Genmanipulationens djævelske verden

F. William Engdahl:  ”Ødelæggelsens sæd”

F. William Engdahl er en ledende analytiker af den nye verdensorden. Hans nyeste bog hedder ’Seeds of Destruction’


’Ødelæggelsens sæd’ er en dygtigt gennemarbejdet bog, som sætter fokus på, hvordan en lille amerikansk social og politisk elite søger at opnå fuld kontrol over selve grundlaget for menneskets overlevelse: fremskaffelsen af vor daglige føde: ”Kontroller føden, og du kontrollerer folket”

Det er ikke en helt almindelig bog om farerne ved GMO (Genmodifikation). Engdahl tager læseren ind i magtens korridorer, ind i de videnskabelige laboratoriers baglokaler og bag de lukkede døre i selskabsbestyrelserne.

Forfatteren afslører overbevisende en djævelsk verden af profitdrevne politiske intriger, af regeringskorruption og magtudøvelse, hvor genetisk manipulation og patent på livsformer bruges til at opnå en verdensomspændende kontrol med fødevareproduktionen.
Hvis bogen ofte minder om en kriminalroman, er det ikke overraskende. For det er, hvad bogen er!

Engdahls omhyggelige argumentation går langt ud over de kendte kontroverser omkring den genetiske modifikation som videnskabelig teknik. Bogen er en øjenåbner, en bog, som bør læses af  alle, som slås for social retfærdighed og verdensfred.

Her følger hans forord til “Ødelæggelsens sæd: Den skjulte dagsorden bag genmanipulation”.


F. William Engdahls forord til ‘Seeds of Destruction’

”Vi besidder godt 50 % af verdens rigdom, men har kun 6,3 % af dens befolkning. Denne ulighed er især stor mellem os og folkene i Asien. I den situation kan vi ikke undgå at blive genstand for misundelse og bitterhed. Vor reelle opgave er i den kommende periode at udtænke et mønster af forbindelser, som tillader os at fastholde denne position af ulighed uden positivt at skade vor nationale sikkerhed. For at gøre det må vi afskaffe al sentimentalitet og dagdrømmeri, og vores opmærksomhed bør overalt koncentrere sig om vores umiddelbare nationale mål. Vi behøver ikke at bedrage os selv med, at vi i dag kan tillade luksussen med uegennyttighed og verdensgodgørenhed.”

– George Kennan, ledende embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium, 1948

Denne bog handler om et projekt gennemført af en lille samfundselite efter 2. verdenskrig, centreret ikke i London, men i Washington. Det er den ufortalte historie om, hvordan denne selv-kronede elite, med Kennans ord, satte sig for at ’fastholde denne stilling af ulighed’. Det er historien om, hvordan en lille håndfuld beherskede ressourcerne og magtmidlerne i efterkrigstiden.

Det er frem for alt historie om udviklingen af magt, kontrolleret af nogle få udvalgte, hvor selv videnskaben blev stillet i denne minoritets tjeneste. Som Kennan anbefalede i sit interne memorandum fra 1948, forfulgte de ubønhørligt deres politik og uden ’en luksus som altruisme og  global godgørenhed’. 

Til forskel fra forgængerne i de ledende kredse i det britiske imperium er denne fremvoksende amerikanske elite, der ved krigens afslutning stolt proklamerede starten på Det Amerikanske Århundrede, mesterlige i brugen af en retorik om uselviskhed og global godgørenhed til at fremme deres mål.

Deres Amerikanske Århundrede paraderede som et blidere imperium – ’rarere, venligere’. Under bannerne ‘koloniernes befrielse’, ‘frihed’, ‘demokrati’ og ‘økonomisk udvikling’ opbyggede disse elitekredse et netværk af magt, som verden ikke havde set mage til siden Alexander den Stores tid tre århundreder før Kristus. Et globalt imperium forenet under en enkelt supermagts militær kontrol, som ud fra sit lune kan bestemme hele nationers skæbne. 

Bogen er en opfølger af et første bind: ”Et århundrede med krig: Den britisk-amerikanske oliepolitik og den nye verdensorden” (A Century of War: Anglo-American Oil Politics and the New World Order).  Den sporer en anden tynd magtens røde tråd. Den handler om kontrollen med selve grundlaget for menneskelig overlevelse, vores daglige forsyning med mad.

Den mand, som tjente efterkrigstidens amerikansk-baserede elites interesser i 1970’erne, og som kom til at symbolisere deres rå realpolitik, var udenrigsminister Henry Kissinger.

En gang i midten af 1970’erne udtrykte Kissinger, der var en livslang udøver af ’magtbalancens’ geopolitik og en mand med sin gode andel af sammensværgelser, sin opskrift på verdensherredømme: ”Kontroller olien, og du kontrollerer nationer. Kontroller føden, og du kontrollerer folket.”

Det strategiske mål om at kontrollere den globale fødevaresikkerhed havde sine rødder i årtierne før, længe inden krigens udbrud sidst i 1930’ene. Det blev finansieret ofte med ringe opmærksomhed af udvalgte private fonde skabt til at bevare en håndfuld amerikanske familiers rigdom og magt.

Oprindeligt centrerede familierne deres rigdom og magt i New York og langs den amerikanske østkyst, fra Boston til New York, Philadelphia og Washington DC. Af den grund refererede historierne i massemedierne ofte til dem (undertiden hånligt, men oftest rosende) som Østkysteliten (the East Coast Establishment).

Tyngdepunktet for amerikansk magt skiftede i årtierne efter krigen. Østkysteliten blev overskygget af nye magtcentre, som udviklede sig fra Seattle til Sydcalifornien ved Stillehavet, såvel som Houston, Las Vegas, Atlanta og Miami, samtidig med, at den amerikanske magts fangarme spredte sig til Asien og Japan og sydpå til de latinamerikanske nationer.

I adskillige årtier før og umiddelbart efter 2. verdenskrig kom én familie til at symbolisere det fremspirende Amerikanske Århundredes hybris og arrogance mere end nogen anden. Og denne families kolossale formue var skabt af blod fra mange krige og af deres kontrol med det nye ’sorte guld’ – olien.

Det usædvanlige ved denne familie var, at dens patriarker og de rådgivere, de opdyrkede for at sikre deres rigdom, tidligt under opbygningen af dens formue besluttede at udbrede deres indflydelse over mange forskellige felter. De søgte ikke blot kontrol med olien, den ny energikilde til global  økonomisk fremgang. De udvidede også deres indflydelse til uddannelse af unge, på medicin og psykologi, den amerikanske udenrigspolitik og – hvad der har betydning for vores historie – på videnskaben om livet selv, biologien, og dens anvendelse på plantelivet og i landbruget.

For størstedelen foregik deres arbejde ubemærket af den brede befolkning, særligt i USA. Kun få amerikanere var klar over, at deres liv diskret, og nogle gange ikke så diskret, var ved at blive influeret af et eller andet projekt, finansieret af denne families enorme rigdom.

Under researchen til denne bog, efter pålydende et værk om emnet genetisk modificerede organismer eller GMO, stod det hurtigt klart, at historien om GMO ikke kunne adskilles fra den politiske historie om denne meget magtfulde familie, Rockefeller-familien, og de fire brødre David, Nelson, Laurence og John D. III,  som i tre årtier efter den amerikanske sejr i 2. verdenskrig, ved indledningen til det stærkt hyldede Amerikanske Århundrede, skabte den magtudvikling, som George Kennan omtalte i 1948.

I virkeligheden er historien om GMO en historie om magtudviklingen i hænderne på en lille elite, der var besluttet på for enhver pris at bringe hele verden ind under deres herredømme.

For tre årtier siden var denne magt koncentreret omkring Rockefeller-familien. I dag er tre af de fire brødre for længst afgået ved døden, et par af dem under mærkelige omstændigheder. Som de ønskede, var deres projekt for globalt herredømme – ’full spectrum dominance’, som Pentagon siden døbte det – blevet spredt, ofte med en retorik om ’demokrati’, og fra tid til anden hjulpet med militær magt fra imperiet, når det skønnedes nødvendigt.

Projektet blev udviklet til et punkt, hvor en lille magtgruppe, officielt med hovedkvarter i Washington, i det nye århundredes første år var fast besluttet på at kontrollere al fremtidigt og nutidigt liv på denne planet i en grad, som ingen før havde kunnet drømme om. 

Historien om gensplejsning og patentering af planter og andre levende organismer er umulig at forstå uden at se på spredningen af den globale amerikanske magt i årtierne efter 2. verdenskrig. George Kennan, Henry Luce, Averell Hamman og frem for alt de fire Rockefeller-brødre skabte selve konceptet multinational ’agroindustri’.

