Miss Perfekt 8. marts 2013

Af Dorte Grenaa
Kommunistisk Politik 2, 2013

Hvad kan Kvindernes Internationale kampdag 8.marts bruges til af den moderne perfekte kvinde i dag?

Hende du ved nok, hvor uddannelses- og karriere- strategi bare kører, og som samtidig har 3 perfekte overaktive børn. Hende der er supertynd i det rigtige tøj, hende der når at lave det sundeste mad og de hotteste kager i sit trendy køkken i landlige romantiske omgivelser, og bagefter lige snupper en gang pro-aktiv løbetræning, spa og lækker sex.
Hende de alle snakker om.

Men hånden på hjertet: Hende ingen rigtig har mødt. Hende Miss Perfekt!

Hun ser så dejlig ud på det korrekte genbrugspapir . . . og hvem har ikke lyst til at lade drømmene om det gode liv få lidt luft at flyve på ind imellem?

Den perfekte kvinde, mor, arbejdskraft, hustru, kæreste, elskerinde, veninde, datter, samfundborger ….

Puuh, nu bliver det allerede lidt mareridtsagtigt at skulle leve op til alt det.

For Miss Perfekt er skabt som vores dårlige samvittighed. Skabt som den indpisker, der skal trække os ned, og som får os til at tro, at hvis vi bare bruger lidt mere af vores tid, lidt flere af de penge vi ikke har – så lykkes det.

Og når det så alligevel ikke lykkes, kan vi punke os selv med, at det er vores eget ansvar og egen skyld. ”Jeg er heller ikke god nok til…”

En måde at tænke på og en måde at anskue verden på, som vi konstant opdrages til at tro på. Den amfundsskabte individuelle skyld i det dårlige liv – eller den manglede succes.

I tidligere generationers kvindeliv har Miss Perfekt set anderledes ud. I 50erne før det store flertal af kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, var hun den pastelfarvede hjemmegående husmor.

En udgave vi for øvrigt har set dukke op igen her under krisen. Hun kan skifte og have mange ansigter, men formålet er altid det samme – vi skal tror på de ”perfekte” idealer.

Vi skal tro på, at det er vores egen skyld, når vi ikke indfrier dem, løsrevet fra de sociale og økonomiske forhold, vi lever under.
Dem skal vi slet ikke tænke på og slet ikke tænke på, at vi kunne forandre dem.

For at det skal virke på trods af vores egne erfaringerm oplæres (indoktrineres) vi allerede fra helt små piger.

Se bare på legetøjsreklamerne: Stort set det eneste du kan købe i legetøjskæder til piger er køkkenting, strygejern, hairdresser og pink plastik- og diverse prinsesseting. For hvert år strammes der på indkøbs-skruen. Kapitalismens onde mareridt.

Dagens tilbud er at man individuelt kan skabe sin perfekte verden viretuelt på de asociale medier og i cyberspace.

Heldigvis behøver livet ikke at være perfekt for at være vidunderligt. Verden er fuld af levende, skabende og kæmpende mennesker – i alle størrelser, farver og aldre. Fuld af kvinder, der selv vil sætte dagsordenen for, hvordan de vil leve deres liv og skabe en verden med plads til fred og social retfærdighed.

For at kunne klare sig i fremtidens samfund må man tage det bedste fra fortiden med sig. En af de stærkeste erfaringer i generationer af kvindernes kamp og udvikling er, at man ikke står alene, men ved at gå sammen med andre kvinder kan forandringerne udfolde sig.

Kvinder i dag har rødderne dybt plantet i en kvindehistorie med stærke kvindeorganisationer, fagforeninger, der har spillet en stor rolle for de forandringer og muligheder, de har opnået.

Men hvordan organisere vi kvindespørgsmålet i dag? Ikke mindst blandt de unge kvinder, der ikke bare kan overtage deres mødres erfaringer med hvilken form, det skal tage.

Blandt de unge og yngre kvinder ses to forskellige udviklingstendenser. Der er langt flere kvinder, der får en mellem lang uddannelse, og for første gang er kvinder bedre uddannet end mænd. Samtidig er der en hurtig voksende gruppe af 16-29-årige piger, der hverken får uddannelse eller job. Stadig flere registreres ikke engang som arbejdsløse, men er bare dumpet ud af de officielle statistikker.

Men hvad enten man er i den ene eller den anden gruppe: Det handler om retten til arbejde, til både arbejde og børn, til at kunne forsørge sig selv og sine børn; det handler om retten til uddannelse og ligeløn, til fred og solidaritet.

Det handler om at få sat spotlight på, at kvindernes stilling i dagens klassesamfund går den forkerte vej for størstedelen af kvinderne.

8.marts kan bruges til at stille spørgsmålet, hvordan vi kommer videre, og sammen finde svarere.

Se også

Kvindespørgsmål 2013
Kommunistisk Politik 2, 2013

Det kæmper kvinderne for 8. marts 2013
Af Arbejderpartiet Kommunisterne

Kommunistisk Politik 2, 2013