Nej til monarkiet! For den tredie republik!

Billedreportage fra Spanien/Octubre

I Spanien accepterer de progressive kræfter ikke det feudale levn monarkiet – og på mærkedagen for den nuværende spanske grundlov fra den 6. december 1978 – markeres kampen for republikken. Hvert år går tusinder af mennesker på gaden for dette krav. Den republikanske bevægelse vokser


Madrid 6. december

Ikke bare i Madrid, men i adskillige andre spanske byer holdes der hvert år demonstrationer mod det kompromitterede og upopulære spanske monarki. For republikken!

I 1947 erklærede den fascistiske diktator Franco Spanien for et monarki. Først i 1969 blev det imidlertid formelt, da den nuværende kong Juan Carlos blev udnævnt til prins. Han var militært uddannet i Spanien. I 1974-75 fungerede han som statschef under Francos sygdom og blev efter hans død i 1975 kronet som konge.

Juan Carlos og det magtfulde monarki repræsenterer tråden tilbage til det facistiske regime

De spanske marxist-leninister i PCE(m-l) er og har gennem historien været helt fremme i kampen mod fascismnen og for republikken.

Et lille tilbageblik på Spaniens historie

Perioden i det 20. århundredes første årtier var stærkt præget af sociale modsætninger. Spanien førte kolonikrig i Marocco og tabte. Det var en tid præget af social uro, af strejker og revolutionære strømninger.

I 1921 blev regeringschefen myrdet og general Primeo de Rivera tog magten ved et statskup i samarbejde med den spanske konge. Landet var nu et militærdiktatur og kongedømme uden parlament.

Ved kommunalvalget 1931 vandt en folkelig alliance flertallet og den 2. spanske republik blev udråbt. Den holdt frem til 1933. Modsætningerne skærpedes, opstande blandt landarbejdere og i minerne blev slået ned og i 1933 overtog reaktionen atter magten og republikken blev afskaffet.

Den revolutionære folkefront og krigen imod den

Ved valget i 1936 sejrede Folkefronten hvilket betød, at den reaktionære koalition af borgerskabet, de store jordejere og kirken var nedstemt, men ikke besejret. De respekterede på ingen måde valgresultatet, men greb til våben og startede dermed den spanske borgerkrig.

Den spanske borgerkrig blev international på både reaktionens og folkets side. Den Internationale Brigade samlede folk fra hele Europa, mens det spanske borgerskab fik hjælp fra både det fascistiske Italien såvel som det nazistiske Tyskland. Spanien blev et internationalt opgør mellem de folkelige og revolutionære kræfter overfor den samlede reaktion.

Strategien fra Europas kapitalistiske stater og fra USA var passivitet. Det socialistiske Sovjetunionen opfordrede igen og igen til samlet front mod de sorte kræfter, men toneangivende lande som England satsede på fred med Hitler og Mussolini, som man håbede ville nedkæmpe de revolutionære kræfter og derefter fortsætte krigen mod øst.

I Spanien vandt fascisterne og republikken blev nedkæmpet. General Franco tog magten og beholdt den frem til sin død. Han forestillede sig at hans facistiske system skule fortsætte under Juan Carlos – som monarko-fascisme.

De demokratiske kræfter forpurrede denne plan. I 1978 overgik Spanien til ’borgerligt demokrati’, men en republik er der ikke tale om, monarkiet eksisterer stadig. Det har også været et værn mod et gennemgribende opgør med Franco-tiden.

Men kampen for en republik lever også stadig – for den tredje republik.

Note: Spaniens første republik eksisterede fra 1873 til 1874

Netavisen 8. december 2012