NATOs Libyen-krig: Tid til hævn og sharia

De vestlige massemedier var søndag den 23. oktober fyldt med billeder af jublende libyere i Benghasi, hovedbyen for oprøret mod Gaddafi-regimet, hvor den NATO-indsatte leder af oprørsregeringen Mustafa Abdel Jalil ved et folkemøde erklærede Libyen for befriet.

–  Som en muslimsk nation vil vi bruge den islamiske sharialov som kilde til vores lovning. Derfor vil enhver lov, der strider mod principperne for islam være juridisk ugyldig, fortsatte oprørslederen, der konkluderede:
– Denne revolution har haft Guds velbevågenhed for at vinde.

Han glemte at tilføje – ”og ikke mindst NATOs”. Hele verden ved at det afgørende for krigens og borgerkrigens udfald var NATOs støtte til oprørskoalitionen af afhoppere fra Gaddafi-regimet, utilfredse stammer og islamistiske krigere.

Vestens og NATOs rolle forties systematisk – ikke mindst over for de arabiske folkemasser, som gennem det Qatar-baserede Al Jazeera og andre arabiske medier indoktrineres  med, at der i Libyen er tale om en ægte folkerevolution, baseret på det libyske folks egne kræfter.

Den er fra dag 1 og hele NATO-krigen igennem blevet fremstillet som  en fortsættelse og videreførelse af det arabiske forår, der begyndte i nabolandet Tunesien. Det har der ukke været tale om. I Libyen forvandledes det folkelige oprør mod Gaddafi-regimet til en beskidt borgerkrig, hvor Vesten opildnede og udnyttede stammemæssige, etniske og religiøse modsætninger til at udløse den og gribe militært ind.

Tuneserne gik i øvrigt samme dag – søndag den 23. oktober – begejstret til stemmeurnerne med mere end 90% deltagelse for at vælge en ny grundlovgivende forsamling. Den tunesiske revolution var det tunesiske folks egen – ikke en forklædt NATO-operation. Selvom Libyen nu tilsyneladende vil kopiere modellen for overgang til demokrati fra Tunesien med valg til en grundlovgivende forsamling mangler forudsætningerne.

De dominerende vestlige og arabiske medier undgik omhyggeligt at forstyrre sejrsglæden ved at bringe billeder fra ruinbyen Sirte, som NATO og oprørerne har bombarderet i grus, og sidstnævnte yderligere plyndret og hærget efter at Gadaffi og en af hans sønner blev likvideret efter tilfangetagelse, og en stor del af hans sikkerhedsstyrke blev dræbt.

Se The Independent her

Washington Post har beskrevet bombardementerne af Sirte som en kollektiv afstraffelse af indbyggere fra Gaddafa- og Warfalle-stammerne, som har støttet Gaddafi. Sidstnævnte med hovedsæde i Bani Walid er Libyens største med en million medlemmer. Sirte var Gaddaffis hjemby og den sidste by, som holdt stand mod NATO og oprørerne. Den er nu forvandlet til en spøgelsesby, hvor lig flyder i gaderne

Se Ruinernes tavse skrig
Klassekampen (no)

Plyndringer, mord på Gaddafi-loyalister og etniske udrensninger af sorte libyere og afrikanske gæstearbejdere har været regelen og ikke undtagelsen i forbindelse med indtagelsen af ’Gaddafi-tro’ byer. Det har også været grundigt fortiet af de dominerende medier.

Proklameringen af sharialov som basis for et påstået nyt og demokratisk Libyen har angiveligt vakt uro hos den krigsførende danske regering og folketingsflertallet, som begejstret lykønskede libyerne efter mordet på Gaddafi:

–  Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning, siger socialdemokratiets udenrigsordfører Jeppe Kofoed, mens fhv. integrationsminister Søren Pind erklærer:

– Hvis vi er heldige, skal vi sammenligne med katolske lande, hvor man også har inspiration fra kristendommen. Hvis vi er uheldige, bliver det som i Iran og Saudi-Arabien.

Disse krigsførende politikere har udmærket været klar over, at sharialov var på oprørsregeringens program, men har  holdt det skjult under krigen og i forbindelse med valgkampen.

Man ønskede ikke med forstyrrende kendsgerninger  at svække støtten til Libyen-krigen og fortællingen om, at det i Libyen har drejet  sig om en kamp mellem ’demokrati’ og ’diktatur’ – og ikke om kontrol med rige naturressourcer og de arabiske revolutioner.

Se

Krigsalliance: I Libyen står DF og Hizb ut-Tahrir sammen
Netavisen 30. august 2011

“Operation Mermaid Dawn”: NATO’s krig for libysk regimeskift
Netavisen 28. august 2011

Netavisen 24. oktober 2011