Hvorfor myrdede Israel Yassir Arafat?

Det er nu dokumenteret at den palæstinensiske leder Yassir Arafat efter al sandsynlighed blev myrdet med det radioaktive stof polonium 210 – et i almindelighed for andre end atommagternes efterretningstjenester ukendt giftstof i 2004, da Arafat udviste symptomer på en mystisk sygdom, som han en måned senere døde af på et fransk militærhospital.

På initiativ af Arafats enke Suha er efterladte ejendele udleveret fra hospitalet blevet undersøgt af et svejtsisk laboratorium. Og nu graves hans lig op til yderligere undersøgelser også på Suha Arafats initiativ for at finde sandheden om, hvordan den palæstinensiske nationalhelt og modstandssymbol egentlig døde.

Men selvom dødsårsagen og de præcise omstændigheder omkring hans død ikke har været klarlagt i de otte år, der er gået, har der ikke hersket tvivl blandt palæstinensere eller de marxistisk-leninistiske og revolutionære kræfter og Palæstinas venner om, at Arafat var blevet myrdet, og at Israel stod bag.

Mordet på Arafat var en del af den ‘krig mod terror’, George W. BUsh og den israelske leder Ariel Sharon udløste efter 11. september 2001.

Under dække af ‘krigen mod terror’ og under amerikansk beskyttelse gennemførte Israel en stdaig mere blodig og brutal krig mod det palæstinensiske folk for at fastholde det splittet og undertrykt, sådan at Israel kunne styrkes og udvides som en zionistisk stat.

I en række artikler i Kommunistisk Politik og på kpnet.dk er disse udviklinger belyst. Fra starten stod det klart at elimineringen af Yassir Arafat indgik i overvejelserne – og der var ved hans død ingen tvivl om, at han blev myrdet, og hvem, der stod bag: Den israelske stat og den israelske regering, utvivlsomt sanktioneret eller blåstemplet af USA.

Den netop korruptionsdømte Ehud Olmert som efterfulgte slagteren Sharon som premierminister efter dennes hjerneblødning, fortsatte Sharons linje – og det er fortsat israelsk politik: Ikke Arafat, ikke palæstinenserne – men Israel og dets morderiske ledende politikere og militær er den egentlige hindring for fred i Mellmøsten og en retfærdig løsning af det palæstinensiske spørgsmål.

I det følgende henvises til et lille udvalg af artiklerne herom, som fortjener at blive genopfrisket:

Den amerikansk-israelske krigsalliance

“Det er nu en realitet, at USA, England og Israel har iværksat ‘det 21. århundredes første krig’, som George Bush kalder det. Og det står nu klart, at terrorkrigens første to angrebsmål bliver Afghanistan og Palæstina. For USA at knuse Taliban-regimet (som er dets gamle allierede) og knuse Osama bin Laden og hans styrker (som er skabt af USA og CIA). For Israel at knuse den palæstinensiske intifada, tilintetgøre det palæstinensiske selvstyre og forevige besættelsen. Det står også klart, at der bliver et tredie og et fjerde angrebsmål (Irak står højt på listen) – og at planerne også herfor er udarbejdet.”

15. september 2001

Israel erklærer krig mod Palæstina og den arabiske verden

“Israel har bombarderet Yassir Arafats residens og en lang række andre kernepunkter for det palæstinensiske selvstyre med missiler i den voldsomste militære optrapning af den nuværende konflikt.

I en TV-tale ind imellem angrebene udstedte krigsforbryderen og massemorderen Ariel Sharon en regulær krigserklæring i hvad han kaldte en ‘krig mod terror’ – Israels parallel til den amerikanske terrorkrig:

– Vi er blevet tvunget ind i en terrorkrig, hvis formål er at tvinge os ud af dette land. Det vil ikke ske, sagde Sharon, som sammenlignede Israels angreb på palæstinenserne med USA’s krig mod Osama bin Laden: (…)
– Arafat er hovedhindringen for fred og stabilitet i Mellemøsten … Det vil ikke lykkes Arafat at narre den regering, jeg leder … Han har truffet et strategisk valg om at benytte terror og vil gennetvinge sin politik med terror … at opnå diplomatiske gevinster ved mord.
– Yassir Arafat har ansvaret for alt, hvad der sker her.. Enhver som rejser sig for at dræbe os står i fare for selv at blive dræbt.”

4. december 2001

Vil verden tolerere folkemord på palæstinenserne?

“Ariel Sharons angreb på de palæstinensiske myndigheder og den forstærkede terror mod hele det palæstinensiske folk, som fulgte efter hans proklamation af en ‘krig mod terror’, hvor Yassir Arafat blev udnævnt til Osama Bin Laden nr. 2, er en kriminel afpresning af den palæstinensiske præsident:

Enten udfører den palæstinensiske ledelse det beskidte arbejde for Israel og arresterer/eliminerer alle de kræfter, organisationer og folk, som Israel har udnævnt til ‘terrorister’ – eller også gør Israel det af med de palæstinensiske myndigheder. Indbefattet en evt. likvidation af Yassir Arafat.”

