Det ’ansvarlige’ danske formandskab

Af Kommunistisk Politik

Det danske EU-formandskab er klar til at påtage sig ansvaret for at få alle landene til at binde sig op på stormagternes nye regler for såkaldt budgetdisciplin – nysprog for, at arbejderklassen skal betale krisen

Kommunistisk Politik 25, 2011

EU’s vanvittige bureaukrati og møderæs er på vej ind over Danmark.

Fra den 1. januar og et halvt år frem skal Danmark agere formandsland og lede arbejdet i ugentlige ministermøder i Bruxelles og Luxembourg, tusindvis af embedsmandsmøder samt en lang række forskellige konferencer og seminarer i Danmark.
Herudover vil der blive afholdt otte uformelle ministermøder i Danmark.

Alene omfanget af møder i den nu offentliggjorte kalender er oppe på over 450 i alt – fra de mindre forberedelsesmøder mellem EU-ambassadører til konferencer, hvor der ventes flere hundrede deltagere inkl. lobbyister og presse.

Se

Det danske EU-formandskab: Kalender 2012
Kommunistisk Politik 24, 2011

Opgiver åbenhed

Tidligere har det været en af Danmarks kæpheste at kæmpe for ’åbenhed’ og for at føre beslutningerne tilbage til medlemslandene og borgerne.
Dette er fejlet fælt, og i en sådan grad, at stort set alle væsentlige beslutninger omkring eurolandenes gældskrise er taget på lukkede møder mellem Tyskland og Frankrig og først derefter gennemført på EU- og eurozone-topmøder, hvor pressen har været forment adgang.

Hele beslutningsprocessen omkring de mange milliarder euro og kroner, der jongleres med, er holdt så langt væk fra medlemslandene og befolkningen som overhovedet muligt.

Det danske formandskab med Helle Thorning-Schmidt i front har da også fejet spørgsmålet om åbenhed og demokrati ind under gulvtæppet.

Nu gælder det om at sikre ’troværdighed’ og opbakning til EU-projektet ved at holde kortene så tæt til kroppen som overhovedet muligt. Som Danmarks EU-minister Nicolai Wammen forklarede den internationale presse: Det er ikke vigtigt, hvordan man når frem til beslutninger, så længe at der kommer et godt resultat:

”Opgaven for det danske formandskab vil være at samle og styrke EU gennem konkrete resultater, der bringer EU fremad og viser værdien og nødvendigheden af det europæiske samarbejde for den enkelte borger.”

Og hvad der er et godt resultat, vil man i EU’s indercirkel gerne selv have lov til at udlægge.

Kort sagt vil det danske formandskab arbejde for et ’økonomisk ansvarligt’ EU, hvor budgetdisciplinen er eneste mål og fanden tager de sidste.

Det er nemlig helt sikkert, at EU ikke vil påtage sig et ansvar for borgerne. ”Budgetdisciplin” er kun et andet ord for, at borgerskabet vil vælte krisen over på befolkningerne.

I EU er ’ansvarlig optræden’ at overholde spillereglerne, der er opfundet af stormagter og gigantvirksomheder til deres gavn. Så må åbenhed og demokrati vige. Og sådan tænker den danske regering om sit ansvar som formandsland!

Det eneste ægte og folkelige demokratiske svar er at være ’uansvarlig’.

’Ansvarlig’ krisestyring

På EU-topmødet i begyndelsen af december blev eurolandene enige om at forstærke den økonomiske politik, der har bragt flere af deltagerne i eurozonen nær bankerot.

I det første udkast til en aftaletekst fremgår det, at kravene til budgetdisciplin fremover er skærpet, så der ikke tolereres et offentligt underskud større end svarende til 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

Aftaleudkastet indeholder til gengæld ikke EU-kommissionens forslag om en fælles rentesats på statslån for alle deltagere i eurozonen, et forslag, som den tyske kansler kaldte idiotisk. Der er heller ikke frihed til, at staterne kan udvikle deres selvstændige økonomier eller instrumenter, der kan sikre handelsbalancen, og så videre.

Aftalen vil blive sat i værk med det samme, når ni ud af de 17 eurozonelande har vedtaget de skærpede økonomiske principper som national lovgivning. Denne regel er medtaget for at lægge maksimalt pres på Irland og andre lande, der måske vil sætte aftalen ud til folkeafstemning.

I første omgang er der tale om en bilateral aftale inden for rammerne af EU-samarbejdet, men som det er gået med fleste andre bilaterale aftaler, er ambitionen at skrive den ind i EU’s traktatgrundlag ved førstkommende lejlighed.

Det skal ske sammen med en række andre mekanismer for overnational kontrol, f.eks. med medlemslandenes skatte-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik.

Dermed vil den økonomiske styring af medlemslandene opnå den stærkest mulige retslige binding ved, at EU-retten har forrang for bilaterale aftaler og national lovgivning.

Det hele serveres med påstanden om, at EU-landene nu står sammen, og at der er en fælles interesse i, at euroen overlever, og at alternativet nærmest er uhæmmet nationalisme og sammenbrud for drømmen om fred i Europa.

Så hvis befolkningerne ikke ’ansvarligt’ accepterer kravene om at påtage sig bankgælden og ikke vil æde nedskæringer og højere pensionsalder, er de nærmest usolidariske, ueuropæiske og ikke værd at samle på.

EU: Global opvarmning, krige og lukkede grænser

Det danske formandskab vil satse på at sælge EU som en ambitiøs spiller på energi- og klimapolitik:

”EU går forrest på globalt plan,” lyder det i formandskabets program, og Danmark skal arbejde på ”at fastholde dette forspring gennem nye indsatser. En nøglemålsætning vil være at vedtage tiltag, der forbedrer ressource- og energieffektiviteten i Europa. Det danske formandskab vil arbejde for en ambitiøs europæisk energipolitik frem mod 2050 med forbedret energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi.”

EU’s klima- og miljøpolitik er i virkeligheden ikke særlig ambitiøs. De store penge går til udvikling af gasrørledningsnettet og atomkraft, og det ikke ser meget bedre ud med at sikre miljøet.

Se

NOAH: EU’s Energikøreplan foreskriver falske løsninger

EU-samarbejdet er nærmere en garant for global opvarmning og miljø- og klimakriser.

Imperialistiske krige og kampen om ressourcerne har sammen med klimaforandringer og økonomisk krise været medvirkende til at sende millioner på flugt.

En del forsøger sig som immigrantarbejdere i EU-landene, men bliver ofte mødt af umenneskelig behandling i EU’s fælles grænsepolitik, der går ud på at hobe folk op i lejre og skaber grobund for et stort illegalt arbejdsmarked.

Den fælles ydre grænsepolitik har gennem de senere år været årsag til alvorlige uenigheder mellem de grænselande, der modtager og ophober asylansøgere, og resten af EU, der hverken vil være med til at betale eller påtage sig ansvaret.

Blandt det danske formandskabs opgaver er derfor et velfungerende europæisk asylsystem og et stærkere Schengen-samarbejde og dermed også en mere sikker kontrol ved EU’s ydre grænser.

EU’s løsning på de mange, der flygter, er tilsyneladende her som på alle andre områder: Mere af den samme politik, som skaber problemerne, og mere pigtråd og militær til at holde problemerne under kontrol.

Det bliver op til EU-modstanden at tilbagevise den danske regerings glansbillede af EU-samarbejdet og påstandene om, at alle, der ønsker Danmark ud af EU, går ind for krig i Europa!

Se også

Thorning uden demokratisk mandat
Netavisen 9. december 2011

Thornings ja i strid med euro-undtagelse
Folkebevægelsen mod EU

Skræmmekampagne: Euro eller kaos

Norsk Nei til EU: Solidaritet med dem som ofres på euroens alter

Eurolande forbereder overnational økonomisk regering

Nej til euro! Danmark ud af EU!

Netavisen 25. december 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne