Redder vi regnskoven, redder vi verden … ?

Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik 21, 2011

Lørdag den 3. december er der indkaldt til Global klimaaktionsdag midt under klimatopmødet i Durban, Sydafrika (COP17). Det manifesteres også i København.
klimademo.dk

Så er der snart gået to år siden COP15 i COPenhagen. Et af de tiltag, der blev resultatet, og som blev diskuteret og kritiseret meget i de aktive globale climate justice-grupper i forbindelse med COP15 mødet, var REDD (Reduced Emissions from Deforestation and Forest Degradation = reduktion af CO2-udledning på grund af afskovning og skovødelæggelse).

Kritikken førte dengang til en ny udgave i FN’s klimakonvention, REDD+, som inkluderede bæredygtig skovdrift i strategien.

Ideen bag REDD+ er kort fortalt at betale for opsamling og oplagring af CO2 i regnskovene og på den måde skabe et økonomisk incitament til at bevare regnskovene, og dermed også biodiversiteten og livsgrundlaget for lokalbefolkningen.

Problemer: Definitionen af skove indeholder monokulturer kaldet “midlertidigt ikke skovbevoksede områder”, gensplejsede træer og biobrændsels-plantager.

“Denne fejlagtige definition gør det muligt med midler fra REDD+ at finansiere udvidelsen af ​​monokulturplantager, der er involveret i alvorlige miljømæssige og sociale konsekvenser og krænkelser af menneskerettighederne over hele verden,” siger Winnie Overbeek, koordinator for the World Rainforest Movement.

Over 500 forskere har opfordret til, at definitionen ændres. Tom Goldtooth, direktør for Indigenous Environmental Network, tilføjer: “Over hele verden udløser monokulturplantager og andre REDD+-projekter konflikter med oprindelige folk og lokale samfund og ødelæggelse af miljøet.

Mange REDD+-donorer spekulerer i, at deres projekter snart vil blive finansieret gennem CO2-handel, som de forventer vil medføre betydelige ekstra investeringer.

Er der penge i REDD-markedet? Det tror investorerne i hvert fald

Når man ser på skov-andelen af CO2-markedet, så udgør REDD-transaktioner i 2010 67 %. Latinamerika tiltrak den største del af investeringerne med EU som den største investor. Dette er bemærkelsesværdigt, idet den europæiske emissionshandelsordning fra 2008 ikke tillader lån til REDD-projekter indtil 2020, da de betragtes som usikre.

Mange virksomheder og organisationer støtter REDD, herunder bl.a. Verdensbanken, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Dow, Rio Tinto, Shell, Statoil, BP Amoco, American Electric Power-AEP, Den Internationale Organisation for Tropisk Træ og Chevron-Texaco.

NO REDD!

En lang række ngo’er og oprindelige folks organisationer mener, at REDD+ som mekanisme lider af en lang række iboende risici og problemer, som ikke kan afhjælpes.

De findes i et åbent brev udsendt den 21. september 2011. Her er nogle af dem i forkortet form:

REDD+-lignende projekter har allerede haft alvorlige negative virkninger på miljøet og på økonomisk og politisk marginaliserede grupper, især oprindelige folk, småbønder m.fl. Når skovenes værdi stiger, øges også risikoen for konflikter om jorden, beslaglæggelse af ressourcer, ufrivillige fordrivelser, genbosætninger m.v.

Når der indføres betaling for skovenes CO2-opbevaring, ses der bort fra en lang række andre årsager til skovtab: overforbrug af skovprodukter, subsidier til eksportafgrøder og monokulturer, udvinding af råstoffer, dæmninger m.m.

Den ensidige værdisætning marginaliserer den biologiske mangfoldighed, hvilket forværres af den fejlagtige definition, der også tillader brug af genmodificerede træer.
Det er umuligt at lave en sikker måling af kulstofoplagringen, da den i sagens natur ikke er permanent.

En overvågning vil kræve et meget omfattende system, hvilket vil opsluge en meget stor del af investeringen og kræve, at der står en stor international velfunderet organisation bag projektet. Pengene kunne bruges bedre, og det vil udelukke bl.a. de oprindelige folk fra at deltage i REDD-projekter.

Finansieringen gennem CO2-markeder vil forværre og ikke løse klimaproblemerne, og varegørelsen og privatiseringen af skovene vil underminere værdisystemer og de oprindelige folks traditionelle økologiske viden og praksis med bevaring.

COP17 kan ikke løse de problemer. At bekæmpe klimaændringerne og skovtab kræver en grundig økonomisk, økologisk og social forandring.

Det er jeg med på – er du?

Netavisen 3. november 2011