Vi er alle grækere

Den græske krise har udviklet sig fra bankerot til undtagelsestilstand. Den er også et lærestykke i EU-demokrati – den europæiske finanskapitals diktatur

Kommunistisk Politik 4, 2012


Grafitti nær Syntagma-pladsen, Athen

EU og IMF har stillet en række krav til det græske parlament, som ikke har nogen realistisk mulighed for at blive gennemført under normale demokratiske tilstande.
Den indsatte koalitionsregering er blevet pålagt at vedtage og gennemføre en række besparelser på en måde, så de også er gældende efter det kommende parlamentsvalg, der er berammet til april.

Og selvom det er sagen uvedkommende, giver meningsmålinger indtryk af, at der ikke er flertal for, at de siddende politikere kan fortsætte efter et valg.
Det egentlige spørgsmål er, om EU vil begynde at forbyde politiske partier, der ikke går ind for krisepolitikken.

Slagtning af demokrati

Dette er kun det seneste skud på ’demokratiet’, som Grækenland har måttet stå model til. I hele forløbet med krisepakke på krisepakke igennem flere år har der for hver gang været stadig mindre demokrati.

Første fase af demokratiske udhulning er den traditionelle: at en delegation af embedsmænd fra EU, IMF og ECB har overtaget de funktioner, som skatte-, finans- og økonomi ministre ellers burde have. Denne udemokratiske metode er suppleret med total lukkethed omkring selve beslutningsprocessen.

I næste fase er alle tilkæmpede arbejderrettigheder, som overenskomster og pensioner, kommet under pres. Alle tidligere forhandlede aftaler er reelt opsagt, uden om fagforeninger og etablerede arbejdsretssystemer.
I denne fase forsøgte den tidligere regeringsleder Georg Papandreou sig med et forslag om at sætte de dikterede krisepakker til folkeafstemning.

Få dage efter var han afsat ved en manøvre, der mest lignede et kup dikteret af EU, og derpå sås yderligere den mærkværdighed, at grækerne blev påtvunget en såkaldt samlingsregering, hvor de udenlandske magthavere selv stillede med den ny regeringsleder i skikkelse af den ikke-valgte embedsmand Lucas Papademos, tidligere nationalbankdirektør og ansat i ECB.

Forfatninger og rettigheder suspenderes

I den sidste fase er det kommende parlamentsvalg og et kommende græsk parlaments myndighed blevet undergravet. Om valget overhovedet bliver afholdt, er i virkeligheden et åbent spørgsmål. Meningsmålinger vil give den græske venstrefløj omkring 50 pct. af stemmerne og massakrere partierne, der er gået ind på EU- og IMF-diktaterne, ikke mindst det socialdemokratiske Pasok.

I en økonomisk krise af den nuværende europæiske størrelse viser det sig, at forfatninger og demokratiske institutioner og rettigheder – også retten til at organisere sig og tegne overenskomst – ikke er særligt meget værd.

Disse demokratiske rettigheder, som er tilkæmpet i lange kampe, også mod fascisme og nazisme,  viser sig slet ikke at være hverken grundlæggende, stabile eller sikrede. Snarere er de midlertidige illusioner, nu med stærkt aftagende virkning.

De græske fagforeninger påpeger, at de påtvungne krisepakker, der vil betyde en lønnedgang på over 20 pct. og afskedigelse af 150.000 i den offentlige sektor, ikke kan gennemføres uden at overtræde indholdet i EU’s egne traktater og direktiver!

Derfor giver de rettigheder, som EU-politikerne fremhæver som selve årsagen til at være tilhængere, ikke nogen reel mening, når det kommer til stykket. De kan simpelthen suspenderes på krav af finanskapitalen.

Dansk formandskab medskyldig i forbrydelsen

De seneste brutale sparekrav blev i sidste ende godkendt af det græske parlament, mens politikerne  skjulte sig for generalstrejker og massedemonstrationer, som politiet tog sig af. Mere end hundrede tusinde gik på gaden, endnu flere deltog i en 48 timers generalstrejke. Og grækernes vrede og frustration førte til omfattende optøjer og kampe med politiet. Og til ildspåsættelser i Athen af anarkistiske unge, som tror, at det er vejen til et andet samfund.

Herhjemme erklærede EU’s formandsland sig ved minister Nicolai Wammen tilfreds:

”Fra EU’s side har vi sagt det meget klart: Vi vil gerne være med til at hjælpe Grækenland ud af de problemer, landet står med. Men forudsætningen for vores hjælp er, at Grækenland tager ansvar og gennemfører de nødvendige reformer og tilpasninger af landets økonomi. Der er med andre ord tale om hjælp til selvhjælp. Og i mine øjne hjælper Grækenland nu sig selv til at få bedre styr på økonomien”.

Det danske EU-formandskab er med andre ord medskyldig og dybt impliceret i den forbrydelse mod det græske folk, som demokratislagtningen, det nyliberale økonomiske diktat og forvandlingen af Grækenland til et permanent lavtlønsland udgør.

Umenneskelige sparekrav

I modsætning til den begejstrede socialdemokrat Nicolai Wammen kan Folkebevægelsen mod EU hverken se, at det vil løse krisen eller at det er udtryk for ansvarlighed.

For det er første er aftalen fuldstændig umenneskelig. Den vil koste 150.000 job i det offentlige og reducere minimumslønningerne med 22 pct. Samtidig er den et angreb på enhver form for demokrati. Aftalen er blevet indgået imellem EU, Den Europæiske Centralbank og IMF på den ene side og på den anden side en regering, som er udpeget af de tre selv samme institutioner.

Disse såkaldte redningspakker fra blandt andet EU løser ikke Grækenlands grundlæggende problem, at landets konkurrenceevne er alt for ringe. Manglende konkurrenceevne skaber underskud og arbejdsløshed, og så længe Grækenland fastholdes i euroen, bliver dette problem ikke løst. Det kan ikke engang begynde at blive løst.

Ud af euroen

Det vil selvfølgelig ikke være smertefrit for Grækenland at genetablere sin valuta, men den vej, som EU vil have grækerne til at gå er langt værre.

Kun en selvstændig valuta kan give Grækenland en chance, udtaler Folkebevægelsen mod EU.

Grækerne selv ved godt, at de ikke er reddet med det ny diktat eller har fået ’hjælp til selvhjælp’. De er bare blevet sat til at betale gildet uden selv at være inviteret.
”De ønsker sig hellere en bankerot, for selvom de får at vide, at bankerot er værre end besparelser, så føler de ikke, at det kan blive værre end nu,” skriver Politiken fra Athen.

For EU’s ansvarlige politikere, der håber på at ’markedet’ vil genvinde tilliden til euroen, er Grækenland kun det første slag mod fagforeningerne og demokratiet.

Som krisen breder sig og uddybes, er EU parat til at gøre alle europæere til grækere.

Netavisen 20. februar 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne