Socialister i parlamentet Det mulige


Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 21, 2012

 

 

 

 

 

 

Det imponerende resultat af to “socialistiske” partiers forsøg på at være med til lede landet, ligger nu klar i finansloven for 2013. Det er med bombastisk retorik lykkedes at komme frem til noget, der ligner det de andre ville være kommet frem til.

Man kan ikke lade være med at tænke, at de selv må synes det er pinligt.

Det eneste glædelige ved den manglende evne til at gennemføre en socialistisk præget politik er, at det er endnu et søm i konstruktivismens ligkiste. Det er et ret tydeligt eksempel på, at det ikke er nok at “italesætte” forandringer, man er også nødt til at gennemføre dem. Nogle vil mene,  at det er et udtryk for “realpolitik”, eller “det muliges kunst”, mens andre kalder det bedrageri.

Hvis man leger reformsocialist et øjeblik, så er det oplagt at overveje, hvad der skal til for at komme “et skridt tættere på målet”. Der er selvfølgelig folkeafstemningen,  der indfører socialisme, men det er nok et lidt for stort skridt at tage, når man ikke har flere mandater.

Til gengæld er der masser af mindre skridt, der er værd at gå.

Første skridt kunne være et Forsvars-skridt:

 - Øjeblikkelig stop for dansk deltagelse i NATO-missionerne i Afghanistan og ved farvandene ud for Somalias kyst.
 - Nedskæring og omstrukturering af Forsvaret til udelukkende at skulle forsvare Danmarks suverænitet.

Det vil spare liv og lemmer, mange milliarder kroner og generelt svække militarismens ideologiske indflydelse.

Det største problem er,  hvad de mange tusinder , der ikke længere vil være beskæftiget i Forsvaret,  skal tage sig til. Til at starte med må de stille sig ind i arbejdsløshedskøen, men det næste skridt må være et arbejdsmarkeds-skridt.

Det er anelse mere kompliceret end det foregående fordi der skal skabes i stedet for at skæres. Men det må starte med at undersøge

 - Hvilken produktion er der behov for til at dække den nationale efterspørgsel.
 - Hvilken produktion kan etableres eller intensiveres for at udvide eksporten.
 - Hvilke velfærdsområder har brug for mere arbejdskraft.

Med udgangspunkt i behovet i dag og hvad der forventes om 5, 10, 20 år kan der

 - Sikres arbejde eller uddannelse til alle der kan varetage det.
 - Skabes grundlag for stabil økonomisk vækst.

At flytte folk fra overførselsindkomst til produktivt arbejde eller relevant uddannelse, vil ikke kun være en økonomisk gevinst, men også øge livsglæden for dem der er ledige og mindske sociale problemer. For den lille gruppe, der ikke kan varetage arbejde eller uddannelse,  skal der først og fremmest ske en holdningsændring.

 - Vi skal se det som en fejl ved samfundet at det ikke kan hjælpe borgere med svære problemer.
 - Vi må acceptere at løsninger kan tage mange år.

Før nogen af skridtene kan tages er det nødvendigt at tage beslutningsmyndigheden tilbage fra Bruxelles og placere den i folketinget og byrådene. Her og nu må finanspagten afvises og hurtigst muligt må Danmark udtræde af EU.

En finanslov, der bakker væk fra hvert eneste punkt, er kapitalismens business-as-usual og egentlig noget svineri.

SiØ

Netavisen 21. november 2012