Demokratiet solgt

Leder
Kommunistisk Politik 2012


Foto: KP

Det lykkedes for Folkebevægelsen mod EU i samarbejde med andre organisationer at indsamle 35 tusinde underskrifter for en folkeafstemning om EU’s finanspagt. De blev afleveret til folketinget få dage før regeringen den 31. maj sammen med Venstre og Konservative stemte traktaten igennem. Meningsmålinger indikerer, at omkring 60 procent af befolkningen er enige i kravet om en folkeafstemning.

Underskrifterne blev samlet ind på ganske få måneder, for finanspagten – eller Merkel-Sarkozy-pagten – er tvunget igennem på rekordtid. Det er det nyeste krisetiltag for at redde den smuldrende euro. Den betyder et kolossalt suverænitetstab for alle de lande, der tilslutter sig. Og den vil på ingen måde redde det rådne euro-projekt, eller få EU ud af sin krise.

Den endelige tekst blev først fremlagt i folketinget i april. Ingen tid til debat og omtanke. Overhovedet ikke tid til at inddrage befolkningen. Men det er jo også bare en traktat, der handler om Danmarks økonomiske politik nu og i al fremtid!

Et af de afgørende spørgsmål for et demokrati er muligheden for at tage ved lære af historiens fejltagelser. At binde sig til en bestemt økonomisk politik uden at forbeholde sig retten til at blive klogere og ændre den, er indførelsen af formynderi og det modsatte af demokrati. Det er komplet idiotisk at tro på, at EU altid skulle træffe de rigtige beslutninger. Og det er en karikatur af demokrati i EU, når pagten påtvinges uden debat og afstemning overalt i unionen.

Især to ting gik igen blandt de mange reaktioner fra folk, som Folkebevægelsen mødte ved underskriftindsamlinger på arbejdspladser. Mange blev så glade for at få lejlighed til at deltage i en protest mod folketingets og regeringens luskeri at der blev givet knus og kram ud over deres underskrift. Men andre anede ikke, hvad der var tale om. Det har nemlig slet ikke fremgået, og regeringen har skjult det, at man var i gang med at binde landet til en bestemt økonomisk politik, til evig tid.

Nu er finanspagten vedtaget også af den irske befolkning, der stemte samme dag som folketinget ratificerede.  Irerne fik som de eneste lov at stemme, alene fordi deres grundlov siger, man skal. Men så blev også et flertal af irerne, der stemte skræmt til et ja: Afstemningen blev forgiftet af trusler om at ryge fra fattiggården til kirkegården.

I ingen andre lande har befolkningerne fået lov til at stemme om en afgørende ny traktat. Ratificeringen er en parodi på demokrati.

Afstemningen og Nej’et til Maastricht-traktaten for 20 år siden viste, der bl.a. omhandlede indførelse af euroen, viste, at befolkningen på et oplyst grundlag sagtens kan træffe et valg. Og vælgerne viste sig at være klogere end politikerne.

Tænk hvor EU-landene havde været sparet for mange ulykker, hvis nej’et var blevet taget til efterretning, og europlanerne lagt i skuffen igen, i stedet for at tvinge danskerne til at stemme om.

Endnu står det ikke klart, hvad konsekvenserne af finanspagten bliver for de nationale budgetter.

Ifølge EU kommer Danmark til at mangle nedskæringer for milliarder for at leve op til de nye bestemmelser, men økonomiministeren nægtede at afklare overfor folketinget, hvad de egentlige konsekvenser af finanspagten er, før der skulle stemmes. Fremover ligger den vurdering hos EU-domstolen, der udstyres med en mulighed for at give bøder til lande, der ikke lever op til den måde domstolen fortolker nye traktat.

Der er lagt op til, at kampen mod den kommende finanslov også bliver en direkte kamp mod EU.

På det kommende EU-topmøde i juni, i slutningen af det danske EU formandskab, er en ny krisediskussion på dagsordenen. Finanpagten har nemlig ikke skabt den ro på markederne, som var et hovedargument for at haste den igennem. I stedet er krisen blevet uddybet,  og Grækenland m.fl. kan ende med at forlade euroen.

Til gengæld har EU har bragt Europas folk sammen. Ikke på den måde politikerne havde tænkt, men i en fælles kamp imod EU’s politik. Det er den samme kamp, der kæmpes mod nedskæringer og sparekrav over hele EU. Kampen mod skattereform og 2020-plan er også er kamp mod EU-politik. Og vejen frem er en fortsat fælles kamp, for at komme af med EU.

Netavisen 7. juni 2012