Kommissionernes tid

Leder
Kommunistisk Politik 8, 2012

Når støvet skal have lov til at lægge sig over en sag, nedsættes en kommission, som 5 eller 10 vellønnede år senere afleverer en rapport til glemmebogen. Det er særtilfælde, om sådanne undersøgelser får nogen konsekvenser. Og det er normalt heller ikke meningen.

PET-kommissionen blev nedsat i 1999 med den opgave at frikende efterretningstjenesten og skiftende regeringer og ministre for de ulovligheder, der blev begået, når tjenesten overvågede lovlig politisk virksomhed. Den kostede over 70 millioner skatteyderkroner, men den opfyldte også sit formål med en 4.500 sider lang rapport i 16 bind.

For at kommissionen ikke skulle få for store problemer med at virke efter hensigten, hjalp PET til med at destruere afslørende arkiver og papirer.
Ingen skal komme for tæt på.

Nu er et andet ti-års kommissionsprojekt blevet fremlagt: Farum-kommissionen blev nedsat i 2002 af S, SF og DF udenom VK-regeringen for at undersøge eventuelle ’kritisable forhold’ i V-borgmesteren Peter Brixtoftes regeringstid i kommunen. Indtil sagen om bykongens ulovligheder eksploderede – og Brixtofte blev dømt ved domstolene og ekskluderet af sit parti – var han en af de nyliberales store håb. Hans forvaltning skulle danne skole over hele landet.

Farum-kommissionen skulle have været færdig i 2007, men femårsplanen blev som nævnt til en ti-års-plan. Kommissioner er sjældent særlig effektive, og næsten altid dræbende langsomme,

Det var først, da Farum-kommissionen endelig meddelte, at dens rapport klar til offentligørelse, at man kom i tanker om den. Indtil da var den lykkeligt glemt. Ingen havde skænket den en tanke i de senere år; efterhånden troede alle, at den for længst var færdig.

Den historie er der grund til at gøre opmærksom på, nu hvor SRSF-regeringen med entusiastisk støtte fra Enhedslisten har nedsat endnu en kommission – efter at den i marts nedsatte en skattesags-kommission i forbindelse med lækagerne om Thornings skatteforhold (to år, med mulighed for udsættelse) .

Irak-kommissionen skal simpelthen bringe orden i det danske hus. Den skal forsikre (i al fald offentligheden) om, at hvis fundamenterne er rådne og ormstukne, eller beslutninger med kolossale konsekvenser som at sende landet i krig er bygget på løgn, vil det rådne blive erstattet med sunde materialer, og sandhed blive indsat i løgnens sted.

Men alle ved at den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans udenrigsminister Per Stig Møller løj Danmark i krig – en forbryderisk krig i strid med FN’s charter og i strid med international lov. Alle de folketingsmedlemmer, som stemte for krigen, gjorde sig dermed skyldige i krigsforbrydelser. Med Fogh Rasmussen som krigsmafiaens boss.

Det er han for øvrigt stadig som politisk chef for den største kriminelle organisation i verden: det ulovligt krigsførende NATO.

Hvorfor skal der nedsættes en kommission, når der burde udarbejdes et anklageskrift mod de danske krigsforbrydere (hvad anti-krigsinitiativer for længst har gjort)?

Irak-kommissionen skal ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) belyse to forhold: ” Dels grundlaget for den danske krigsdeltagelse i Irak og dernæst spørgsmålet om tilbageholdelse af fanger i Irak og Afghanistan”.

Bemærk at ’grundlaget’ for Afghanistan-krigen ikke skal berøres. Og Libyen-krigen nævnes slet ikke, selvom aggressionskrig, tortur og løgne er uløselig bundet sammen i en lang kæde, som både VKO-regeringen og den tidlige socialdemokratiske Nyrup-regering og den nuværende Thorning-regering er medansvarlige for.

Der skal nødigt slås skår i det samarbejdende folkestyre, forankret i EU og NATO.

Det har Irak-kommissionen nu fem år til. Altså til at  forhindre , at der slås skår, og at nogen drages til svar for noget som helst, der har med ulovlige krige og krigsforbrydelse at gøre. Med mulighed for udsættelse.

Netavisen 11. april 2012