Lokalradioerne og det medieindustrielle kompleks

Synspunkt

Kommunistisk
Politik

Kulturminister Uffe Elbæk pønser på at udsulte lokalradioer, der ikke er strengt lokalt forankret

Det nye medieforlig, som er en justering af det allerede eksisterende forlig der rækker frem til 1214, taler om at udarbejde nye retningslinjer for lokalradioer.

Det betyder at kulturelle, politiske, religiøse eller fremmedsprogede radiostationer ikke rigtig har plads i det fremtidige mediebillede i Danmark. Lokalradioer skal redefineres til at være strengt lokalt forankret.

Medier bruger vi alle sammen, om de kommer på avis eller gennem luften eller gennem et stik i væggen – og uanset om vi sidder derhjemme i lænestolen ved tv-alteret, i bilen, ved computeren eller bruger de sidste nye håndholdte gadgets.

Vi betaler også alle sammen for det, gennem tvungen licens og abonnementer til de private ejere af kabelnet mv.. Eller gennem en merpris på alle varer, der bl.a. går til reklamer, der så finansiere medier.

Medier er jo i princippet blot bærere af indhold – og selve indholdet betaler vi også for, gennem de samme licenspenge, kabelafgifter, datatrafik og reklameomkostninger.

Det meste af indholdet,  der skrives og sendes, er pop-underholdning, og det hele er big business, hvor alle fra artister til nyhedsoplæsere, fra statsmagt til store virksomheder, er en del af samme dej.

I  takt med at folk selv gratis kan komme til orde via internettet er det medieindustrielle kompleks i verden blot skruet op til øredøvende højder, stjernelønninger er X-orbitante, og krigspropaganda og hysteri er lavet sublimt.

Et lille lokalradio-segment overlever på trods. Det havde sin storhedstid i 80erne og er siden gledet ud i periferien.

Lokalradio er for glade amatører, der hygger sig med særlige interesser. F.eks. musikgenrer, som bliver boykottet eller for længst er sparet væk og dømt ude af kultureliten. Som f.eks. folkemusik.

Dette segment af frivillige amatører der dyrker det ukommercielle frirum i æteren har kulturminister Uffe Elbæk altså nu fået øjnene op for.

Der gives nemlig et lille bitte økonomisk tilskud til lokaler og drift. Det tilskud skal nu forsvinde.

På samme måde, som afskaffelsen af portostøtten likviderede foreningsbladene og kun giver plads til reklamer, på samme måde skal støtten til lokalradiodrift strammes ind,  så stort set ingen passer i nåleøjet.

Om 4 år skal radiosignalet fra DR også efter planen overgå til at være fuldt digitalt. Evt. resterende ikke-kommercielle lokalradioer skal følge med over. Undtaget fra dette forslag til tvangsdigitalisering er kommercielle kanaler som f.eks. ’The Noice’.
Internettet kan naturligvis erstatte statens sendetilladelse –  for de der selv har råd til at betale for udstyr og lokaler.

Hvad der især bliver ramt, er den særlige genre med direkte udsendelser, hvor der kan ringes ind, og udsendelser, der i dag modtages  på byggepladser og i biler osv. af apparater,  der ikke koster en bondegård, og uden signalproblemer.

I dag findes der ikke en eneste mobiltelefon, bilradio eller høreværn eller andet lavpraktisk dagligdags modtageapparat til DAB-radio, og sendekvaliteten er sådan,  at man ikke kan regne med at få et godt signal,  når man bor i beton.

Både de tekniske og de sendepolitiske krav, som medieforligene er udtryk for, peger i samme retning: De små ikke-kommercielle radiostationer skal klare sig selv, og deres sendetilladelser vil bliver inddraget.

Samtidig bliver der punget milliarder i at oversvømme lytterne med statsradiofonien på det digitale net og kommercielle støjsendere til resten.


Se også

De virkelige angreb på ytringsfriheden
Kommunistisk Politk 20, 2012

Netavisen 25. oktober 2012