Sammenhold


Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 17, 2011

Grækerne fortsætter protesterne mod EU og IMFDen internationale monetære fond, IMF, og Verdensbanken har netop holdt deres årlige fælles møde. Her træffes nogle af verdens mest magtfulde mennesker for at finde ud af, hvad der er galt med verden og hvordan den skal reddes.

Grækerne fortsætter protester mod IMF og EU

Det er selvfølgelig anledning til at producere et utal af rapporter, der egentlig alle sammen siger det samme – det går ikke rigtig godt med økonomien.

Nu er økonomer m.fl. jo ikke kendt for at give hurtigt op, så selvom “den globale økonomi er gået ind i en farlig fase”, konstaterer IMF’s direktør Christine Lagarde at “vejen til opsvinget er blevet smallere, men den er stadig åben hvis der handles nu.”

Faktisk så kan “kollektiv handling styre økonomien ind på vejen mod en stærk, bæredygtig og balanceret vækst”. Det lyder jo nærmest som noget fra et socialistisk program, godt nok af den reformistiske slags, men det er alligevel overraskende toner fra en af kapitalens ideologiske højborge.

Det er selvfølgelig fraser, men man kan ikke bede “Policy Makers” om at sige “Vi skærer ned for at kunne betale til bankerne og så lover vi krisen kommer igen senere”.

Samtidig er det vigtigt at få flyttet fokus fra ens eget ansvar for krisen til ens indsats for at redde verden. Det er nok derfor Lagarde synes, at mødet var præget af anerkendelse og støtte, og at der ikke var nogen, der benægtede problemerne eller pegede fingre af andre.

At ingen pegede fingre skyldes nok, at ingen på mødet skal betale regningen for den kollektive handling, der skal ’sikre økonomien’. Det skal befolkningerne i deltagernes respektive lande, og de har længe peget fingre af bankerne og spurgt, hvorfor bankernes regning skal betales af dem.

I Italien er der lige blevet skåret for milliarder, i Grækenland er der konstant nye nedskæringer på dagsordenen, og i USA arbejder kongressen på at fordele de 6-7000 milliarder kr., der allerede er besluttet skal skæres over de næste 10 år. Hvis det står til IMF, skal der mere af den slags til.

IMF/Verdensbankens ’anbefalinger’ minder meget om det, vi er vant til at høre fra Christiansborg: Det offentlige forbrug skal ned, det private forbrug skal op, det skal kunne betale sig at arbejde og investere; der skal gennemføres arbejdsmarkeds/sociale reformer, og hvis det offentlige skal bruge penge, skal det være på infrastruktur eller banker.

Selvom vi om lidt får en radikal rød regering, skal vi nok regne med at anbefalingerne også bliver fulgt de næste 4 år. Der kommer måske lidt dagpenge, som tak for stemmerne, og så kommer der nedskæringer i velfærden, investeringer i infrastruktur, bankpakker og skattelettelser til virksomheder.

Men “på trods” af den store indsats for at redde økonomien, bliver krisen skærpet. Måske ikke for banker og store virksomheder, men for almindelige mennesker står den på dårligere velfærd og længere arbejdsløshed. Der er selvfølgelig en anden mulighed – “Fælles kamp mod kapitalen” – for selvom de ’anerkender’ og ’støtter’ hinanden, så er vi flest og kan tvinge vores vilje igennem.

Netavisen 30. september 2011