737 giganter kontrollerer verdensmarkedet

Kommunistisk Politik 23, 2011

En gruppe økonomer har udviklet en metode til at lave en netværksanalyse af transnationale virksomheder og kan påvise, at ejerskabet af verdens største 43.060 virksomheder kan spores tilbage til kun 737 giganter


Bag de multinationale selskabers brand står en række mægtige finansgrupper

I Lenins analyse af imperialismen fra 1916 beskrives ”deltagelsessystemet”, hvor ledelsen kontrollerer moderselskabet, dette igen datterselskaberne, disse igen deres datterselskaber osv., således at man med ikke særlig stor kapital kan beherske kæmpemæssige områder af produktionen. For når beherskelsen af over 50 pct. af kapitalen altid er tilstrækkelig til at udøve kontrollen, så behøver lederen kun at have én million for allerede hos datterselskabernes datterselskaber at kunne kontrollere otte millioner.

Erfaringen viser imidlertid, at det er tilstrækkeligt at eje 40 pct. af alle aktier for at bestemme over et aktieselskabs forretningsgang, bl.a. fordi en del af de splittede småaktionærer i praksis slet ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingerne osv. Det at de fleste småsparere har mulighed for at erhverve sig en aktie, er i virkeligheden kun et af midlerne til at styrke finansoligarkiets magt.

”Butterfly”: Sløret trækkes til side for de reelle ejerforhold

I dag, hundrede år senere, er deltagelsessystemet stadig i fuld funktion, selvom det er blevet næsten uoverkommeligt at gennemskue, hvordan ejerforholdene i virkeligheden er skruet sammen.

Det med uigennemskueligheden er helt bevidst. Så længe de reelle ejerforhold har været usynlige, har finansinstitutioner og borgerlige medier og økonomer haft held til at postulere, at markedskræfterne var nærmest en overjordisk kraft.

Med en ny videnskabelig metode kan hemmelighedskræmmeriet måske endelig trækkes til side. En international gruppe af økonomer med base i Schweiz har med en matematisk analyse af, hvordan verdens største selskaber er forbundet, kastet lys over det uoverskuelige netværk.

Analyseværktøjet ”Butterfly” blev oprindeligt udviklet til at vise, hvordan Internettet var forbundet. Det skete kort fortalt ved at gøre de sider, der havde flest link til og fra, til knuden i butterflyen. Derved kunne man vise, at dette også var de mest interessante sider.

Ved at bruge samme redskaber til at forbinde 43.060 multinationale virksomheder definerede forskerne ejerskab som aktiebesiddelse, og alle koblinger blev beskrevet på tværs af landegrænser.

Resultatet var, at 1.318 selskaber udgjorde knuden af butterflyen – også kaldet ”Strongly Connected Component’ (SCC) – fordi de andre virksomheder i netværket enten danner parvise enheder eller kun har meget få forbindelser.

De tre pct. af hele netværket står for 20 pct. af de globale handelsindtægter, når man alene ser på selskaberne i sig selv. Men de centrale aktører i denne gruppe virksomheder har samtidig aktiemajoriteten i de selskaber, der står for den reelle produktion af varer, og som i alt står for 60 pct. af handelsindtægterne på verdensmarkedet. Altså tre pct., der ejer 20 pct., kontrollerer 60 pct. Og det ligner dominans til forveksling.

737 globale aktører kontrollerer 43.060 selskaber

Forskerne kunne altså påvise, at kontrollen over ”markedet” rent faktisk er på hænderne af en relativt lille gruppe virksomheder.

Det viste sig, at 80 pct. af værdierne i de 43.060 virksomheder er i hænderne på kun 737 aktører. Disse 737 virksomheder har ti gange mere kontrol over verdenshandlen, end hvad man kunne forvente ud fra deres egne regnskaber.

En anden opdagelse er, at virksomhederne i kernen har et højt antal af forbindelser til hinanden. Faktisk så højt, at tre fjerdedele af ejerskabet forbliver i hænderne på de samme aktører.

Blandt de 737 selskaber er 147 mere forbundne end resten, og disse 147 kontrollerer 40 procent af den totale rigdom i netværket. De fleste virksomheder i denne supergruppe er finansinstitutioner.

Ukontrolleret magt

”Det er uklart, i hvor høj grad disse centrale aktører bruger deres økonomiske magt til politiske formål, men selv hvis det ikke var tilfældet, burde alene det faktum, at disse mennesker potentielt set har en så stor magt, være grund til bekymring og til at se på hensigtsmæssigheden af en sådan struktur. Det er meget sandsynligt, at i hvert fald nogle af disse personer vil bruge deres magt, og man burde måske erstatte den fare med noget bedre,” siger én af forfatterne på den videnskabelige artikel, Stefano Battiston.

Han fortsætter:
”Et aspekt er tydeligt: Det viser sig, at der blandt de 50 største aktører næsten kun er banker. Deres viden om, at de er så store, kan skævvride markedssystemerne, fordi de ved, at hvis de koordinerer deres aktioner, og noget går galt, så er de samlet set alt for store til at kunne gå bankerot. De er ‘too big to fail’, og det skaber en usund situation, fordi ejerne kan tage store risici uden at frygte nogensinde at skulle bøde, hvis det går galt.”

I en omtale på hjemmesiden ing.dk beskriver journalisten Robin Engelhardt, at den afdækkede magtkoncentration er et relativt nyt fænomen fremkommet i løbet af de seneste 10-20 år som følge af globalisering og liberalisering på finansmarkedet.

Det er åbenlyst forkert – forstået sådan, at fænomenet slet ikke er nyt, men levende beskrevet af Lenin.

Udsagnet indeholder dog naturligvis også den observation, at der er sket en omfattende udvikling af finansmarkederne siden Murens fald. Men med til historien bør så også nævnes, at bankerne i en kort periode blev sat under statslig kontrol efter det store krak i 1929 og af bekymring for det socialistiske Sovjetunionens hurtige økonomiske vækst.

Det var dog en bekymring der aftog betydeligt i 50’erne efter revisionistiske agenter greb magten i østblokken. Men nu har der allerede i adskillige årtier været ’Happy Days’ igen.

Og resultatet er en uhørt koncentration af magt og kapital hos en lille gruppe internationale aktører.

De 50 største

Her er en liste over de 50 største kontrollerende finansgiganter ifølge analysen (efter thruthout)

  • BARCLAYS PLC (GB)
  • THE CAPITAL GROUP COMPANIES INC (US)
  • FMR CORP (US)
  • AXA (FR)
  • STATE STREET CORPORATION (US)
  • JPMORGAN CHASE & CO. (US)
  • LEGAL & GENERAL GROUP PLC (GB)
  • THE VANGUARD GROUP, INC. (US)
  • UBS AG (CH)
  • MERRILL LYNCH & CO., INC. (US)
  • WELLINGTON MANAGEMENT CO. L.L.P. (US)
  • DEUTSCHE BANK AG (DE)
  • FRANKLIN RESOURCES, INC. (US)
  • CREDIT SUISSE GROUP (CH)
  • WALTON ENTERPRISES LLC (US)
  • BANK OF NEW YORK MELLON CORP. (US)
  • NATIXIS (FR)
  • THE GOLDMAN SACHS GROUP, INC. (US)
  • T. ROWE PRICE GROUP, INC. (US)
  • LEGG MASON, INC. (US)
  • MORGAN STANLEY (US)
  • MITSUBISHI UFJ FINANCIAL GROUP, INC. (JP)
  • NORTHERN TRUST CORPORATION (US)
  • SOCIÉTÉ GÉNÉRALE (FR)
  • BANK OF AMERICA CORPORATION (US)
  • LLOYDS TSB GROUP PLC (GB)
  • INVESCO PLC (GB)
  • ALLIANZ SE (DE)
  • TIAA (US)
  • OLD MUTUAL PUBLIC LIMITED COMPANY (GB)
  • AVIVA PLC (GB)
  • SCHRODERS PLC (GB)
  • DODGE & COX (US)
  • LEHMAN BROTHERS HOLDINGS, INC. (US)
  • SUN LIFE FINANCIAL, INC. (CA)
  • STANDARD LIFE PLC (GB)
  • CNCE (FR)
  • NOMURA HOLDINGS, INC. (JP)
  • THE DEPOSITORY TRUST COMPANY (US)
  • MASSACHUSETTS MUTUAL LIFE INSUR. (US)
  • ING GROEP N.V. (NL)
  • BRANDES INVESTMENT PARTNERS, L.P. (US)
  • UNICREDITO ITALIANO SPA (IT)
  • DEPOSIT INSURANCE CORPORATION OF JP (JP)
  • VERENIGING AEGON (NL)
  • BNP PARIBAS (FR)
  • AFFILIATED MANAGERS GROUP, INC. (US)
  • RESONA HOLDINGS, INC. (JP)
  • CAPITAL GROUP INTERNATIONAL, INC.(US)
  • CHINA PETROCHEMICAL GROUP CO. (CN)

Note:

Analysen hedder “The Network of Global Corporate Control” og er skrevet af Stefania Vitali, James B. Glattfelder og Stefano Battiston.

Se artikel på thruthout (eng)
The Network of Global Corporate Control

Netavisen 21. november 2011