Mega byggeprojekter i Europa: Kampen om Stuttgart 21

Kæmpemæssige byggeprojekter med kolossale budgetter, der som en regel altid overskrides, sættes i gang over hele verden og udløser modstand i masseomfang. Vi har netop set hvordan ødelæggelsen af Gezi Park i Tyrkiet udløste en bevægelse og kamp der omfatter langt mere end en parks fremtid og hvordan byggeprojekter ved VM i fodbold har gjort det samme i Brasilien.

Modsætningsforholdet mellem profitinteresser og befolkningens ønsker bliver åbenbare, når byer og deres åndehuller og samlingssteder ødelægges, mens kæmpe summer overføres til entreprenører og banker.

Metoderne til at slå befolkningens modstand ned er også internationale. Politivold med vandkanoner, knipler, peberspray og gas genkendes overalt.

Projekter og modstand i Europa

I Europa er der gang i projekter som højhastighedssjernbanen i Italien, hvor der udvikler sig modstand i Val di Susa. I Berlin er der investeret millioner i en storlufthavn der ikke fungerer. I Frankrig har befolkningen aktivt rejst sig imod lufthavnen Notre-Dames-des- Landes.

I Spanien blev Castellon lufthavnen bygget for 150 millioner Euro, men har endnu ikke set et fly. Lufthavnen skulle være et projekt for promovering af golfturisme. Direktøren er nu trådt af efter anklagerne mod ham for hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, korruption og magtmisbrug.

Byggeprojekter der planlægges for entreprenørernes profit frem for et reelt behov er også velkendte i Danmark. Aktuelt kan nævnes planerne om en motorvej på den jyske højderyg, hvor hærvejen løber i dag. Natur og kultur ødelægges, mens privatbilismen fremmes.

Stædig modstand og kamp mod ny Banegård i Stuttgart

I Stuttgart, Tyskland er befolkningen i mere end tre år gået til bred modstand mod bygningen af en underjordisk station til over 6.8 milliarder euro, eller 50 milliarder kr. Banegården er et led i et europæisk storprojekt, der bryster sig af, at skabe en højhastighedskorridor fra Paris til Budapest. Men reelt vil banegårdens praktiske kapacitet ikke blive større end den nuværende.

Budgettet er overskredet gang på gang og er mest af alt et projekt, der giver storentreprenører m.fl. lejlighed til at malke de offentlige kasser for penge. Der er sat store spørgsmålstegn ved modellen for udvidelsen af banegården. Byggeriet vil betyde at bymidten fyldes med unyttige og dyre kontorbygninger og den oprindelige park fjernes.

Geologisk set er området ustabilt, hvad der vil gøre det medfølgende tunnelbyggeri risikabelt. Ligesom finansieringen af banegårdsbyggeriet vil tage penge fra den øvrige offentlige transport og siden projektet blev besluttet, er andre områder i byens liv blevet udsultet.

Et alternativt projekt – Kopfbahnhof 21 – er udarbejdet. Det vil kunne skabe den nødvendige modernisering, flere spor og samtidigt bevare den oprindelige bygning og parken omkring banegården.


De kommunale budgetter omfordeles


Kampen fortsætter – demonstration hver mandag

Byggeriet af Stuttgart 21 sattes i gang i 2010 og blev mødt af massive protester. I tre år har der været demonstreret og det bliver der stadigt. Hver mandag samles man i protest foran banegården. I 2011, da det kom frem at prisen steg fra 20 til 33 milliarder kr. afholdtes en kæmpe demonstration, der blev angrebet af politiet og over 100 blev såret.

Beslutningstagere og sagsbehandlere præsenteres som uafhængige, men er det langt fra. Professorer fra ’Verkehrswissenschaftlichen Instituts der Universität Stuttgart’ har f.eks. både stået bag udformningen af projektet og den ’uafhængige’ vurdering af det alternative projektforslag ’Kopfbahnhofs K21’.

Blandt Stuttgart 21’s støtter finder vi producenter af tunnelboremaskiner, entreprenørfirmaer, firmaer indenfor sten og grus, banker og kreditforeninger og en række politikere med forbindelser indenfor erhvervslivet.

Stuttgart 21

Tåregas og peberspray mod demonstranterne
You Tube 3. oktober 2010

Politi med vandkanoner mod de siddende demonstranter
You Tube 4. oktober 2010

Jyder mod overflødige motorveje

Netavisen 26. juni 2013