byggeprojekter kan gøres til brændpunktet for en folkelig protest.

I mange tilfælde støder de planlagte store byggeprojekter på modsætningsfyldte interesser,  og i disse tilfælde vil protesten -  selvom den kan være berettiget  ud fra én synsvinkel -  støde på en gruppe i befolkningen, for hvem byggearbejdet forbedrer leve- og transportvilkår,  eller skaffer arbejdspladser til en industrielt tilbagestående region.

Notre-Dame-des-Landes er ikke så let at overføre til andre projekter eller andre lande! Der skal være visse betingelser til stede, for at en folkelig protest kan udvikle sig og få karakter af en national kamp.

Blandt disse må være, at nytten af projektet er tvivlsom, at de involverede koncerners interesser er åbenlyse, og endelig  at det er muligt at skabe en enhed i befolkningen. Derfor må alle interesser i forhold til det konkrete projekt være afklarede. For det er potentialet i forhold til enheden, der kan sikre protestens succes.

I disse rammer kan også modstanden mod den nyliberale politik og bestræbelsen for et brud med samfundssystemet vokse. Det er de progressive kræfters rolle at arbejde for en samfundsmæssig forandring.

* Kampen om Larzac var en fredelig bevægelse der brugte civil ulydighed mod udvidelsen af en militærlejr på plateauet i Larzac, der fortsatte i et tiår, fra 1971 til 1981, og blev kronet med en sejr, da den  nyvalgte præsident Francois Mitterand besluttede at opgive projektet.

Oversat af Kommunistisk Politik fra ’La Forge’ udgivet af PCOF  juni 2013 www.pcof.net

Se også

Video fra menneskekæden d. 11. maj 2013
You Tube

Mega byggeprojekter i Europa: Kampen om Stuttgart 21
Netavisen 26. juni 2013


Netavisen 3. juli 2013