Vestens demokrati: En farce og et bedrag

Af dr. Paul Craig Roberts

Paul Craig RobertsPaul Craig Roberts er tidligere vicefinansminister i Reagan-administrationen og en skarp kritiker af amerikansk og vestlig imperialisme, senest i forbindelse med G20-topmødet i Cannes. ’Demokratiet’ i EU går ikke ram forbi

Kommunistisk Politik 22, 2011

Med hver eneste dag, der går, føjes nye træk til de bedrageriske billede af, hvad der kaldes vestligt demokrati.
Bemærk f.eks., at hele den vestlige verden er oprørt over, at den græske premierminister meddelte, at han vil tillade det græske folk at afgøre dets egen skæbne i stedet for at få den afgjort af en håndfuld bankmænd, politikere og bureaukrater, som har glade dage på skatteydernes bekostning ved ’drøftelser’ i den franske ferieby Cannes ved Middelhavet.

Den græske økonomi står i sit fjerde år med nedgang og savner indtægter til at honorere sin nationalgæld til private europæiske banker. Bankerne vil ikke tabe penge, så en flok magthavere fik lavet en aftale med repræsentanter for den græske regering om at afskrive noget af gælden til gengæld for kapitalstøtte fra EU, som skal finansieres ved at påtvinge den græske befolkning et brutalt spareregimente. Lønninger, indkomster, pensioner og sundhedspleje skæres ned, mens arbejdsløshedsraten vokser til depressionsniveau. Offentligt ansatte fyres. Værdifuld offentlig ejendom skal sælges til private investorer for en brøkdel af værdien. Med andre ord skal Grækenland udplyndres.

I stort antal har grækerne været på gaden for at protestere mod nedskæringspolitikken og er nået til en sådan grad af vrede, at der kastes molotovcocktails efter politiet. Grækenland falder politisk fra hinanden. Det græske folk mærker, at EU’s redningspakke ikke redder Grækenland. Den redder de franske, hollandske og tyske banker på det græske folks bekostning.

Den græske premierminister, som så støtten til hans parti og dets magt forsvinde, annoncerede, at han ville lade folket beslutte ved en folkeafstemning. Det er angiveligt, hvad demokratier gør i sidste ende. Men det viser sig, at ’frihed og demokrati’ ikke skal tages bogstaveligt. Det er simpelthen et propagandistisk slagord, bag hvilket folk regeres af aftaler indgået af magtfulde private interesser bag kulisserne.

Meddelelsen om, at den græske premierminister ville sende studehandelen om den såkaldte hjælpepakke til folkeafstemning, chokerede hierarkiet i EU. Hvad tror denne græker, han er, når han vil tillade folket, som bærer omkostningerne ved aftalen, at have noget at sige om den? Hvem lukkede grækeren ud af sit bur? Det er ikke sådan, demokratier styres.

EU’s magthavere er rasende over den græske premierministers afvigelse fra normal procedure. Men den græske leder stoler på, at det græske folk vil godkende aftalen, og ikke uden grund.

Det græske folk er i årtier blevet hjernevasket om betydningen af at ’være en del af Europa’. Det betyder at være medlem af Den Europæiske Union. Når grækerne indser, at de ved at nedstemme bankfolkenes hjælpepakke vil blive smidt ud af Den Europæiske Union, hvad de vil erfare i tiden frem til folkeafstemningen, vil de stemme for studehandelen.

Der er allerede meningsmålinger, som siger det. En meningsmåling for en græske avis siger, at mens 46 % er imod hjælpepakken, så er 70 % for at blive i EU, hvad grækerne ser som et livsvigtigt spørgsmål.
Hvis denne meningsmåling er en pålidelig indikator, har den græske premierminister truffet en strålende politisk beslutning. Det græske folk vil stemme for det, som de har protesteret mod med vold i gaderne. Da grækerne selv vil gøre det, så ryger de græske politikere af krogen. Det er den satsning, den græske premierminister har gjort.

Uanset udfaldet, så læg mærke til, at hele den vestlige verdens politikere og investorer var i chok over, at en politiker i stedet for simpelthen at gennemtvinge en korridoraftale sagde, at han ville lade folket beslutte. At lade folket beslutte er absolut udelukket i vestlige demokratier.

Hvis man har brug for yderligere beviser på denne mytiske skabning, der kaldes ’vestligt demokrati’, så bemærk, at vestlige regeringer ikke længere er ansvarlige for loven. Sammenlign f.eks. de anklager om seksuelle krænkelser, som har ramt den amerikanske præsidentkandidat Herman Cains kampagne, med det fri lejde, som højtstående regeringsansvarlige, som klart har overtrådt grundloven, har fået.

Dette skal ikke ses som et forsvar for Cain. Jeg tager ikke stilling til anklagerne. Det egentlige pointe er noget andet. I USA er det eneste, som kan ødelægge en politiker, interessen for sex. Politikere som f.eks. George W. Bush, Dick Cheney og B. Obama kan ikke ødelægges ved, at de overtræder amerikansk eller international lov, eller ved at behandle forfatningen som simpelthen ’en bunke papir’.

Bush og Cheney kan føre USA ud i krige, som hele vejen igennem baseres på løgne og tilrettelagte bedrag. De kan begå krigsforbrydelser og myrde et stort antal civile i ’krigen mod terror’, som selv er et bedrag. De kan krænke amerikanske og internationale love mod tortur, simpelthen ’fordi præsidenten har sagt det’. De kan tilsidesætte habeas corpus, forfatningsbestemmelsen om, at en person ikke kan fængsles, uden der præsenteres beviser i en retssal. De kan nægte retten til en advokat. De kan tilsidesætte loven og udspionere amerikanere uden kendelser. De kan sende retfærdig rettergang ad helvede til. Faktisk kan de gøre, hvad de vil, nøjagtig som Hitlers Gestapo og Stalins hemmelige politi. Men hvis de udviser utidig interesse i en kvinde eller gør tilnærmelser til en kvinde, er de dødt kød.

Meget få kommentatorer har sagt noget om det. Repræsentanternes Hus førte ikke rigsretssag mod præsident Bill Clinton for hans krigsforbrydelser mod Serbien. De nedsatte en rigsret, fordi han løj om en sexaffære med en praktikant i Det Hvide Hus. Det amerikanske senat, som selv havde alt for mange sexhistorier at forsvare sig imod, ville ikke fælde nogen dom.

Det er Amerika i dag. En præsident kan uden nogen som helst bemyndigelse, og slet ikke i forfatningen, myrde amerikanske statsborgere uden nogen anden grund end en påstand om, at ’de er en trussel’. Der behøves ingen bevis. Ingen dom. Ingen fremlæggelse af beviser for en domstol. Bare et mord. Det er nu tilladt den amerikanske præsident. Men lad ham bare prøve at få en kvinde med i seng, som ikke er hans kone, og han er en stegt and.

I Amerika eksisterer ikke længere noget som tortur, der er kun ’forstærket afhøring’. En simpel ændring af formuleringen har elimineret forbrydelsen. Så tortur er tilladt.

I Amerika i dag, eller i UK og EU, er enhver, som fortæller sandheden, en ’trussel’. Wikileaks’ Julian Assange, som offentliggjorde information, som var lækket til ham fra amerikanske regeringskilder, som var bestyrtede over den amerikanske regerings kriminelle handlinger, overdrages nu som resultat af amerikansk pres på britiske domstole til Sverige, som  for amerikanske gunstbevisninger vil overdrage ham til USA uden hensyn til loven, så han kan retsforfølges på falske anklager.

Den vestlige ’civilisation’ er totalt korrumperet af amerikanske penge. Der findes intetsteds nogen integritet. I et årti har Washington myrdet kvinder, børn, landsbyældste og journalister i fup-terrorkrigens navn.

Hvilken terror ser verden reelt? Verden ser den terror, som Israel beskyttet af Washington påfører palæstinenserne. Verden ser den terror, som USA påfører Serbien, Irak, Afghanistan, Pakistan, Yemen, Somalia, Libyen, Latinamerika og nu Afrika, med Syrien, Libanon og Iran ventende bag scenen. ’Krigen mod terror’ er andet end en orkestreret og opfundet undskyldning for Amerika-Israel til at opnå hegemoni, mens de forgylder deres våbenindustrier.

I Grækenland ville premierministeren i det mindste give folket noget at sige i deres skæbne. I Amerika har folket ingen stemme overhovedet. Fåreflokken er tilfreds med at blive beskyttet af ’sikkerhed’, porno-scannere, aflytning uden kendelser, tidsubegrænsede tilbageholdelser og seksuelle befamlinger. For at fortsætte med den svindelagtige ’terrorkrig’ har den amerikanske regering hævet sig selv over loven.

Den amerikanske bestræbelse på at sikre ansvarlighed over for loven, Occupy Wall Street- (OWS-) bevægelsen, vil sandsynligvis blive lukket af politimagt, hvis det ikke sker som følge af koldt vejr, is og sne. En enkelt gang optøjer udløst af provokatører er alt, hvad der er nødvendigt for at omskabe protesterende til ’amerikanske ekstremister’, som er Homeland Securitys primære fokusfelt. De prostituerede medier vil føre sagen mod demonstranterne, og fåreflokken vil købe det.

Politiet er militariseret af Washington. Nærpolitiet repræsenterer ikke længere lokalsamfundet, som betaler deres løn. Det lokale politi repræsenterer Washingtons krig mod USA.

Amerikanske borgere er alle under mistanke. Enhver, som går igennem lufthavnskontrollen, ved dette. Den eneste lov, som den amerikanske regering adlyder, er ikke engang en lov. Det er en bureaukratisk regel, som selv i den mørkeste krigstid forhindrer at fremhæve mistænktes etnicitet eller oprindelsesland.

Følgelig er alle indfødte amerikanske jublende og flagsvingende superpatrioter mistænkte, når de skal om bord på kommercielle rutefly. Amerikanere med et helt livs sikkerhedsclearinger bliver udsat for at blive porno-scannet eller seksuelt befamlet. Sikkerhedspersonalet i lufthavnen kan ikke skelne en ’terrorist’ fra en CIA-analytiker, marineadmiral eller en US senator.

Medlemmer af den herskende elite med gode forbindelser, som Michael Chertoff, kan blive rige ved at sælge porno-scannere til skatteydere for ’at beskytte offentligheden fra terrorister’.

De eneste terrorister, amerikanere nogensinde vil opleve, er dem, som finansieres af deres egne skatte-dollars i deres ’egen’ regering. Et folk, som er ude af stand til at opfatte den virkelige fare, har ingen overlevelsesmulighed. Amerika er måske en militær supermagt, men det eksisterer ikke længere som et frit land med en regering, der kan stilles til ansvar, og med en retsstat.

Tilføjelse: Den græske premierminister er blevet tvunget til at trække den folkeafstemning om EU’s hjælpepakke, som han lovede det græske folk, tilbage. EU’s herskere gjorde det klart for den græske premierminister, at demokrati ikke spiller nogen rolle i beslutningen. Grækenland fik at vide, at man måtte acceptere aftalen eller forlade EU. Den således irettesatte regeringschef advarede det græske parlament om, at den eneste måde at forblive i EU var ved at underkaste sig diktatet.

Netavisen 9. november 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne