Tillidsmand fra Dansk Metal: Vrede som aldrig før

Af Helge Albertsen
Metal Skjern Ringkøbing

Aldrig i mine 23 år som valgt tillidsmand hos Dansk Metal Skjern Ringkøbing har jeg oplevet en så voldsom vrede fra så mange medlemmer som følge af pressens udmeldinger om, at der lægges op til at afskaffe SH dage – ikke engang da Nyrup brød sin såkaldte ”Efterlønsgaranti”

Når man ser på de bidrag, som den almindelig hårdt arbejdende lønmodtager (skatteministerens meget brugte beskrivelse) allerede har bidraget med for at lukke hullet i statskassen (skattelettelser til de bedst stillede under den tidligere VK regeringen) og for at afhjælpe de af politikerne påståede udfordringer frem til 2020, ja så er vreden fuld forståelig.

Et gennemsnitlig Metalmedlem på 45 år har fået udsat sin efterløn 6 år. Det svarer til 9900 flere arbejdstimer svarende til 267 uger på arbejdsmarkedet.
Det samme medl. har i de sidste 3 år haft reallønsfald – altså blevet fattigere.

Skulle han blive ledig er hans dagpengeperiode nedsat til 2 år ligesom indsatsen for at få ham tilbage i job er forringet som følge af, at indsatsen er lagt over i kommunal regi.

Hvorfor dette behov for at afskaffe fridage? Sandheden er, at det alene skyldes arbejdsgivernes ønske om et stort ledigt arbejdsudbud, således at man kan holde lønnen i ro (bedre indtjening). De pakker det ind i udtrykket ”bedre konkurrenceforhold”.

Et meget kynisk og egoistisk ønske at have: Først sætter man dagpengeperioden ned til 2 år og derefter arbejder man for at sikre en høj ledighed blandt lønmodtagere.

Skulle regeringens Excelark-beregninger holde stik således, at der vil blive mangel på arbejdskraft i 2020 står der i hundredtusindvis af dygtige EU-udlændinge klar til at tage arbejde i Danmark og betale skat i Danmark. (Den borgelige presse prøver at tegne et andet billede)

For øvrigt viser andre beregninger, at der ikke bliver mangel på arbejdskraft frem til 2020.

Et afgørende problem i forbindelse med trepartsforhandlingerne er også, at regeringens udbudsøkonomiske tankegang og regnemetode er helt hen i vejret. Regeringen synes at forudsætte, at det øgede arbejdsudbud i løbet af kortere tid vil blive omsat i tilsvarende øget beskæftigelse. Øget arbejdsudbud omsættes kun i øget beskæftigelse, hvis det modsvares af en tilsvarende konkret øget efterspørgsel efter arbejdskraft.

Regeringen satser på gennem dagpenge – og tilbagetrækningsreformer samt andre reformer (førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og skattereform) på at øge arbejdsudbuddet frem til 2020 med i alt 115.000 personer. Og så skulle vi jo gerne have nedbragt den i forvejen høje bruttoledighed, til fx 100.000 personer. Hvilket altså vil kræve yderligere 60.000 jobs.

Samlet står regeringen altså overfor den opgave at skabe op mod 175.000 jobs frem til 2020. Hertil skal lægges de kommende generationer, der skal ud på arbejdsmarkedet.

Men hvis der ikke skabes jobs i et markant omfang, kan den massive forøgelse af arbejdsudbuddet kun resultere i en ting: En stor stigning i arbejdsløsheden..
Vi har set en borgerlig presse som i tæt parløb med den tidlige VK regeringen og DA har italesat en krisestemning i Danmark som den nuværende regering har valgt at bygge videre på, på trods af andre udmeldinger før valget.

Fagbevægelsens top er i et dilemma, da de traditionel ikke vil gå ud i et voldsomt opgør mod en nyvalgt S-ledet regering og vil ikke efter 10 år udelukket fra de bonede gulve på regeringsgangene forpasse en mulighed for indflydelse i trepartsforhandlinger.

Den nyvalgte regering har vist en uhyggelig mangel på fornemmelse for, hvad der rør sig ude hos den enkelte borger. Man har valgt en linje, som peger i en anden retning end det befolkningen ønsker. Det kommer til udtryk ved de meget dårlige meningsmålinger.

Den tidligere VK regering lagde nogle reformer frem (bl.a efterlønsreformen) inden valget og lod det være op til befolkningen ved folketingsvalget at sige ja eller nej. Nu var det rimelig taknemmelig set i lyset af den borgerlige presses italesættelse af krisestemning og positive beskrivelser af reformerne, men alligevel ændrer det ikke ved, at det var meget demokratisk anlagt.

Den nuværende regering burde gøre det samme når de planlagte reformer i år er aftalt. Udskriv valg og få befolkningens afgørelse.

Gør den det? – Nej. Deres strategi er at de op til folketingsvalget vil fremlægge en række excelark-beregninger, der gerne skulle vise en række positive nøgletal og så ved enhver politiker, at vælgerens hukommelse er dårlig – med andre ord at vælgerne har glemt alle de ting regeringen trak ned over dem i regeringsperioden.

Den borgerlige presse omtaler regeringens borgerlige politik rimelig positivt, men der er ingen tvivl om, at i valgkampen får den en helt anden tone fra pressens side. Løftebruddene vil blive udstillet igen og vælgerens hukommelse vil blive genopfrisket.

Set i lyset af de udmeldinger, som den nuværende regering kom med før valget i forhold til den førte politik har den mistet alt troværdighed blandt langt de fleste vælgere.
Mange af LO-Fagbevægelsens medlemmer har ikke i disse forhandlinger tillid til deres topledere og frygter at de giver køb på arbejdstid og fridage i deres misforståede krisestemning og hensyntagen til en S-ledet regering.

Det kan betyde en massiv afgang af medlemmer som giver Den Danske Model dødsstødet.

Så paradokset kan være, at netop under en S-ledet regering sker det, som den tidligere VK regering arbejdede ihærdigt for – at ødelægge LO fagbevægelsens styrke og indsats for at sikre et solidarisk samfund med gode løn- og arbejdsforhold for almindelige lønmodtagere.

Og samtidig vil den S-ledede regering med megen stor sandsynlighed blive kastet godt og grundigt på porten ved næste valg med risiko for 20 år i opposition.
Konsekvenserne er store ikke mindst for de kommende generationer, som vil opleve et usolidarisk samfund byggende på nationalisme, kynisme og egoisme.

Og med dårlige løn- og arbejdsforhold og en udvidet arbejdstid aftalt med LO fagbevægelsen!!

Netavisen 29. maj 2012