7. december 2001

Terrorkrig

“Der er foregået en modbydelig massakre og en brutal undertrykkelse af menneskerettigheder og international ret for øjnene af det internationale samfund, siden Israel indledte sin storoffensiv i de besatte områder for at tilintetgøre selvstyrets infrastruktur og knuse den væbnede palæstinensiske modstand. Et militært opgør med PLO og modstandsgrupperne uden for PLO.

Total paralysering og intimidering af hele det palæstinensiske civilsamfund. Og en ydmygelse af den palæstinensiske præsident Yassir Arafat, som har været holdt i skarp husarrest i månedsvis i Ramallah. Israelske tropper har knust Arafats politi og sikkerhedsstyrker, alle selvstyrets institutioner, mens morderen og bødlen Sharon råbte, at ‘Arafat er lederen af det palæstinensiske terrornetværk’.

Ved “terrornetværk” forstår krigsforbryderen Sharon simpelthen alle væbnede palæstinensiske grupper: Med andre ord den palæstinensiske hær, som staten Palæstina ikke kan oprette til at forsvare sig med, fordi staten Palæstina ikke eksisterer.”

10. april 2002

Demokrati rimer på lig

“Yassir Arafat: palæstinensisk martyr. Valgt præsident for et folk, hvis land gennem mere end et halvt århundrede har været besat. Et mishandlet, undertrykt, fordrevet folk, som et aggressivt Israel og supermagten USA har terroriseret og nægtet de mest elementære rettigheder – indbefattet retten til en selvstændig stat.

Arafat var symbolet på den palæstinensiske identitet, på Palæstinas kamp og håb. Han var og han forblev kaptajnen, der nægtede at forlade broen. da Israel satte skibet i brand med fly og bomber og jævnede huse og oliventræer. Isoleret i sine sidste år i Ramallah, reelt som Israels fange, politisk anbragt på sidelinjen, stemplet som ‘terrorist’ og ‘politisk irrelevant’, forblev symbolet Arafat hos sit folk til det sidste, i en af dets sværeste og mest afgørende stunder, under den brutale israelske massakre og ulovlige besættelse, beordret af slagteren Sharon. De sidste måneders israelske ‘offensiv’ i Gaza har været en opvisning i fascistisk statsterrorisme.

Så myrdede Israel Arafat – og ‘terroristen’ blev ’statsmand’, fik en statsmands æresbevisninger med besøg ved kisten af regeringschefer og udenrigsministre, som hyldede ham i døden. Og endelig vendte han hjem fra sin sidste odyssé, til sit sørgende folks arme og sit hjemlands hellige jord.

Allerede før hans legeme var blevet koldt og mens lovordene over Arafat lød højest, fik verden at vide, at hans død betød et nyt håb for palæstinenserne: Forhindringen for en løsning af konflikten med Israel var væk, en ny proces mod fred kunne begynde.

Arafat forrådte ikke sit folk. Han opgav aldrig dets grundlæggende rettigheder og krav. Derfor blev han myrdet, og hans død skal bane vejen for en israelsk-amerikansk dikteret ‘løsning’ – på bekostning af palæstinenserne og den arabiske verden.”

17. november 2004

Politikere, generaler og imamer

“Det israelske valg havde en forhåndserklæret vinder: slagteren Ariel Sharon, som stadig ikke er død, og hvis reaktionære politik og tætte alliance med Bush-regeringen vil kaste sin sorte slagskygge over Mellemøsten i mange år frem.

Hans Kadima-parti, anført af Ehud Olmert, står for en ensidig fastlæggelse af Israels grænser (nemlig den ulovlige apartheidmur) samt en ikke procentangiven del af Vestbredden – og for at forhindre at der kan opstå en bare halvvejs levedygtig palæstinensisk stat.

Olmert sigter på annekteringen af store bidder af Vestbredden, et sted mellem 15 og 55 pct. Det præcise landkort ligger ikke fast – men planen kan omfatte hele Jordan-Dalen og de store bosættelser ved muren. I den borgerlige presse er Olmert blevet fremstillet som en mand, der vil rydde bosættelser på Vestbredden. Virkeligheden er, at rydningerne vil være kosmetiske og skal skjule endnu et stort røveri af palæstinensisk land.”

29. marts 2006

PS

Efter mordet på Arafat blev henrettelsen af statsoverhoveder i de lande, USA, Israel og NATO fører ‘terrorkrig’ imod, normen: Saddam Hussein og Muammar Gaddaffi blev også barbarisk myrdet. Selvfølgelig i strid med international ret.

Netavisen 11. juli 2012