Vejlegården: Arbejdskamp uden overbevisning

Kommunistisk Politik 16, 2012

For en gangs skyld har 3F og LO-toppen kaldt til kamp – mod gule fagforeninger og løntrykkeri på restaurant Vejlegården Men det sker uden kraft og overbevisning

Støtten er omfattende til 3F’s kamp mod den gule fagforening Krifo og den løntrykkeroverenskomst, som den gule fagforening har indgået med restauratør Amin Skov Badrbeigi. Som 3F har påvist forringer den de ansattes lønaftaler og arbejdstager på 41 ud af 46 punkter, når den sammenlignes med deres overenskomst.

Den markante støtte kom ikke mindst til udtryk ved den store manifestation gennem Vejle til restauranten den 4. august , som samlede 2300 demonstranter.
En moddemonstration formåede kun at mønstre ca. 120 personer, selvom de borgerlige politikeres massive støtte med maven har fået bred mediedækning, og den begrænsede blokade og arbejdskampen i det hele taget er blevet svinet til dag ud og dag ind i hele den borgerlige presse.

Se KPnetTVs reportage fra støttedemonstrationerne i København og Vejle 4. august her

Se fotoreportagen her

Borgerligt spil

Ingen kan være i tvivl om, at restauratøren indgår i et aftalt borgerligt spil med bl.a. den direktør-styrede kristne fagforening og en hel stribe blå politiske partier, som fremstiller det som ’den lille mands’ kamp mod et brutalt fagforeningsuhyre, der vil ramme ham på brødet. Restauranten havde indtil Amin Skov overtog den overenskomst med 3F.

En overenskomst med Krifa er langt billigere for arbejdsgiverne. Vejlegården skal bane vej for almindelig løndumpning i en branche, som er ret så kaotisk og ureguleret og fyldt af sort underbetalt arbejde uden overenskomster og bare nogenlunde ordnede forhold.

Der tegnede sig hurtigt en front til støtte for ’den lille mand’ Amin Skov fra Liberal Alliance og Venstre til det højtråbende Dansk Folkeparti og ud til den udenomsparlamentariske højrefløj. En velkendt nazist, der støtter Amin Skov, blev arresteret i forbindelse med demonstrationen. De samme svinske kræfter står bag terrortrusler mod både demonstrationen og fagforeningsfolk fra 3F og deres familier.

Blokaderetten under pres

De blå partier med Venstre i spidsen har også været ude med et forslag om fuldstændig fjernelse af retten til blokader, selvom denne ret i forvejen er særdeles indskrænket. Det vil betyde at arbejderne berøves det ene af sine to ’legale’ konfliktvåben – det andet er den varslede strejke.

Det fælles forlsga fra Venstre og Dansk Folkeparti går ud på, at der ikke kan laves blokade mod en virksomhed, der har tegnet en såkaldt ’landsdækkende overenskomst med en konkurrerende fagforening’ (a la Krifa). Det åbner ganske enkelt for, at overenskomster med dårligere løn- og arbejdsvilkår fra Polen, de baltiske lande og andre EU-lande gør indtog i Danmark. Det er løndumpning, der vil noget.

Uden overbevisning og uden S-støtte

3F og LO-fagbevægelsen har fra starten været utroligt dårlige til at forklare arbejdskampens mål og perspektiver, selvom de udmærket kender de borgerlige mediers magt. Først i sidste omgang har man fundet ud af at bruge penge på letforståelige annoncebudskaber. Og lige så svag har mobiliseringen af fagbevægelsens medlemmer været, selvom den er altafgørende for et godt udfald. Demonstrationen bødede lidt på det, men den har ikke været fastholdt på det nødvendige niveau.

I de omfang, der er mobiliseret, har det været på en temmelig abstrakt maner – til ’forsvar for den danske model’ – selvom denne model er så undergravet at ingen stort sige ved, hvad den består i. Løndumpning og fratagelse af arbejderrettigheder er noget, der forstås af alle – og det store flertal af arbejdende støtter uden tøven.

Socialdemokratiet har også omhyggeligt undladt at erklære en klar støtte til 3F’s kamp. Måskle fordi regeringen reelt set ikke støtter den.
LO-toppen bryder sig ikke om at førearbejds kamp. Tvinges de til det, sker det udelukkende for at imøådegå undergravningen af deres egne positioner. Og ikke engang der fører de en kamp med overbevisning for at sejre.

Netavisen 21. august 2012