Og vinderen er …

Synspunkt

Kommunistisk
Politik


Et amerikansk præsidentvalg piskes af de internationale (amerikansk-kontrollerede) medier op som en afgørende begivenhed, der påvirker hvert eneste menneske på kloden.

Kampen mellem de to kombattanter fremstilles som en VM-kamp i sværvægtsboksning – gange 100! Spændingen opretholdes til det sidste: Dødt løb til afgørelsens øjeblik, hvor mediefortællingen lader folk holde sig vågne i hele døgn for at være med på resultatet.

Det store og afsindigt kostbare show om ’verdens største og bedste demokrati’ afvikles hvert fjerde år på linje med de olympiske lege – og fylder endnu mere i mainstreammedierne end det globale sportsshow.

Sandheden er, at præsidentvalget ikke engang interesserer amerikanerne så meget, at mere end omkring 57 pct. af de stemmeberettigede rent faktisk bruger den.
Og i langt de fleste af verdens lande er der ikke mange, der vil ofre en nattesøvn på et resultat, der er givet på forhånd: Militæret og monopolerne er sejrherren, uanset om præsidenten hedder Obama eller hvem-var-det-nu-det-var?

Medierne beruser sig i begejstring over dette superdemokratiet med to-parti-systemet af nyliberale og socialliberale (og alle afskygninger der imellem) der er konstrueret til at sikre monopolinteresserne  –  også kaldet republikanere og demokrater. Derfor usynliggør medierne, at der formelt er flere præsidentkandidater, der stemmes på, og at der er masser af blanke eller ugyldige stemmesedler.

Reel politisk opposition marginaliseres – den har at forsvinde! Der skal ’vælges’ mellem den ene eller den anden variant af samme politik. Og samme system eksporteres til hele verden som verdenshistoriens ypperste demokratiske frembringelse.

I EU hedder ’republikanerne’ borgerlige og ’demokraterne’ socialister eller socialdemokrater.

Ægte demokrati eller reelle valg har det intet at skaffe med. Det er et system, der styres af pengemagt, med købte kandidater.

Og alt omkring det amerikanske præsidentvalg er forløjet, propagandistisk iscenesat og fyldt af regulær svindel. Hvis det amerikanske præsidentvalg foregik alle andre steder end lige i USA ville medierne være fulde af fortællinger om valgfusk, manipulerede resultater, stemmesvindel og elektronisk snyd. Internationale observatørers spage kritik imødegås med tavshed.

Obama er der endnu. De rige bliver rigere, de fattige fattigere – i USA og verden over. Krigene fortsætter –  trods nobelfredspriser til både den amerikanske præsident og Den europæiske Union, hovedskurkene i det seneste ti-års uafbrudte krige. Nu mangler bare NATO. Udplyndringen af folkene og deres ressourcer skal opretholdes med alle midler.

Vinderen af et amerikansk præsidentvalg er amerikansk imperialisme. Hver gang.

Men et gigantisk demokratishow hver fjerde år og et konstant imperialistisk mediebombardement får ikke folkene til at slå sig til tåls. Den globale modstand fortsætter også med at vokse.

Netavisen 9. november 2012