Velfærdsrasering i et ulige Danmark

Danmark indtager en europæisk førsteplads, når det gælder voksende ulighed

Kommunistisk Politik 17, 2011

Ulighed og fattigdom voksede kraftigt under Nyrup-regeringen. Den er eksploderet i VKO-tiden siden 2001.

Alle opgørelser viser, at kløften mellem rig og fattig er blevet dybere – og antallet af folk, der lever under OECDs fattigdomsgrænse, som VKO ikke vil anerkende og benytte, er næsten fordoblet gennem de sidste 10 år. Selv i de rigeste kommuner er antallet af fattige øget me omkring 60 pct.

Samtidig har omfattende skattelettelser på indkomster, boliger og formuer forgyldt de rigeste danskere – selvom der er blevet mere end 10 gange flere fattige end der er nyrige. I dag har Danmark europæisk rekord i voksende ulighed.

De voldsomme beskæringer af de sociale ydelser med lofter og direkte nedskæringer er sammen med udhuling af dagpenge, bistand og andre overførelsesydelser og fald i reallønnen hovedårsager til den øgede fattigdom, der dømmer titusinder af børn til en underprivilegeret opvækst og títusinder af unge til en tilværelse uden fremtidsudsigter.

Allerede inden den økonomiske krise for alvor satte ind i 2008 satte Danmark europæisk rekord i øget ulighed. Den gigantiske arbejdsløshed, som er kommet til med krisen, har  ikke mindst betydet at ufaglærte jobs er blevet nedlagt på stribe og kastet over hundredtusinde ufaglærte på gaden. Mange af dem står nu over for at ryge på den stærkt reducerede bistand med VKOs halvering af dagpengeperioden. 

En opgørelse viser, at næsten en halv million danskere også er konkurstruede: De er ikke i stand til at svare de udgifter, de sidder for, især når arbejdsløsheden sætter ind.

Den såkaldte AKU-ledighed er i dag oppe på 215.000. Det er en opgørelsesmetode, som OECD og EU bruger og også måler i Danmark. I modsætning til netto- og bruttoledighedsopgørelserne også medtager ledige uden offentlig forsørgelse.  Den viser et tal på  50.000 flere end bruttoledigheden, som Danmarks Statistik anvender. Det passer med, at f.eks. AE-Rådet har beregnet, at 40-60.000 ledige er uden offentlig forsørgelse.

Samtidig er de sociale ydelser over en kam stærkt beskåret: Folk har en stadig trangere eller undertiden helt umulig vej gennem de sociale systemer. Det er et helvede at være langtidsarbejdsløs, bistandsmodtager, enlig mor osv i dagens Danmark, samtidig med at både det offentlige og private arbejdsgivere ansætter folk i elendige aktiveringsjobs uden overenskomstløn og uden rettigheder.

VKO hævder, at alle deres nedskæringer gennemføres for at ’fremtidssikre velfærden’. Hvert eneste nedskæringsfelttog og reaktionære reform er foregået under den parole. Ofte har S/SF og R været med i reaktionære forlig. De sidstnævnte vil ikke garantere en afgørende social genopretning.

Der er kun beskedne rester tilbage af den danske velfærdsstat. Ikke mindst Nyrup-, Fogh- og Løkke-regeringerne har slagtet velfærd og tilpasset standarderne til det monopolernes nyliberale EU, der nu gennemfører ny velfærdsmassakrer i euro- og unionslandene.

Netavisen 7. september 2011