Fattigdom eksploderer i Danmark

På de sidste 10 år er den fordoblet EU’s statistiske kontor Eurostat kommer frem til at 7,9 pct. – knap hver tiende dansker – kvalificeres som fattig

Den danske ’fattigdomsdebat’, som har været domineret af en totalstøttet kuglestøder, der brækker sig over ordet ’fattig’, har en chance for at blive lidt mere seriøs, hvis den tog udgangspunkt i de seneste tal fra eurostat.

Ifølge disse er antallet af fattige i Danmark fordoblet over de sidste 10 år – fra 2001 til 2010. I 2001 var 4 pct. af befolkningen (børn fraregnet) fattig ifølge eurostat. I 2010 var det 7.9 pct. – knap hver tiende.

Det kriterium for fattigdom, som anvendes af eurostat – og som anvendes på alle lande – tager udgangspunkt i medianindkomsten – hvor 50 pct. tjener mere, 50 pct. mindre. Man er ifølge EU-kriteriet fattig, hvis man kun har halvdelen af dette beløb til rådighed.

I konkrete tal betyder det, at man p.t. falder i kategorien ’fattig’, hvis man efter skat har ca. 8.450 kr. til rådighed om måneden.


Fattigdom vokset med unionen

Fordoblingen af den danske fattigdom i århundredets første årti falder jo præcist sammen med VKO’s regeringsperiode. VK-regeringen havde som politik, nogen gange mere udtalt end andre, at øge uligheden og fattigdommen.

Men det er ikke noget, der først startede med VK-regeringen. Den voksende fattigdom har taget fart siden midten af 90erne. I takt med at den nyliberale Maastricht- og europolitik er omsat til dansk økonomisk politik. Også Nyrup-regeringen fulgte en sådan kurs.

– Det har været en ganske bevidst politik siden 1999 under først Nyrup-regeringen og så de to VK-regeringer, at man er gået efter at gøre de dårligst stillede fattigere. Det er årsagen til, at vi har set flere og flere fattige,
siger Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Til ’fattige’ hører bl.a. de fleste på kontanthjælp, folk der er faldet ud af overførselssystemet og ikke er berettigede til dagpenge el. kontanthjælp, folk på SU, folk med betydelig gæld eller selvstændige, der bides hårdt af krisen. Det er også arbejdende, der ikke får mindsteløn, deltidsarbejdende af forskellige slags og andre.

Folkepensionister uden privat pensionsopsparing er en af de grupper i Danmark, der har den laveste indkomst. En enlig pensionist i den situation får i dag 11.106 kr. før skat, mens en gift eller samlevende kun er berettiget til 8.183 kr. før skat.
De førstnævnte vil balancere på denne fattigdomsgrænse, de sidstnævnte falder klart under.

Kapitalisme skaber fattigdom

Kapitalismen tenderer til at skabe mere fattigdom og udvide kløften mellem rig og fattig. Men det er ikke uundgåeligt, at fattigdommen eksploderer i Danmark. I Norge, som ikke er et EU-land, og selv i andre EU-lande har et fokus på at begrænse fattigdommen ført til, at  denne tendens er bremset og kurven vendt i nogle tilfælde.

Den danske fattigdom er også et bevidst politisk valg. Thorning-regeringen har valgt at følge den fattigdomsskabende EU-kurs og fortsætte kursen fra den seneste socialdemokratiske regering under Poul Nyrup og forgængerne Fogh og Løkke.

Fattigdom er et tabubelagt emne. De toneangivende politikerne fra begge blokke frygter hvad en videnskabelig tilgang til spørgsmålet kan afsløre. Så er hetz mod folk på overførselsindkomster mere bekvem.


Se også

Arbejde skal kunne betale sig: For arbejdsgiverne, nemlig

’Rød’ EU-politik: Øget ulighed og jagt på overførselsindkomster

Fattigdom efter skøn

Netavisen 31. januar 2011