Ægypten: Revolutionen vender tilbage


Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 23, 2011

Den ægyptiske militærjunta, der kaprede revolutionen fra folket, er under hårdt pres for at forsvinde


Skrid! Det folkelige pres på feltmarksl Tantawi øges

Det arabiske forår har i 2011 været et stærkt symbol på folkelig magt og drømmen om en bedre fremtid. Opgøret med Ben Ali og Mubarak har inspireret og motiveret protester over hele kloden. Og det har skabt forventning og håb om en bedre fremtid.

I Tunesien er der forandringer i gang, det kommunistiske parti er legaliseret, der er afholdt valg og der skal laves en ny forfatning. Der er reelle og konkrete fremskridt, og på mange måder står PCOT som bannerfører for den “anden verden”, vi ved er nødvendig.

I Ægypten er der ikke sket meget. Da Mubarak faldt, holdt militæret fast. I glæde over præsidentens exit og med forhåbning om at forandringerne var på vej, gik ægypterne hjem fra Tahrir pladsen.

Men sådanne forventninger til militæret som garant for forandringer blev hurtigt gjort til skamme. Ægyptere bliver stadig torteret og dømt ved hemmelige domstole. Protester bliver mødt med vold, og mange er blevet dræbt i kampe med sikkerhedsstyrker og militær.

Der er parlamentsvalg på vej i Ægypten, efter planen fra 28. november til 11. marts. Når de er overstået skal der udpeges en forfatningskomité, der kan skrive en ny forfatning inden præsidentvalg i august. Men før det kan lade sig gøre, skal militæret sikre sin position, så det også i fremtiden kan være overdommer over Ægyptens skæbne.

Den midlertidige regering, der har fungeret siden Mubarak faldt, har forsøgt at formulere et sæt principper, der skal være ’forfatningen’ for den kommende forfatning. Der har foregået et politisk spil mellem de store partier, der hver især forsøger at forhindre de andre i at få magten, og selv komme til. Og samtidig forsøger militæret at diktere sine ønsker.

Men mens den politiske og militære elite har forsøgt at dele fremtiden , er frustrationerne over de manglende fremskridt vokset og vokset. Og følelsen af folkets magt, der har siddet i egypterne siden foråret, er igen kommet til udtryk på Tahrir pladsen.

Konkret blev det udløst, da sikkerhedsstyrker lørdag den 19. november angreb en sit-in protest på pladsen. En protest der var organiseret af pårørende til martyrer fra forårets kampe. De kræver kompensation og støtte for deres tab og lidelser. Det kaldte igen hundredtusinder på gaden.

En så åbenlys provokation kan ikke undgå at være bevidst, og planlagt højt oppe. Den kom  6 dage inden det planlagte parlamentsvalgs første del  den 28. november og få dage efter et udkast til “over-forfatningen” blev afvist fra alle sider, fordi det satte militæret over enhver civil myndighed.

Problemet er, at regimet aldrig faldt. Det var chefen, der blev fyret, mens bestyrelsen blev siddende  – og det er på ingen måde det ægypterne vil have. Uanset parlamentsvalg og eventuel ny forfatning kommer Ægypten ikke videre uden et gennemgribende opgør med det gamle regime, og i særdeleshed militæret.

Indtil det sker vil modsætningen mellem folkets krav og elitens ideer blive skærpet, og kampene blive intensiveret.

Netavisen 28. november 2011