Triste jubilæer

Kommunistisk Politik 18, 2012

Der er nogle årsdage, man gerne var foruden. Forleden var det den 11. september for 11. gang siden angrebet på WTC og Pentagon. Den har ikke fået lov til at glide ind i historiebøgernes støv.

De flere tusinde dræbte er blevet til ti-, hundredtusinder og millioner dræbte, sårede, fordrevne og ødelagte menneskeskæbner, familier, lande og regioner.

USA’s, NATOs, Israels terrorkrig fortsætter og fortsætter, med stadig nye ofre. Bomberne genlyder i Afghanistan, Irak, i Libyen.. Nu også i en ’borgerkrig’ i Syrien, opflammet af reaktionære arabiske stater i ledtog med imperialistmagterne.

En militær intervention i Syrien kan slet ikke udelukkes. Det kan et israelsk angreb på Iran heller ikke – i så fald støttet af USA, om ikke åbent, så i al hemmelighed.

Det er svært at afgøre om den tilsyneladende konflikt mellem den amerikanske præsident og den nuværende israelske topslagter Netanyahu er reel eller aftalt spil. Det rapporteres at Obama nægter at mødes med den israelske premierminister.

På en pressekonference netop den 11. september erklærede Netanyahu, at USA ikke havde nogen ’moralsk ret’ til at hindre et israelsk angreb på Iran. Atommagten Israel frygter angiveligt at blive udslettet af Irans ikke-eksisterende atomvåben  – der selv hvis de eksisterede ikke kan tænkes at blive brugt mod Israel og dens iboende palæstinensiske og omkringboende arabiske befolkning.

Hvad der end er sandheden, står et militært angreb og en atomtrussel mod Iran tilbage som en reel mulighed.

Nu er amerikanske specialstyrker netop sendt til det efter NATO-krigen sidste år allierede Libyen. Religiøse fundamentalister, afgørende partnere under krigen, har under en protest mod en Muammed-forhånelse dræbt  den amerikanske ambassadør sammen med tre funktionærer.

Den 11 år lange krig mod terror er allerede gået hen og blevet den længste krig i den moderne historie – og har varet længere end 1. og 2. verdenskrig tilsammen. Imperialismen næres af krig og føder krig. Igen  og igen. Og 11. september vil ikke tage slut.

* * *

Folketinget åbner for en ny sæson  den 2. oktober. Det er samtidig 40-års-dagen for den folkeafstemning i 1972, der endte i en af Danmarkshistoriens mest katastrofale traktatunderskrivelser – medlemskabet af monopolernes EU.

Det er betegnende at i 1972 var Danmark et suverænt land; i 2012 blåstemples EU-finansloven. Og EU er med finanspagten og en bankunion også på vej til at kontrollere dansk økonomis blodårer.

Der er åben bane for næste fase i opbygningen af den europæiske superstat, eurostaten, Europas Forende Stater. Den tyske forfatningsdomstol vil ikke lægge sten i vejen., og i sin årlige tale om unionens tilstand i EU-parlamentet den 12. september erklærede Barroso, at nu var kursen sat mod Euroens Forende Stater – eller ’en føderation af nationalstater’, som han opblødte det til – for at overvinde krisen. Planerne for udarbejdelsen af en ny forfatning er klar.

Ingen er i tvivl om, at Den europæiske Union befinder sig i sin dybeste krise nogensinde. Den største økonomiske krise siden 30erne i sidste århundrede. Den største politiske krise for EU siden oprettelsen.

I dag står landene ikke længere i kø for at komme ind i EU og euro’en – der er også nogle, der begynder at tale højt om at komme ud. Og de europæiske folk har intet ønske om ’Euroens Forenede Stater’. Danskerne har altid sagt  nej til EU-valutaen og EU-staten.

Den er på vej, og Danmark er under SRSFs førerskab, der i deres regeringsgrundlag har folkeafstemninger for at omgøre de danske forbehold – og med fast støtte fra VK – på vej til at knytte landet så uigenkaldeligt som de evner til det nye redningsprojekt for euro’en og den kriseramte union.

Det bliver der heller ikke talt højt om.

40 års-dagen er imidlertid en rigtig god anledning til at markere utilfredsheden med EU, euro og nedskæringspolitikken – så meget mere som den ny finanslov reelt er dikteret og forhåndsgodkendt af EU , før den presses ned over danskerne.

Forholdet til EU er igen ved at være et helt centralt spørgsmål i dansk politik. Det bør afsluttes hurtigst muligt.

Se
EU-chef Baroso: Vi får Europas forenede stater
epn 15.09.2012

Netavisen 14. september 2012