Anerkendt af jobcenter: 25-årig sendt i sort arbejde

At være ung og arbejdsløs er at være i stormvejr Kommunistisk Politik har truffet Daniel Rolff Rasmussen (25 år), der blev uddannet som murer for fire år siden – og blev ramt af krisen i byggeriet

Kommunistisk Politik 18, 2011

Daniel Rolff RasmussenModsat orkanerne, der rammer USA’s østkyst med jævne mellemrum, bliver der ikke sat navne på det uvejr, der tordner ned over den arbejdende danske ungdom. “Irene” og “Kathrine” er mange tusinde kilometer væk fra de unges virkelighed; men arbejdsløsheden og truslen om arbejdsløshed er faktorer, man har tæt på kroppen.

Daniel Rolff Rasmussen

For alt for mange er det arbejdsløse liv en partner, man følges med som sin overfrakke. Det såkaldt “ledige” liv – hvilket smager af den rene frihed – følger med én ned under dynen; men har i modsætning til kæresten ikke forladt én om morgenen.

I modsætning til de meteorologiske fænomener er der i arbejdsløsheden ikke noget “øje” med et øjebliks ro og uforstyrrethed. Man jages af myndigheder, jobcentre, a-kasser med et kølvand af nedværdigelse og ydmygelse.

Arbejdsløshedens orkan samler ikke sin styrke over de varme strømme i Atlanterhavet, men i den kaotiske kapitalistiske økonomi og skaber en slipvind af nød og elendighed – i særdeleshed blandt ungdommen. Tempoet er desværre i acceleration.

Indenfor de seneste 3 måneder er antallet af unge i arbejde faldet med 7.000. Siden finanskrisen brød ud i 2008 er beskæftigelsen blandt 15-29-årige faldet med 82.500, hvilket bringer niveauet helt tilbage til 1993. Nogle af de unge arbejdsløse i dag var end ikke født den gang. Stigningen i den danske ungeledighed sammenlignes med det bankerotte Grækenland og fallittruede Spanien.

Det er netop ungdommen, der betaler den største pris. Efter afsluttet folkeskole, Teknisk skole eller højere læreanstalt begynder livet med et arbejde. Man har i mange år drømt om at virke i samfundet, – blive bekræftet: Jeg dur – jeg medvirker til samfundets opretholdelse.

Det kaster en løn af sig, som er det vigtigste afsæt for at kunne frigøre sig fra forældrenes almisser. Egen bopæl og en mulig fremtidig familie er inden for rækkevidde. Det er ikke urimelige mål at sætte sig som ung. Det er tilmed for samfundet en nødvendighed – og alligevel er økonomien ved at spænde ben for vores egen reproduktion.

Kommunistisk Politik har truffet Daniel Rolff Rasmussen (25 år), som gennem en årrække har smagt ledighedens “frie pisk”.

Daniel blev uddannet som murer for ca. 4 år siden. I nogle år vekslede han – som sædvane er i byggebranchen – mellem forskellige arbejdspladser. I forbindelse med finanskrisen blev han arbejdsløs:

– Det var noget af en nyser. Det var ligegyldigt, hvilket firma jeg henvendte mig. Alle steder løb jeg panden mod muren, fortæller Daniel.

Efter nogle måneders arbejdsløshed fandt han en praktikplads i samme branche men et andet fag:
– Tiden jeg gik arbejdsløs var en pine. Jeg havde ikke noget at stå op til. Jeg havde ikke taget en uddannelse som murer for at “klø røv”. Desuden havde jeg jo købt en andelslejlighed, så jeg havde brug for en indtægt, der kunne betale rudekuverterne.

Praktikpladsen kastede kun dagpenge af sig og var begrænset til 3 måneder:
– Så var jeg på den igen. Der var vel næppe den murermester på Amager, som jeg ikke kontaktede, men igen uden held.

Da Jobcentret begyndte at puste Daniel lige lovlig voldsomt i nakken med ideer om uduelige jobsøgningskurser, der blandt har til formål at lære arbejdsløse at stå op om morgenen, blev Daniel nærmest panisk. Det lykkedes ham at skaffe sig en plads med løntilskud og denne gang indenfor hans fag:
– Murerfirmaet RTH-Byg kunne bruge en murer med løntilskud. Jeg meddelte Jobcentret situationen og fik grønt lys til at starte. Humøret var højt. Jeg var i gang igen. Det betød mindre, at jeg ikke fik tariffen.

Tariffen var ikke det eneste Daniel måtte undvære. Han fik ingen lønsedler, og til sidst forsvandt lønnen også:
– Min fagforening 3F Bygge, Jord og Miljø krævede så firmaet konkurs. Det viste sig, at firmaet allerede var gået konkurs i 2005. Jeg følte virkelig tæppet blev revet væk under mig.

Daniel havde handlet i god tro, og det var Jobcentrets forpligtelse at sikre sig at forholdene er i orden. Det er dog langt fra altid, de gør det, selvom det let kan cleares i CVR-registret.

Advarselslamperne burde så have blinket, da RTH-Byg ikke hævede løntilskuddet; men tilsynet med dette ligger i en særlig afdeling, – kaldet “ydelsesservice”, hvor der tilsyneladende ikke er en procedure, der sikrer disse oplysninger videregives til relevante i Jobcentret. Der ringede heller ingen klokker over, Daniel ingen ansættelseskontrakt fik.

– I realiteten arbejdede jeg jo “sort”, når jeg ingen lønsedler fik. Det er jo strafbart, og jeg fik godt nok kolde fødder. Jeg fatter ikke, hvordan Jobcentret kunne lade det ske.

Lederen af a-kassen i 3F Bygge, Jord og Miljø, Søren Andersen, er overhovedet ikke chokeret, men harm:
– Det er jo ikke første gang, vi ser sådan nogle tumpe-historier. Det er nærmest blevet en fabrik at få folk ud i løntilskud og praktik. Jeg synes, man har alt for travlt med at skaffe arbejdsgiverne gratis arbejdskraft uden at kontrollere noget som helst. Det er helt urimeligt for vores medlemmer, siger Søren Andersen til Fagbladet.

Daniel Rolff Rasmussen blev fyret fra RTH-Byg efter fire måneder. Han nåede at blive snydt for 36.279 kroner i løn, inden han stoppede i aktivering.
Nu slås Lønmodtagernes Garantifond og Jobcenter København om, hvem der skal betale den løn, som Daniel aldrig fik.

For tiden har han fast arbejde til overenskomstmæssig løn – og med lønsedler!
– Det stiller jo tingene betydeligt bedre. Jeg har nu haft arbejde i omkring 5 måneder. Udover den forbedrede økonomiske situation er jeg på vej til at generhverve min fulde dagpengeret. Det er nok så vigtigt, efter VK har skåret perioden ned til 2 år.

 Hvordan ser du så på fremtiden?
– Byggeriet er en hård branche, som også er meget sæsonbetonet. Jeg frygter selvfølgelig, at jeg ryger ud i vinterhalvåret. Jeg er lige ved at sige, at hvis jeg bare kommer tilbage igen til foråret, så er jeg glad; men jeg vil også gerne virke i de kolde måneder.

– Jeg har jo også brug for pengene, idet arbejdsløshedsperioden og køb af andelslejlighed gjorde mig afhængig af bankens velvilje, så der er også en gæld, der skal bankes af. Der forslår erstatningen ikke; men jeg er glad for fagforeningens og a-kassens hjælp.

– Selvfølgelig håber jeg på lysere tider; men for øjeblikket ser det sort ud. Jeg frygter de mørke skyer, for det er som regel altid den sidst antagne og yngstemanden, der ryger først.

Netavisen 21. september 2011