”Venstregate” under udvikling

Af Henning Paaske Jensen
Kommentar

En af de største sager om magtmisbrug i moderne dansk politisk historie er ved at udvikle sig: Sagen om den politisk styrede kampagne omkring Helle THorning Schmidts og hendes mand Stephen Kinnocks skatteforhold og forsøgene på påvirkning af en skatteafgørelse. Den er som en boomerang faldet tilbage på VK-regeringen og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, hans ministerium og rådgivere.

Læser man de 3 offentliggjorte skatteredegørelser – kniber mange sig sikkert i øjnene … – nej det er jo ikke et nyt afsnit i serien Borgen, men virkeligheden er langt værre end de fleste har kunnet forestille sig: 

Tidligere skatteminister påstås at gøre forsøg på påvirkning af afgørelse i statsministerkandidats skatteforhold. Blandt de hovedindblandede er ikke kun tidlige skatteminister Troels Lund Poulsen; heller ikke hans pressechef eller departementschefen i hans ministerium går fri.

Det hele er en gigantisk og kriminel svinestreg: Det drejer sig om et magtmisbrug fra et ministeriums og en regerings side for at miskreditere oppositionslederen, og forhindre Helle Thorning Schmidt i at blive statsminister.

Tankerækken går videre til Venstres pressetjeneste og den tidligere Venstre statsminister. Det er svært at forestille sig, at de har været helt uvidende om en sådan påstået forsøg på påvirkning.

Man må unægtelig spørge sig selv: Vil den nuværende sag udvikle sig som en Wategate sag? Det her ligner et vaskeægte ‘Venstregate’!

Det, der allerede er kommet frem, er ekstremt belastende for den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der betegnes som en af partiets kronprinser, hans pressechef (spindoktor) Peter Arnfeldt og også for hans departemenchef Peter Loft, der er fortsat som chef for ministeriet under den nuværende SF-skatteminister Thor Möger Petersen.

Det er slående stor forskel på den københavnske skattedirektør Erling Andersen og departementchef Lofts skriftlige redegørelser for sagen: Skattedirektøren ved at være meget detaljeret og belastende for især Troels Lund Poulsen, og departementschefens korte redegørelse, hvor man kommer til at tænke, der helst ikke skal siges for meget.

Kan skattedirektørens redegørelse bevidnes af andre, der har deltaget og overværet forløbet, så vil hovederne rulle i den kommende tid.

Men nye beviser tårner sig op: Ekstrabladet afslørede søndag, at spindoktoren Peter Arnfeldt for et år siden tilbød avisen dokumenter om Helle Thorning Schmidts skattesag, som skulle benyttes som udgangspunkt for den politiske kampagne mod den socialdmeokratiske statsministerkandidat. Men avisen takkede nej. Derpå valgte man tilsyneladende BT som pennefører.

Det betyder også, at aviserne hele tiden har vidst, at der var tale om en giftig politisk smædekampagne, tilmed kriminel, men har holdt sig tavse. BT har gjort rakkertjeneste for den tidligere regering.

I hele Thorning-Kinnock-sagen har bladet spillet en særlig aktiv rolle fra start til slut, fra den blev rejst til den sluttede med en frikendelse af Helle Thorning Schmidts mand for belastende skatteanklager. BT forsøgte sig tilmed med et da capo lige før folketingsvalget. Det blev en fuser – og nu sælger bladet på boomerang-effekten!

For Venstre er spørgsmålet om skaden kan inddæmmes, så den berører færrest mulige. Det er en uhørt afsløring i nyere dansk politisk historie.

Det er påfaldende, at Troels Lund Poulsen igen og igen har udtalt, at han har tavshedspligt – det har han nemlig pålagt sig selv – og ikke vil udtale sig til  pressen. I de få bemærkninger, han citeres for i medierne, søger han tydeligvis at friholde partiet Venstre og VK-regeringen for ansvar. Og så kom meddelelsen søndag den 4. december om, at han tog orlov fra folketinget – eller blev tvunget til det af Venstres partiledelse.

Det kaldes damage kontrol. Troels Lund Poulsen ser ud til at skulle ofres. Og han lader til loyalt at klappe i, så skaden bliver mindst mulig, og han på et senere tidspunkt kan reddes videre i livet af vennerne til en karriere, selvom den næppe bliver i politik.

Det er mere end svært at forestille sig, at den københavnske skattedirektørs detaljerede påstande om forsøg på påvirkning af skatteafgørelsen omkring Thorning Schmidts mand ikke skulle have sit udspring højere oppe end blandt spindoktorer og partiloyale departementschefer. Troels Lund Poulsen har efter al sandsynlighed søgt dækning i regeringen. Ubehagelige pile har vendt sig i Lars Løkke Rasmussens retning.

Den nuværende regering anser sagen for at være meget stærk og har derfor nedsat en undersøgelseskommission (formelt af skatteministeren).

Skal man gå videre i Borgen-manuskriptet kan man få den tanke, at de sidste ugers personsager omkring Thorning-regeringen – og ikke mindst stormen mod Ole Sohn (der reelt ikke rummer ret meget nyt) – har været et forsøg på at slå en studehandel af: Sohn for Lund Poulsen.

Men det er afvist: Troels Lund Poulsen og hans medskyldige får tage skraldet.

Men hvad vil undersøgelseskommissionen bringe? Sagen kalder på blot nogle få ærlige journalister og whistleblowere.  Så kan afdækningen af en historisk politisk skandale om magtmisbrug i Danmark rulle videre og alle kroge blive belyst. Alle æggene bør ikke lægges i undersøgelseskommisionen.

Ikke mindst rejser der sig et afgørende spørgsmål: Hvad kendte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering til magtmisbruget ved mediesværtekampagnen og forsøget på at påvirke afgørelsen i en skattesag? Hvor involverede var andre topfolk end Troels Lund Poulsen?

Se også den tidligere kommentar om sagen Troels Lund Poulsen, da der endnu ikke var en mediesag

Mærsk og Moskva
KP23, 2011

Netavisen 4. december 2011