G8 og slutspillet om euroen

Kommunistisk Politk 11, 2012

G8-topmødet var i år henlagt til den amerikanske præsidents landsted Camp David. Langt væk fra demonstranter, der kunne forstyrre mødet mellem statslederne fra Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, USA, Canada og Japan (den igen nyvalgte præsident Putin havde meldt afbud til årets møde).

De anser stadig sig selv for at være verdens største økonomier og stærkeste militære magter, kort sagt: verdens dominerende imperialistiske magter. En rang, der bliver stadig stærkere udfordret af nye økonomiske supermagter som Kina, opslidende amerikanske krige og det økonomiske sammenbrud i Europa.

Hovedpunktet på mødet var frygten for, at euroen ville bryde sammen. Det er ikke længere et teoretisk scenarie, at Grækenland kan være den dråbe, der vælter de lidt større euromedlemmer Spanien og Italien – og så for alvor giver problemer for Frankrig og i sidste ende også for Tyskland.

De seneste år er gået med at forsøge at spare sig ud af krisen og vinde tid, men krisen hærger stadig,  og det meste af EU er de facto i recession, med negativ vækst i de seneste kvartaler.

Nedskæringerne har bl.a. den helt konkrete betydning, at der er folk i den selvopreklamerede Europæiske Union, som hverken har brød eller bord.

Netop sult var et af de andre store punkter på dagsordenen. Fortællingen om de rige landes støtte til udviklingslandene og arbejde for fødevaresikkerhed har været en af de positive historier fra G8-landene til pressen igennem de seneste år – uden at der er leveret blot en brøkdel af de penge, der gives tilsagn om, mens pressen er til stede.

På dette års topmøde lancerede man en helt ny model: Private investorer i landbruget er vejen til, at alle får mad på bordet. Men det er igen nyhed. Det kaldes også landgrabbing og er blevet bekæmpet af internationale græsrodsorganisationer i en årrække.

Det betyder i praksis, at store internationale koncerner opkøber landbrugsjord i ulande og investerer i drivhuse og maskiner. Men formålet er at sende afgrøderne til markeder i vesten, mens landbefolkningen i ulandene bliver frataget retten til at dyrke den jord, de har ernæret sig ved i generationer.

Op til G8-mødet talte den nye franske præsident Hollande og Obama for at supplere sparevejen med en investeringsvej ud af krisen: altså offentlige nedskæringer, lavere lønninger og endnu mere støtte til banker og monopoler. Investeringer i vækst er der ikke plads til i eurozonen, og slet ikke med den nye eurotraktat (finanspagten).

G8 måtte nøjes med at konstatere, at diskussionen var blevet rejst, og understrege G8’s interesse i, at Grækenland forbliver i eurozonen og overholder sine forpligtelser. Det er det stik modsatte af, hvad der er i den græske befolknings interesse.

Det græske valg 6. maj gav dødt løb. Ingen af de opstillede partier fik over 20 procent af stemmerne, og det blev snart opgivet at finde et flertal til regeringsdannelse. Som konsekvens er der udskrevet nyvalg til afholdelse den 17. juni.

Bruxelles har straks gjort valget til et valg for eller imod euroen. Opinionsmålinger viser, at der er en chance for et ja til at blive i euroen. Men EU’s handelskommissær udtalte i forbindelse med valgets udskrivelse, at Den Europæiske Centralbank arbejder på et scenarie, hvor Grækenland må forlade Euroland.

Budskabet er,  at det er en umulig position på den ene side at være modstander af nedskæringskravene fra EU og IMF og på den anden side tilhænger af deltagelse i euroen.

Den massive indblanding fra EU i valgkampen er fortsat. Tyskland og IMF har afvist, at der kan genforhandles om aftalerne med løfter om nedskæringer, som Grækenlands tidligere regering (den EU-udpegede teknokratregering) har indgået, og IMF truer igen med at tilbageholde kommende udbetalinger.

Det største oppositionsparti, koalitionen SYRIZA, står i nogle meningsmålinger til at vinde valget. Til Wall Street Journal siger partiet:
“Vores synspunkt er, at det både er i EU’s og græsk interesse, at udbetalingen af de indgåede låneaftaler fortsætter. Hvis de ensidigt afskærer Grækenlands finansiering, er vi tvunget til at stoppe med at betale afdrag til vores udenlandske kreditorer.”

Krisepolitikken mødes overalt af stigende folkelig modstand og massedemonstrationer af unge og arbejdere. Statsmagten er ved at forberede sig på, at folk ikke vil finde sig i mere.

I Italien har den ulmende uro fået indenrigsminister Anna Maria Cancellieri til at fremkomme med planer om at indsætte militæret til beskyttelse af institutioner og virksomheder, der kan betragtes som mål for nedskæringsprotester.

Fascistiske overfald og provokatøraktioner er med til at styrke undertrykkelsen. De er en del af de desperate forsøg på at handlingslamme befolkningen og forhindre udviklingen af den progressive bevægelse til revolutionære positioner.

G8-lederne har stjålet mange kønne ord fra græsrodsorganisationer om bæredygtig vækst og grøn energi og støtte til udviklingslandene. Deres fraser kan ikke skjule, at verdens imperialistiske magter forbereder nye krige og nye krisetiltag og fortsætter udplyndringen af verdens ressourcer. Illusionerne hos folk er ved at være væk.

Det er det budskab, der kommer tilbage til G8-lederne, som hyggede sig i Camp David, alt imens stadig flere vælger protest og kamp mod deres politik og beslutninger.

Netavisen 23. maj 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater