Åbningstale ved 2. oktober-demonstrationen

Claus Janssons tale på Rådhuspladsen ved startene af demonstrationen for velfærd og tryghed 2. oktober 2012

I dag er normalt en fest dag, folketingets åbningsdag.

For nøjagtig 40 år siden meldte vi os ind i EU med løfter om afskaffelse af arbejdsløsheden, men der er fortsat mange ledige og nedslidte.

De mange, som står til at falde ud af dagpengesystemet, kommer snart til at gøre sig de samme erfaringer, som vi – førtidspensionister og fleksjobbere – allerede har gjort os. Som mange andre – tusinder og atter tusinder af syge danskere – også har gjort sig.

At være syg eller ledig på overførselsindkomst bliver man hverken rask eller rig af, og er kun en målsætning for nogle få Robert’er.

De, der mener, at man er på overførselsindkomst på grund af dovenskab; de lever da – i den grad – i et parallelt univers udenfor pædagogisk rækkevidde.

Engang var reform nytænkning, nu er det bare et udtryk for besparelser. Der er langt fra ”borgeren i centrum” til de barske realiteter i de danske reformer.

Allerede i dag er det nemt at blive fanget i systemet.

  1. Man er syg for længe til at modtage sygedagpenge
  2. ikke rask nok til et ordinært arbejde
  3. ikke syg nok til at få et fleksjob
  4. men også for rask til at få en førtidspension.

Og så står man der. Som en del af fællesskabet med en indtægt på ET STORT RUNDT NUL.

Det bliver ikke nemmere at få førtidspension med de stramninger, der er lagt op til i reformen af førtidspension og fleksjob.
Bare et par enkelte timers MULIG arbejdsevne skal afprøves. Grænserne i lovteksten er FRAVÆRENDE.

Det bliver heller ikke nemmere at få et fleksjob. Reformen rammer alle fleksjobbere økonomisk – på en måde, som ikke tidligere er set i Danmarkshistorien.

Love og lovgivningsprincipper langt ned i den neo liberalistiske muld, der for enhver pris ønsker, at ”enhver er sin egen lykkes smed” – også på andres bekostning.

Hvor er solidariteten – hvor er det rigtige fællesskab?

Kender du en lønmodtager:
Som: bliver reduceret til en deltidsmedarbejder
Som: skal arbejde til langt under mindstelønnen.
Som: bliver gjort til billig polsk arbejdskraft med dansk pas.

Hvis du kender denne lønmodtager, så er det en dansk fleksjobber.

Vi har intet gjort for at blive behandlet som skidt på gaden. Måske har vi gjort os skyldige i at være syge og handicappede, men det er så også det eneste.

Andre har det langt værre. Borgere på førtidspension, brøkpension, sygedagpenge, kontanthjælp og selvforsørgelse.

Ledighed er IKKE en sygdom.
Handicap og sygdom skyldes IKKE dovenskab.

Så kære politikere.
Bliv ikke bange, når I møder vores blik.
Det er ikke had eller vrede I ser – det er håb og vilje.

Det er ikke nu, vi kun skal øge arbejdsudbuddet.

Man kan vedtage 1, 10 eller 20 af EU’s love i folketinget, men det ændrer intet:

  1. FORDI VI, DET RIGTIGE FÆLLESSKAB, ER HER ENDNU

Vi sagde det den 4. juni til folkeforsamlingen på Rådhuspladsen, nu siger vi det igen, på både Rådhuspladsen og foran Christiansborg.

  1. VI VIL HAVE EN NY POLITIK

Tak for ordet.

Netavisen 2. oktober 2012