Generalangreb på overførselsindkomster

Af Henrik Herløv Lund

Overførselsindkomsterne er under angreb – også fra regeringens side – for at sænke lønnen og rulle velfærdsstaten tilbage.

Vi oplever i disse år et generalangreb på overførselsindkomsterne. Den ene ordning efter den anden forringes: Dagpenge i 2010, efterløn i 2011, førtidspension og fleksjob i 2012, og nu står kontanthjælp og SU for tur i 2013.

I. Gennemgående træk i forringelserne af overførselsindkomster

Der er nogle gennemgående træk i disse ”reformer”:

1.1. For det første forringes satser direkte eller indirekte

Satserne er f.eks. direkte nedsat i fleksjobreformen, hvor et flertal af fleksjobbere fra mellemindkomster og opefter har fået forringet løntilskuddet og dermed aflønningen. Et andet eksempel er den kommende SU–reform, hvor SU for hjemmeboende over 20 år nedsættes. (1)

En mere indirekte måde at nedsætte satserne er, når den hidtidige ydelse erstattes med en anden med lavere sats. Det er f.eks. tilfældet i reformen af førtidspension, når førtidspension for under 40-årige som hovedregel erstattes med ressourceforløb, hvor ydelsen på sigt er på kontanthjælpsniveau. (2)

Et andet eksempel forventes at blive den kommende reform af kontanthjælp, hvor ydelsen for 25–29 årige fremover forventes at blive på SU–niveau, ligesom allerede tilfældet i dag for op til 25-årige.

1.2. For det andet forkortes ydelsesperioder

Det var f.eks. tilfældet i dagpengereformen (3), hvor dagpengeperioden her fra 1/1-2013 forkorteredes fra 4 til 2 år. Og det er tilfældet i ”tilbagetrækningsreformen” (4), hvor efterlønsperioden gradvist reduceres fra 2014 og frem.

Også i den seneste ”sygedagpengereform” sker det, idet varighedsbegrænsningen for sygedagpenge ved ikke-livstruende sygdomme reduceres fra 1 år til ½ år.

1.3. For det tredje strammes adgangskrav

Det er f.eks. tilfældet i ”Tilbagetrækningsreformen”, hvor efterlønsalder og pensionsalder gradvist forhøjes fra 2014 [5].

Også i dagpengereformen sker der en form for stramning af adgangskrav, idet genoptjeningsperioden for dagpenge er forlænget fra 26 til 52 uger [6].

Også i reformen af førtidspension og fleksjob sker en form for stramning af adgangskrav, idet varig tilkendelse af førtidspension og fleksjob er rykket til over 40 års alderen [7].

1. 4. For det fjerde forringes den fremtidige regulering for løn– og prisstigninger

Som et led i ”Skattereformen” blev således satsreguleringen for dagpenge, førtidspensioner, kontanthjælp forringet.
En forringet fremtidig regulering er med ”SU–reformen” nu også foreslået for SU.

2. Neoliberalismens logik står bag

Der er en fælles ”logik” bag angrebet.

Det har sit udspring i den neoliberalistiske bølge i økonomisk og politisk tænkning [8], som for årtier spredtes hos arbejdsgivere og borgerlige partier og økonomer, men som nu har bredt sig ind i arbejderpartierne.

Men det er og bliver en borgerlig tankegang, der overordnet handler om at øge virksomhedernes indtjening, de velstilledes indkomster samt fremme det private på lønmodtagernes og velfærdsstatens bekostning.

Som led heri søges lønningerne presset ned. Overførselsindkomsterne har her en central rolle, da det er dem, som lægger bunden for, hvor langt ned lønningerne kan presses.

Samtidig bruges skattelettelser i neoliberalistisk politik til at ”forsøde” løntilbageholdenhed for lønmodtagerne.

Men disse skattelettelser skal jo finansieres, og det søges derfor i anden omgang udnyttet til, at lønmodtagerne selv betaler med velfærdsbesparelser. F.eks. netop på det sociale sikkerhedsnet ved ledighed, sygdom, alderdom.

Hermed fremmes de borgerliges overordnede mål om at rulle velfærdsstaten tilbage.

3. Fra dagpenge til kontanthjælp som ”bundydelse”

Det har hidtil især været dagpengene, som satte et ”bundniveau” for lønningerne, men nu ser vi en tendens i ”reformerne” til, at ydelsesniveauet i stigende grad sættes ned til det lavere kontanthjælpsniveau.

Arbejdsløshedsdagpenge erstattes ifølge dagpengereformen allerede efter 2 år med kontanthjælp, og for sygedagpenge vil det efter den seneste ændring fremover ske efter ½ år for ikke livstruende sygdomme.

Ifølge førtidspensionsreformen bliver ydelsen for unge under 40 år i ressourceforløb i stedet for førtidspension fremover på kontanthjælpsniveau.

Hensigten med denne udvikling frem mod kontanthjælp som ”bundydelse” i stedet for dagpenge er formentlig at bane vejen for yderligere lønsænkning på længere sigt.

Et højt dagpengeniveau har ellers indtil nu været en af de to grundpiller for den såkaldte danske flexicuritymodel, hvis andet ben har været, at arbejdsgiverne havde fleksibilitet med hensyn til at fyre folk

Men det sidste er man nu systematisk i gang med at amputere.

Vi får ”flexi” uden ”security”.

For arbejdsgivernes fordele ved modellen – den nemme adgang til at fyre – røres der naturligvis ikke ved.

4. Fra ”welfare” til ”workfare” [9]

Samtidig ser vi en anden gennemgående tendens i en række af ”reformerne”, nemlig tendensen til at erstatte ”welfare” med ”workfare”.

Der gennemføres nærmere bestemt et skifte fra vægt på sikring af rimelig forsørgelse og ret til arbejde til i stedet at lægge vægt på krav om aktivering, arbejdspligt og arbejdsudbud.

Med andre ord et skifte henimod, at arbejdsmarkeds- og socialpolitikken underordnes (udbuds)økonomiske hensyn.

Denne udvikling med stramning af jobsøgnings- og aktiveringspligt har igennem en årrække kunnet ses for f.eks. dagpenge og sygedagpenge. [10]

Og i den kommende kontanthjælpsreform må der også forventes skærpede arbejds– og uddannelseskrav for 25–29 årige, ligesom også ophævelsen af matchgrupper betyder udvidelse af aktiveringskrav til også at omfatte den hidtil friholdte matchgruppe 3.

5. ”Rød” regering viderefører blå politik

Det er næppe noget tilfælde, at ikke mindst overførselsindkomsterne bliver et mål for borgerlig offensiv.

For modtagerne af disse indkomster er svage, spredte og nemmere at tromle set i forhold til så mange andre interessegrupper.

Det er heller ikke overraskende, at denne forringelsespolitik udsprang hos arbejdsgiverne og de borgerlige og først tog fart under VK–regeringen.

Men nu gennemføres den af en ”rød” regering med deltagelse af S og SF og især under en socialdemokratisk beskæftigelsesminister.

Det viser, i hvilken grad den ”røde” regering ikke blot har opgivet egen politik, men slet og ret overtaget den blå. [11]

 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) deltager i angrebene på de danske overførselsindkomster ved blandt andet at afskaffe matchgrupperne. Det handler i den nyliberale logik om at udvide aktiveringskravene og begrænse retten til forsørgelse.

Se også af Henrik Herløv Lund

Mette Frederiksens nye tomme PR-stunt
Svendborgs NetAvis 22. februar 2013

Noter

[1]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Aftale om reform af fleksjob og førtidspension.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Aftaleomreformfoertidspensionogfleksjob.pdf

[2]) Ibid

[3] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: VKO s ”Genopretningsaftale”.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Genopretningsaftale.pdf

[4]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Tilbagetrækningsaftalen.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Tilbagetraekningsaftale.pdf

[5] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Tilbagetrækningsaftalen.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Tilbagetraekningsaftale.pdf

[6] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: VKO s ”Genopretningsaftale”.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Genopretningsaftale.pdf

[7]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Aftale om reform af førtidspension og fleksjob.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Aftaleomreformfoertidspensionogfleksjob.pdf

[8]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Mod det todelte samfund. Bog. Og Lund, Henrik Herløv: Neoliberalismen i den offentlige sektor i Anders, Lundkvist (red.): Dansk Nyliberalisme.

[9] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Fra welfare til workfare i social og arbejdsmarkedspolitikken i Danmark, http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/MetteFrederiksenfrawelfaretilworkfare.pdf

[10]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Fra welfare til workfare i social og arbejdsmarkedspolitikken i Danmark, http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/MetteFrederiksenfrawelfaretilworkfare.pdf

[11] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Med S + SF i regering har borgerlig politik sejret.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Borgerligpolitiksejret.pdf

Netavisen 23. februar 2013