Efter valget: Hvad sker der med Enhedslisten?

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 19, 2011

Johanne Schmidt-Nielsen - tidligere SUF'erEnhedslistens forøgede parlamentariske styrke skal bruges til at trække ’rød blok’ til venstre, hed det under valgkampen.  Men jubelen havde ikke lagt sig, før en splittelse i partiet brød igennem, i hvis centrum dets ’uofficielle’ ungdomsforbund SUF – Socialistisk Ungdomsfront – befinder sig.

SUF blev grundlagt i 2001på initiativ af forløberen Rebel. Angiveligt har SUF i dag 1470 medlemmer, hvoraf ca. 1000 også er medlemmer af Enhedslisten. Partiets populære frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen er tidligere SUF’er.

Nu er en gruppe ’prominente’ (ifølge Ø-portalen Modkraft) SUFere  imidlertid brudt ud og vil stifte  ’Enhedslistens Ungdom’.

På deres hjemmeside skriver udbryderne:
”Vi er bagud i klassekampen, og den unge venstrefløj har brug for en stærk kamporganisation. Det skal være slut med at kæmpe mod hinanden. Nu er det tid til at finde sammen og organisere os, så vi kan vinde kampe sammen. SUF er i dag handlingslammet. Derfor vil vi skabe Enhedslisten Ungdom.”

Folkene bag ’Enhedslistens Ungdom’ uddyber det overfor Modkraft  blandt andet med:
”Vi mener ikke, man skal holde sammen på SUF for enhver pris (…) Vi må se i øjnene, at SUF er i krise, fordi vi arbejder mod hinanden, i stedet for at arbejde sammen. I dag er det vigtigste ikke længere at samles om at tage afstand fra Sovjet, som forenede os for ti år siden. Stalinister som Rød Ungdom findes ikke mere.”

En af folkene bag den nye gruppe er Daniel Skovhus, tømrer og formand for Ungdommen i 3F-BJMF. I hans blog på Modkraft hedder det:

”SUF er i dag en organisation man har svært ved at anbefale til lærlinge og unge kollegaer. Hvis vi skal kunne engagere mange af alle de unge potentielle faglige partimedlemmer, så er det nødvendigt med oprettelsen af en ungdomsorganisation, som for det første deler vores navn. En seriøs ungdomsorganisation, der ikke er gennemsyret af naiv revolutionsromantik og subkulturel ungdomshuskultur. En organisation, hvor vi trygt kan sende vores unge røde kollegaer hen uden at være bange for, at de bliver skræmt væk, fordi de ikke lever 100 % op til en indspist venstrefløjskultur.”

For en udenforstående ’stalinist’ kan det være vanskeligt at lodde, hvad det hele egentlig handler om. At der er gang i fraktionskampen i partiet kan der ikke være tvivl om – på trods af de bitre erfaringer med striden om den muslimske Asmaa Abdol-Hamid, som var nær ved at koste Enhedslisten hele folketingsrepræsentationen ved valget i 2007.

Det er måske grunden til at splittelsen ikke er kommet før, men indtraf i samme øjeblik valgkampen var forbi, hvor SUF spillede en ikke ubetydelig rolle for liste Ø. Det hævdes at udbrudsforsøget har været planlagt i et år eller mere.

33 ’prominente’ SUF’ere har underskrevet erklæringen om Enhedslistens Ungdom. Den bliver besvaret af SUFs koordinationsgruppe, to samlede lokalgrupper og 37 enkeltpersoner, der erklærer:
Enhedslisten Ungdom (EU) har lanceret sig selv på at være et nybrud hos den unge venstrefløj, et projekt, som skal kunne samle hvad der er at samle: Formålet med EU er at rykke på de afgørende områder og de afgørende tidspunkter. De hævder at SUF har spillet fallit, og at det derfor giver mening at splitte –  men det er forkert (…)

’EU’  kritiseres for ikke at respektere Enhedslistens partibeslutning om ikke at have noget ungdomsforbund, for at gå offentligt ud med kritikken af SUF uden at tage en intern debat og for at hverve medlemmer direkte fra SUF.

Udbrydernes kritik af SUF for uformelle magtstrukturer besvares med at et opgør med disse er i gang, ligesom kritikken af at at SUF ’lukker sig om sig selv’ kaldes forkert. SUF understreger sit tætte samarbejde med Enhedslisten og henviser til, at hvert syvende medlem af partiet er SUF.medlem.

SUFs erklæring afsluttes med:
” I SUF går vi ind for en samlet, ung, revolutionær venstrefløj. Derfor tager vi afstand fra EU’s projekt, som bidrager til at skabe unødig splittelse og interne diskussioner, i stedet for at komme ud på gaden og lave noget sej aktivisme – for det er vi gode til i SUF!”

Indtil videre har Enhedslisten været tilbageholdende med at kommentere stridighederne. Både et betydeligt trotskistisk og et anarkistisk element i SUF har alle dage været tydeligt. Der er utvivlsomt et vist ønske om at neutralisere disse i nogle dele af  liste Ø, der opmuntrer forsøget på at lave et mere traditionelt ungdomsforbund for et parlamentarisk reformparti.

Samtidig er der ved at komme gang i en diskussion i partiet om partiprogrammet, som den borgerlige presse mener er revolutionsromantisk (ordet er nævnt 19 gange) og stinker ubehageligt af 70ernes venstrefløj. 8 af de 12 MF’ere er voksne herrer med politiske rødder i netop den tid, mens de fire sidste er unge studerende kvinder, der er vokset op med Enhedslisten og SUF som reference.

Johanne Schmidt-Nielsen vil have programmet nyskrevet, hvad den ældre programskriver og nyvalgte folketingsmedlem Finn Sørensen sige det samme i et sprog, som taler til unge i dag. 

Men det drejer sig selvfølgelig om at stryge revolutionen af programmet, i bogstavelig og mere principiel forstand. Det kan også en udenforstående ’stalinist’ fatte.

Opportunisme kan udtrykke sig i både højre- og ’venstre’-form. I reformistiske gevandter eller forklædt som revolutionær. Det er Enhedslistens fraktionsstridigheder et udtryk for. Begge dele er ubrugelige for en virkelig revolutionær venstrefløj.

Netavisen 29. september 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne