Unionspolitikerne må stoppes!

Leder
Kommunistisk Politik 23, 2011

Er et land først medlem af eurozonen og har udskiftet sin nationale valuta med unionspengene er der ingen vej ud igen – medmindre EU’s afgørende magter (pt. Tyskland) ligefrem ønsker det. 

I tilfældet Grækenland blev det længe overvejet at smide landet ud af euro’en, men til sidst afgjorde kansler Merkel sagen.

Da den socialdemokratiske regeringschef Papandreou lovede det græske folk en afstemning om EU’s såkaldte redningspakke for Grækenland (og dermed reelt om euro’en) blev han fyret på gråt papir, og Tyskland/EU/IMF fik indsat en regeringsleder efter deres  smag: Lucas Papademos  – økonom, tidligere græsk nationalbankdirektør og vicechef for ECB, Den europæiske Centralbank, fra 2002-10.
Den græske folkeafstemning var aflyst.

Et par dage senere var det Italiens tur. Exit Berlusconi! Han blev erstattet med den ikke mindre håndplukkede Mario Monti – endnu en nyliberal økonom, EU-kommissær for det indre marked og konkurrencespørgsmål fra 1995-2004 og rådgiver for indtil flere multinationale så som Coca Cola.

Det er en mand af den rigtige støbning til at gennemføre EU’s kur på italienerne. Det svarer nogenlunde til at indsætte Danske Banks og A.P. Møllers Peter Straarup som statsminister, uden nogen form for valg.

I Danmark har vi haft mange erfaringer med, at var Bruxelles og unionspolitikerne ikke tilfredse med udfaldet af en folkeafstemning, blev der bare dikteret omafstemning. Danskerne har et par stykker af den slags til gode. Nu er man så også gået over til at annullere resultaterne af parlamentariske valg og en normal regeringsdannelsesproces.

De sidste måneder har i en grad, som ingen har haft  mareridtsfantasier nok til at forestille sig, afsløret sig som storkapitalens i bund og grund udemokratiske, antifolkelige og reaktionære projekt.

Nu håber EU-eliten på, at deres håndplukkede økonomer kan bringe hhv. den græske og italienske økonomi på ’ret kurs’ – det vil sige lade italienere og grækerne bløde for den gæld og den krise, finansfyrsterne og spekulanterne har påtvunget dem.

Det spanske valg sidste weekend bragte lidt trøst til Bruxelles og den plagede EU-elite. Det spanske folk gennemførte et parlamentsvalg med det ønskede resultat uden at det krævede direkte indblanding fra EU.

PSOE’s socialdemokratiske regering og regeringschefen Zapatero blev fyret af det spanske folk efter syv år ved magten – de sidste år præget af drastiske nedskæringer i EU’s ånd. I stedet kommer Mariano Rajoy, en borgerlig højrepolitiker fra Partido Popular, der fik absolut flertal i det nye spanske parlament. Ikke fordi socialister strømmede til hans parti, men fordi de blev hjem og valgte PSOE fra.

Rajoy vil tage over, hvor Zapatero slap. Der vil komme endnu flere nedskæringer, endnu flere tilkæmpede sociale rettigheder vil blive annulleret, fattigdommen vil brede sig endnu mere i EU-landet med den højeste arbejdsløshed.

Men udskiftningen af den ene regeringschef efter den anden har ikke forhindret eurokrisen i at brede sig og blive endnu dybere. Valgresultatet i Spanien lettede ikke spekulantpresset på euro’en. Tværtimod har det bevæget sig nærmere på hjertet af eurozonen.

– Denne krise rammer kernen i eurozonen. Vi må ikke have nogen illusioner om det, sagde Olli Rehn, EU’s økonomikommissær efter det spanske valg. For nogle uger siden advarede han om en ny recession i EU-landene.

Han mener at grunden til eurokrisen ligger i manglende tillid hos markedet til, at EU-staterne vil gennemføre de ’nødvendige’ finanspolitiske og strukturreformer:
– De lande, som er under pres, må optrappe deres bestræbelser på at genvinde markedets tillid, og de har lovet at gøre det.

Rollerne er byttet om i EU: Landene skal genvinde markedets tillid, og folkene, der protesterer mod den nyliberale nedskæringspolitik, skal underkaste sig de nyliberale diktater for at genvinde EU’s.

Men EU’s og euroens problem er, at det fra starten er en nyliberal fejlkonstruktion, udklækket af den europæiske monopolkapital. De konsekvente EU-modstandere har hele tiden sagt dette. Og tiden har givet dem alt for meget ret.

Redaktionen  22. november 2011