Kvoter til erhvervsskoler og gymnasier

 

 

Arbejdsgiverne opretter stadig færre praktikpladser til unge, der er i gang med en faglig erhvervsuddannelse. Det skyldes ikke kun at staten har halveret sin kontante præmieordning på 70.000 kr. for nye praktikpladser. Det skyldes også, at arbejdsgiverne bruger det som pression til sine krav til den nye reform af erhvervsuddannelser, som regeringen har bebudet til efteråret.

De nyeste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at antallet af unge, der søger praktikplads, men som ikke finder nåde for arbejdsgivernes øjne, stiger.

Erhvervslivet kræver ikke alene at uddannelse af faglig arbejdskraft skal være en gratis service fra samfundets side. Arbejdsgiverne kræver nu også et større udbud af unge at vælge imellem.

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Simon Neergaard-Holm understreger, at virksomhederne ikke er tilfredse med erhvervsuddannelsessystemet og derfor holder igen med praktikpladser.

“De skriger på en reform. Eleverne er for dårligt klædt på i dansk og matematik. Vores virksomheder oplever, at erhvervsuddannelserne er blevet opbevaring for uafklarede unge”, siger han i Fagbladet, 3F.

Kvoteordninger og adgangskrav

Dansk Arbejdsgiverforening, LO og blå blok ønsker både at skærpe adgangskravene til erhvervsskolerne og udvide antallet af elever på erhvervsskolerne. I dag søger 18,8 procent af eleverne ind på erhvervsskoler efter folkeskolen. LO har udtalt, at der bør indføres minimumskvoter, så man kan nå op på at 30-40 procent af en ungdomsårgang optages på erhvervsskole.

Samtidig stiller Dansk Folkeparti krav om adgangsbegrænsning til gymnasiet. I dag forsætter 70 procent i gymnasiet efter folkeskolen. Og det er alt for dyrt, der er slet ikke brug for så mange med almen viden og bør derfor sættes markant ned. Med EU’s neoliberalistiske politik skal en stadig større gruppe unge slet ikke bruges på arbejdsmarkedet.  

Regeringen tvinger unge i erhvervsskole

Regeringen måtte for kort tid siden at konstatere at trepartsforhandlingerne om en erhvervsskolereform ikke gav det ønskede resultat. Regeringen nedsatte forrige år et erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter fra DA, LO, KL, Danske Regioner og embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet til at lave et forslag til en reform af erhvervsuddannelserne.

Med den nye kontanthjælpsreform har regeringen samtidig pålagt erhvervsskolerne at varetage regeringens tvangsordning af unge under 30 år på kontanthjælp til at tage en uddannelse. Begge reformer skal imidlertid ikke koste noget økonomisk.

Tvang er tossedumt

Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, Morten Ryom, kalder det ’tossedumt’ at tvinge unge kontanthjælpsmodtagere på skolebænken.

»På den ene side har vi en beskæftigelsesminister, der vil proppe endnu flere folk ind på erhvervsuddannelserne, og på den anden side har vi en undervisningsminister, der taler om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne, og hvor vigtigt det er at styrke skolernes image. Det hænger ikke sammen,« mener han.

Morten Ryom advarer mod at tvinge unge med store problemer og uden motivation ind på uddannelserne.

Stadig flere uden praktikplads

Imens er der stadig flere unge der står uden praktikplads og ikke kan færdiggøre deres uddannelse.

Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er der 12 procent flere unge, som søger praktikplads. Det svarer til en stigning fra 4.838 til 5.413 unge.

Ser man på de unge, der søger praktikplads samtidig med, at de er i gang med skolepraktik er stigningen på ni procent. Fra 4.366 til 4.738 unge.

Antallet af unge i skolepraktik er samtidig steget kraftigt til godt 6.000 elever. Det er en stigning på 34 procent i forhold til samme måned sidste år.

Der har også været et fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler de seneste 3 måneder på 18 procent – svarende til 1.655 praktikpladser. Det viser tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Læs også

Hvor er vores læreplads?  – I spilder vores tid
Netavisen 18. april 2013

Netavisen 28. juni 2013