Kriserne og Danmark

Leder
Kommunistisk Politik 22, 2011

De imperialistiske lande gennemløber en hel stribe mere eller mindre afgrundsdybe kriser på samme tid, som  er gensidigt afhængige og tenderer til at forstærke hinanden: en økonomisk verdenskrise, en akut krise for euroen og det europæiske unionsprojekt, fejlslagne aggressionskrige, en voksende klimakrise osv.

Danmark har aktiv part i dem alle. Og for Danmarks vedkommende forstærkes de alle af den nyliberale globaliseringsproces, som de skiftende regeringer uanset farven har omfavnet.

Den ny blårøde regering under Helle Thorning-Schmidt har da heller ikke lært noget, men fortsætter troligt af det samme fejlslagne spor.

Dansk politik er nu i årtier blevet grundlagt på urigtige illusioner (om f.eks. EU), forudsætninger der ikke er blevet opfyldt (f.eks. om globaliseringens positive virkninger for Danmark), og tilmed gedigne løgne (såsom krigsdeltagelsen mod Irak).

I hele VKO-perioden grundlagde ’velfærdspolitikken’ – vækst-, social- og arbejdsmarkedspolitik m.v. – sig på en bestemt forestilling, som APK igen og igen kritiseret: forestillingen om den krisefri og vækstgaranterede kapitalisme, konkret omsat til en teori om, at Danmark mangler arbejdskraft.

Pensionstiden er forkortet, livsarbejdstiden er forlænget, dagpengeperioden er halveret, og alle sociale ydelser er beskåret med udgangspunkt i dette dogme. Også Socialdemokraterne, De radikale og SF og deres regering har tilsluttet sig det og gennem tiden indgået talrige ’brede’ forlig på den baggrund. Finanslovforslaget for 2012 fører denne fejlforestilling videre.

Nu har også den tidligere økonomiske ’overvismand’ Christen Sørensen taget denne myte under kærlig behandling i et indlæg i Politiken under overskriften ’Tidligere overvismand raser: Fyr topøkonomerne’.
Her hedder det meget rigtigt og skrevet med fynd og klem:

”Topøkonomer er helt igennem elendige eller det, der er værre, når det handler om at vurdere dansk økonomis tilstand.
Først og fremmest er en skrigende mangel på arbejdskraft af landets førende økonomer i årevis blevet markedsført som den helt afgørende udfordring i dansk økonomi. Selv nu, hvor omkring 180.000 job er forsvundet, og flere vil følge efter, bliver mangel på arbejdskraft anset som det største problem. Det giver ingen mening!

Det er jo tydeligt, at der ikke bliver mangel på arbejdskraft i dette årti, og at hovedproblemet i dansk økonomi er at skabe nye job.
Hvilken fejlvurdering! Men det er desværre ikke den eneste fatale fejlvurdering af økonomstanden.
I de seneste 6-7 år har vismændene konsekvent anbefalet den forkerte finanspolitik.”

Men økonomers – også ’vismænds’ – råd bliver kun fulgt, når de herskende og deres politikere har brug for det.

Både regeringsgrundlaget og finanslovsforslaget for 2012 rummer en hel stribe af denne type implicitte eller udtalte forudsætninger, som ligger langt fra videnskabelige sandheder og desto tættere på borgerlig ønsketænkning, tilsløret klassepolitik og regulær løgn og propaganda.

SRSF-regeringen burde gentænke forudsætningerne for deres politik, og hvad den egentlig bygger på, for kriserne hober sig op, og fiaskoen er i det lange løb (og ikke kun det) garanteret.

De katastrofale krige, som Danmark fortsætter med at deltage i (f.eks. med kamptropper i Afghanistan frem til 2014, og derefter i en anden form), den vaklende euro og den kriseramte europæiske union, eller den stadigt forværrede klimastatus, hvor de globale CO2-udslip konstant øges, burde føre til ændrede forudsætninger og en helt ny politik.

Det er der bare intet, der tyder på. Det er nemt at lukke næsen for stanken fra møddingerne, når man først har anbragt sig på regeringstaburetterne.  Den ny regering er heller ikke blevet godkendt af de herskende til at føre en ny politik – men til at fortsætte den gamle.
Med kriser, krige og nye katastrofer.

Netavisen 11. november 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne