Hverken ’rød’ blok eller blå blok Byg et folkeligt og revolutionært alternativ

1. maj avisen
Kommunistisk Politik 9, 2012

Den økonomiske og politiske krise sætter sine spor. I en krisetid tvinges de forskellige politiske kræfter i højere grad til at bekende kulør: Deres virkelige standpunkter kan ses af deres faktiske handlinger. De kan ikke så nemt tilsløres af demagogi eller symbolske små indrømmelser til folkelige krav om forbedringer og fremskridt.

Det lykkedes Anders Fogh og VKO i et lille årti til en vis grad at skjule den økonomiske og politiske katastrofe, de var ansvarlige for, bag et kunstigt boom, der ikke mindst var finansieret af lån og friværdier.

Det har kun taget Helle Thorning-Schmidt og SRSF-regeringen et lille halvt år at vise, at deres egentlige projekt ikke er at ’redde velfærden’, men tværtimod endeligt at lægge den ’danske’ og den ’nordiske’ velfærdsmodel i graven.

’Rød’ og blå: Samme nyliberale EU-politik

I praksis er man godt i gang. Nu gennemfører socialdemokraterne også en diskussion om, ’hvordan velfærden skal se ud om 20 år’ – dvs. hvad der skal skæres væk. Selvom en sådan ’langtidsplanlægning’ er en umulighed under kapitalismen, fordi selve det økonomiske system og dets indbyggede modsigelser forhindrer den nødvendige stabilitet for planlagt fremgang.

For Arbejderpartiet Kommunisterne er der ingen tvivl om, at hovedspørgsmålet for  arbejderklassen og den brede befolkning i vort land ved 1. maj 2012 er at drage konsekvenserne af, at blå og ’rød’ blok gennemfører den samme nyliberale og imperialistiske, EU-dikterede og EU-tilpassede kurs. En kurs, der i al fremtid vil binde Danmark til euroen og underlægge dansk økonomisk politik under Unionens overhøjhed.

Konsekvensen kan ikke være andet, end at hverken ’rød’ eller blå blok duer!

Det kan ikke længere gå at sætte sin lid til, at ’rød’ blok og dens regering vil gennemføre en helt anden politik end VKO-regeringen. Det er direkte naivt og farligt at tro, at et pres fra de parlamentariske venstrekræfter kan sikre en ny politik. Enhedslisten er ikke en garant for det, men risikerer at være alibi for en nyliberal regering, der simpelthen aftaler velfærdsslagtninger med blå flok.

Et folkeligt og revolutionært alternativ

Den mest påtrængende opgave ved denne 1. maj er at sætte opbygningen af et folkeligt og revolutionært alternativ på dagsordenen.

Der må opbygges et reelt alternativ til ’rød’ og blå bloks politik for velfærdsslagtning og at vælte krisens byrder over på arbejderne, de arbejdsløse og de mest udsatte.

Der må skabes den nødvendige kraft til at bryde med EU og EU-politikken og den imperialistiske krigspolitik, der i Danmark går under navnet ’aktivistisk udenrigspolitik’.

Først og fremmest må der mobiliseres til organiseret massekamp – uden for folketinget. En sådan stærk folkelig bevægelse vil også som det eneste være i stand til at lægge pres på en siddende regering uanset farve.

Der må udvikles et samlende politisk grundlag, der kan sikre, at der skabes en bred front imod krise, krig og reaktion.

Der må arbejdes for, at fagforeningerne bliver til kæmpende klasseorganisationer, og at de folkelige bevægelser og initiativer som EU-modstanden, antikrigsbevægelsen, bevægelserne mod racisme og fascisme – og ikke mindst ungdommens organisationer – går til modstand i en fælles og koordineret kamp. 

Og der må på sigt udvikles også et parlamentarisk alternativ til ’rød’ og blå blok – i den ene eller anden form – både ved folketingsvalg og kommunal- og regionsvalg, som der allerede eksisterer i forhold til valg til EU-parlamentet i form af Folkebevægelsen mod EU.

APK opfordrer alle venstrekræfter, uorganiserede som organiserede – heriblandt Enhedslisten og de kræfter i S og SF, som modsætter sig den nyliberale politik – til at samles om opbygningen af et sådant reelt folkeligt og arbejderforankret alternativ.

Se også

Kapitalismen i krise: Arbejderne går til kamp
1. maj-udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne

APKs 1. maj avis 2012 (pdf)

Netavisen 30. april 2012