Bomber i Beirut

Af  Prof Michel Chossudovsky

Uddrag af forbemærkning til artiklen ‘The War on Lebanon and the Battle for Oil’

Netavisen


Beirut 19. oktober 2012

Forsideblog
De seneste udviklinger i Syrien og Libanon peger mod militær eskalation, nemlig en udvikling hen mod en større regional krig, som har været på Pentagons tegnebrædt siden 2004.

Syriens og Libanons grænser er omringede. Britiske og amerikanske tropper er stationeret i Jordan. Den tyrkiske overkommando forsyner i koordination med NATO Den fri syriske hær med støtte. Allierede flådestyrker er på pldas i det østlige middelhav …

Den seneste bombning i Beirut

Bombeangrebet, som den 19. oktober lagde et kristent kvarter i Beirut i ruiner, krævede 8 døde og mere end 80 sårede.

Få timer efter angrebet antydede de vestlige medier og det amerikanske udenrigsministerium uden ringeste bevis, at Damaskus stod bag bomberne og brigadegeneral Wissam A-Hassan, chefen for den libanesiske sikkerhedstjenestes død.

På basis af disse rapporter blev den syriske regering anklaget for at have beordret ’et politisk mord på Wissam Al-Hassan, som beskrives som en del af den ’anti-syriske’ Saad Hariri-fraktion.

”De ville ramme ham, og de fik ham,” sagde Paul Salem, Mellemøst-analytiker hos Carnegie Middle East Center.”

Mens der ikke er noget bevis for den syriske regerings meddelagtighed i dette angreb, har adskillige iagttagere peget på den kendsgerning, at bombningen af det kristne kvarter i Beirut har lighedstræk med tilsvarende angreb, gennemført af ’oppositionen’ Den fri syriske hær (SFA) i Syriens kristne samfund.

Bombningen i Beirut den 19. oktober har samme kendetegn som andre angreb under falsk kappe (‘false flag’) , en provokation som har til hensigt at udløse sekterisk krig i Libanon og at destabilisere den regerende 8. marts-koalition, som støttes af dele af det kristne samfund.

Formålet er at fremtvinge ´8. marts koalitions-regeringens afgang.

Den 21. Oktober, to dage efter angrebet I Beirut, indledte Israel og USA storstilede  krigsøvelser, som simulerer ’et iransk, syrisk og/eller Hizbollah missilangreb på Israel.”

Amerikanske tropper er nu deployeret  i Israel og Jordan. Britiske specialstyrker er sendt til Jordan.

Krigen mod Libanon i 2006

Man må forstå den historiske baggrund for disse nye begivenheder. I 2006 blev Libanon bombet af det israelske flyvevåben. Israelske tropper krydsede grænsen, og blev slået tilbage af Hizbollahs styrker.

Krigen mod Libanon i 2006 var en del af en omhyggeligt planlagt og koordineret militær køreplan. Udvidelsen af krigen mod Libanon i 2006 til at udstrække sig til Syrien var planlagt af amerikanske og israelske militære planlæggere,

Denne mere omfattende militære dagsorden i 2006 var intimt forbundet med strategisk betydningsfuld olie og olierørledninger. Den blrv støttet af de vestlige oliegiganter, som kontrollerer rørledningskorridorerne.

Et af de militære mål formuleret i 2006 var for Israel at vinde kontrol med den libanesiske og syriske kystlinje til det østlige middelhav, nemlig ved at etablere en korridor langs kysten, som strækker sig fra det nordlige Israel til det sydlige Tyrkiet.

Artiklen ‘The War on Lebanon and the Battle for Oil’, der blev skrevet under Libanon-krigen i 2006, undersøger energiforsyningens geopolitik og olie- og gas-rørlednings korridorer gennem Libanon og Syrien.

Et andet strategisk vigtig mål for Israel er kontrollen med gasreserver i det østlige middelhav, indbefattet Gaza, Libanon og Syrien. Disse gasreserver ved kysterne strækker sig fra Israels grænse til Ægypten til den tyrkiske grænse.

Se hele artiklen
‘The War on Lebanon and the Battle for Oil’
Af  Prof Michel Chossudovsky, Global Research

FN resolutionen ser bort fra at Israel har iværksat krig mod Libanon
Af Michel Chossudovsky, GlobalResearch.ca, 12. august 2006

Se også

Danmark på vej ind i Libanon-krig
Af Klaus Riis 19. august 2006

Et centrum for Mossad-aktivitet
Af Klaus Riis, Kommunistisk Politik 16, 2006

Lobbyen og den israelske invasion i Libanon:Deres kendsgerninger og vores
Af James Petras, Stop Terrorkrigen

Netavisen 22. oktober 2012