De finansierede ’den grønne revolution’ i landbrugssektoren i udviklingslandene med blandt andet det mål at skabe nye markeder for petrokemisk gødning og olieprodukter og for at øge afhængigheden af energiprodukter. Deres handlinger er en uadskillelig del af historien om genetisk modificerede afgrøder i dag.

I de første år af det nye århundrede stod det klart, at kun fire gigantiske multinationale kemiske selskaber var globale spillere i kampen om kontrollen med de basale fødevarer, som de fleste mennesker i verden er afhængige af for deres daglige ernæring. Det er majs, sojabønner, ris, hvede, tilmed grøntsager og frugt og bomuld, såvel som helt nye arter af sygdomsresistent fjerkræ, genetisk modificerede til angiveligt at kunne modstå den dødelige H5N1-fugleinfluenza, eller endog gen-ændrede svin og kvæg.

Tre af de fire private selskaber havde gennem årtier bånd til Pentagons forskning i kemisk krig. Det fjerde, formelt svejtsisk, var reelt engelsk domineret. Som det var tilfældet med olien, er GMO-agroindustrien i højeste grad et engelsk og amerikansk globalt projekt.

I maj 2003 – endnu før støvet havde lagt sig fra den nådesløse amerikanske bombning og ødelæggelse af Bagdad – besluttede den amerikanske præsident at gøre GMO til et strategisk anliggende, en prioritet i efterkrigstidens udenrigspolitik.

Den hårdnakkede modstand fra verdens næststørste producent af landbrugsvarer, EU, fremstod som en formidabel barriere for den globale succes for Projekt GMO. Så længe Tyskland, Frankrig, Østrig, Grækenland og andre EU-lande standhaftigt nægtede at tillade GMO-plantninger af sundhedsmæssige og videnskabelige grunde, ville verdens øvrige lande forblive skeptiske og tøvende.

I starten af 2006 havde Verdenshandelsorganisationen WTO åbnet portene i EU for masseudbredelse af GMO. Det så ud til, at den globale succes for Projekt GMO var hjemme.

I efterdønningerne fra den amerikanske og britiske militære besættelse af Irak fortsatte Washington med at bringe Iraks landbrug ind under domænet for patenteret og genetisk udviklet såsæd, der i starten blev støttet generøst af det amerikanske udenrigs- og landbrugsministerium.   
  
Det første masseeksperiment med GMO-afgrøder fandt imidlertid sted i begyndelsen af 1990’erne. I et land, hvis elite længe havde været korrumperet af Rockefeller-familien og deres tilknyttede associerede New Yorker-banker: nemlig Argentina.  
                       
Bogen sporer spredningen og udbredelsen af genetisk modificerede organismer, ofte gennem politisk tvang, pres fra regeringernes side, bestikkelse, løgne og endog mord.

Den lyder ofte som en kriminalhistorie, så det skulle ikke være overraskende.

Forbrydelserne, som er begået under dække af ‘effektivisering af landbruget’, ‘miljøvenlighed’ og ‘løsningen af verdens sultproblemer’, har indsatser, som er langt vigtigere for denne lille elite. Deres handlinger er ikke alene for penge eller for profit.

I sidste ende bestemmer disse magtfulde private familier, hvem der kontrollerer nationalbanker som Federal Reserve i USA, Bank of England, Bank of Japan og tilmed Den Europæiske Centralbank. Pengene er i deres hænder for at ødelægge eller skabe.

Deres mål er snarere den ultimative kontrol over det fremtidige liv på denne planet. Et overherredømme, som tidligere diktatorer og despoter kun kunne drømme om.

Hvis ikke de underlægges kontrol, er den nuværende gruppe bag Projekt GMO mellem et og to årtier fra at have total dominans over planetens fødevarekapacitet.
Dette aspekt af historien om GMO må blive fortalt.

Jeg inviterer hermed læseren til grundig læsning af og uafhængig verifikation eller velbegrundet tilbagevisning af det efterfølgende.

Originalartikel

Seeds of Destruction: The Diabolical World of Genetic Manipulation

Kommunistisk Politik 5, 2013

Oversat af Mogens Hansen (MO-Od) efter Global Research

Se også

EU’s frølov: Multinationale firmaer sikrer sig monopolrettigheder på planter og frø
Netavisen 16. maj 2013

Insektgifte i frugt og grønt: Børns hjerner skades
Kommunistisk Politik 5, 2013

Global advarsel fra WHO: Hormonforstyrrende stoffer øger folkesygdomme
Netavisen 21. februar 2013

Netavisen 19. maj 2013