Et kvindefjendtligt EU-direktiv

Af Kommunistisk platform, Norge

Kommunistisk Politik 5, 2012

I Norge fortsætter den store kamp mod at blive påtvunget EU’s vikarbureaudirektiv, som pr. automatik gælder i EU-landet Danmark

Borgerskabet vil tryne arbejderkvinderne!

Kampen om vikarbureaudirektivet spidser til. AP’s (det norske socialdemokrati Arbejderpartiet) top presses hårdt af en samlet fagbevægelse, som kræver at regeringen bruger forbeholdsretten mod, at direktivet bliver norsk lov.

Protest mod privatiseringer, der som deltidsarbejde og vikardirektivet i særlig grad rammer kvinder

Også koalitionspartnerne SV og SP anbefaler et veto, og det samme gør en række af Arbejderpartiets egne lokalafdelinger.

Dermed er den socialdemokratiske elite havnet i en klemme. De bliver nødt til at alliere sig med åbent arbejderfjendtlige partier som Højre, hvis de skal klare at  få  direktivet gennemtvunget, før snebolden i deres eget parti ruller for langt.

NHO (Norge største arbejdsgiverorganisation Næringslivets Hovedorganisation) har været oprigtige nok til at  slå fast, at vikarbureaudirektivet tjener arbejdsgivernes interesser.

De fleste forbundspampere i LO er presset af deres egen basis og tillidsmandslaget til at sige nej, og Roar Flåthen (formand for norsk LO) har ikke andet valg end at fremme sekretariatets syn, hvor lidet han og Jens Stoltenberg end bryder sig om det..

Et stadig mere råt arbejdsliv

Vikarbureaudirektivet handler om kapitalens behov for mest mulig fleksibel arbejdskraft med færrest mulig rettigheder. Dette er nedfældet i Lissabon-traktaten, og arbejdsgiverne i NHO jubler over udsigterne til at arbejdsmiljøloven vil blive udhulet som følge af direktivet.

Formålet er udtalt i direktivet: ’at udvikle fleksible former for arbejde’. Det nedtones i regeringens høringsnotat, men vi kan allerede nu se konturerne af et arbejdsliv, hvor vi er tvunget til at arbejde mere end 100 % via flere mindre stillinger, for at få enderne til at mødes i et samfund, som lægger stadig flere afgifter på almindeligt forbrug – hvad der i særlig grad  rammer arbejdsfolk.

Regeringens bogstavelig talt vikarierende argumenter er, at direktivet skal sikre ’ligebehandling’ af vikarer. Det er der ingen, der er imod.

Pointen er, at  ligebehandling i kapitalens øjne indebærer en mere splittet arbejdsstyrke, og mindre og færre klubber og foreninger, som evner at stå imod kapitalens angreb, og betyder en normalisering af deltid og tilfældige ansættelser.

Ingen kvindekamp uden klassekamp!

Arbejderkvinderne i norsk arbejdsliv er særlig udsat for skalten og valten. Det er især dem, der skal fylde op ’efter behov’, når kapital, kommune og stat vil undgå lønforpligtelser og faste stillinger.

Kvinder udgør halvdelen af de ansatte i vikarbureauerne. Det er ikke sært, når vi ved, at 43 procent af kvinderne arbejder deltids. For mange er der tale om en højst ufrivillig deltid, hvor de måske må kombinere mange job med latterlige små stillingsbrøker for at få hverdagen til at løbe rundt.

Vikarbureaudirektivet er en videreføring af angrebene imod vore rettigheder, som startede for alvor i 90’erne. I 1999 vedtog Stortinget at ophæve det daværende forbud mod leje og udlejning af arbejdskraft og mod privat arbejdsformidling.

Også dette skete som følge af EU (af EØS aftalen): EF-domstolen afgjorde i 1997, at statsmonopol på arbejdsformidling var i strid med EU-traktatens bestemmelse om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Vi kræver forbud mod privat arbejdsudlejning. Vi har talløse eksempler på, at vikarer kun bliver brugt til at underbyde fastansatte, både når det gælder løn- og arbejdsvilkår, ikke mindst i privatiserede og konkurrenceudsatte omsorgsvirksomhederr.

Med vikarbureaudirektivet lægger vi arbejdslivet vidt åbent for EU-domstolens afgørelser, og den dømmer på kapitalens præmisser – ud fra EU-traktaterne.

Kampen imod vikarbureaudirektivet kan og skal vindes!

Originalartikel her

Netavisen 7. marts 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne