Antikommunismens helte: Havel som propagandashow

Vaclav Havels død og begravelse har udløst et voldsomt antikommunistisk propagandabombardement.

Talløse statsoverhoveder, gamle som nye, har overgået hinanden i lovprisningerne af den højreorienterede politiske aktivist, der gennem hele sit liv arbejdede i reaktionens og imperialismens tjeneste og fortsætter det ud over dødsdagen den 18. december.

Hans begravelse bliver et storstilet internationalt sørgeshow med deltagelse af de højeste magtcirkler. Der er erklæret 3-dages officiel sørgetid i Tjekkiet til og med begravelsesdagen den 23. december.

Præsident Obama, George W. Bush, Angela Merkel, David Cameron, Helle Thorning, Lars Løkke og Uffe Ellemann-Jensen og mange andre kappedes om at hylde ’den store europæer’.

Havel var en  hovedskikkelse i den såkaldt ’fløjlsrevolution’ i 1989, der førte til det revisionistiske regimes fald. Dermed spillede han også en betydelig rolle ved at bane han vej for den sidste fase af kontrarevolutionen i Østeuropa og for skabelsen af den europæiske union som global imperialistisk magt.

Som den sidste præsident (1989-92) for det Tjekkoslovakiet, der opstod efter ’murens fald’ og den første for Tjekkiet efter landets deling (1993-2003) var han en hovedkraft i udviklingen af det nyliberale kapitalistiske system, som tjekkerne er underkastet, og i medlemskabet af NATO (i 1999 sammen med Polen og Ungarn) og EU (fra 2004).

Det betød også at ’menneskerettighedsaktivisten’ Havel sendte tjekkiske soldater i krig i Afghanistan og Irak – angiveligt for at sikre ’demokrati’ og ’menneskerettigheder’ – som vel kan kaldes hans historiske ’specialitet’.  

Havel kom fra en storborgerlig familie. Hans far var boligspekulant i stor stil, og på grund af denne kapitalistiske baggrund fik han ikke tilladelse til at gennemføre et universitetsstudium efter hans skolegang i 1951, da det begrænsede antal universitetspladser især var forbeholdt unge med arbejderklassebaggrund.

Som grundlægger af ’menneskerettighedsgruppen’ Charta77 var han med til at udforme ’kampen for menneskerettigheder’ og ’kampen for ytringsfrihed’ som et redskab for den kapitalistiske reaktion, ligesom hans polske ven og kampfælle Lech Walesa skjulte sin reaktionære politik. De anvendtes til at forberede de såkaldte demokratiske revolutioner i Østeuropa i 1989.

Havel gav den politiske reaktion et progressivt image.

For det og for hans rolle i omvæltningerne i Øøsteuropa er  Havel tildelt striber af ordener fra verdensreaktionens centrum USA – i krigsåret 2003 . modtog han den højeste amerikanske orden fra George W. Bush: the Presidential Medal of Freedom – og fra andre lande. Tilmed Amnesty International har tildelt ham deres medalje som ’ samvittigheds-ambassadør’.

Det er værd at bemærke, at det Tjekkoslovakiet, som Havel ’befriede for kommunismen’ ikke var et socialistisk samfund, men et revisionistisk system, som reelt undertrykte og udbyttede arbejderne og folkeflertallet og som med den sovjetiske invasion i 1968, der knuste Dubceks ’tjekkiske forår’, kom under socialimperialismens jernhæl.

Derfor kunne kontrarevolutionen med den progressive menneskerettigheds- og demokrati-maske forbindes med en berettiget protest mod den sovjetiske socialimperialismes dominans – hvad der sikrede de kontrarevolutionære med skikkelser som Havel og Walesa i front en betydelig masseopbakning, også fra arbejderne.

Som dramatiker og forfatter var Havel ikke betydelig. Hans skuespil lever ikke og har aldrig haft masseappel.

Havel forblev trofast og aktiv antikommunist til det sidste. I 2008 var han blandt initiatvtagerne til Prag-erklæringen (Prag-erklæringen om europæisk samvittiged og kommunisme), der tjener som ideologisk og politisk grundlag for den antikommunistiske heksejagt  i EU og på et europæiske kontinent – initiativer der blandt andet blev støttet af Nicolas Sarkozy, Margaret Thatcher og  Zbigniew Brzezinski.

Ved hans død erklærede hans papistiske partner i det store imperialistiske spil Lech Walesa, leder af ’fagforeningen’ Solidaritet og tidligere polsk præsident:

”En stor forkæmper for nationernes frihed og for demokrati er død … Hans eminente kloge stemme vil blive savnet i Europa, som gennemløber en alvorlig krise. Jeg beder for hans sjælefred.”

Så kan man bare håbe bønner hjælper på den kapitalistiske krise- og krigstilstand, som Havel og Walesa var med til at kaste deres folk og andre folk ud i.

Historiens endelige dom er endnu ikke afsagt.

Netavisen 22. december 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater