“Operation Mermaid Dawn”: NATO’s krig for libysk regimeskift

NATO-bombning af Tripoli maj 2011NATOs krig mod Libyen har taget sigte på et regimeskifte, selvom den er forklædt som en ‘humanitær mission’ Men Gaddaffi er endnu ikke slået og den blodige krig/borgerkrig fortsætter

Senest opdateret 26.8.2011 kl. 10:55

At få dræbt Muammar Gadaffi er nu det vigtigste krigsmål for NATO og ‘oprørsregeringen’, der har fejret indtoget i hovedstaden Tripoli, mens byens befolkning holder sig inden døre i frygt. Der rapporteres om summariske henrettelser af ‘Gadaffi-loyalister’.

Racistiske oprørere massearresterer, tæver og myrder sorte afrikanere, som beskyldes for at være ‘lejesoldater’, ofte simpelthen gæstearbejdere, som der var mere end tre millioner af før krigen, Plyndringer og kriminel bandeaktivitet florerer.

En af de få uafhængige rapportører fra Libyen, franskmanden Thierry Meyssan fra Voltaire Network, konstaterede lakonisk, da de udenlandske journalister blve flyttet fra Rixos-hotellet den 24. august:
“Tripoli er besat af oprørerne. Befolkningen er stuvet sammen i deres hjem. Ingen glæde, men terror. Ingen frihed; kun fremmed besættelse”.

Se artikel her

Ifølge oprørstalsmænd har krigen indtil nu kostet 20.000 libyere livet. Ødelæggelserne er omfattende. Oprørsregeringen Det Nationale Overgangsråd (NTC) vil nu flytte fra deres hovedkvater i Benghazi til Tripoli for at understrege, at de er de nye magthavere.,

Libyens politiske og sociale struktur er speciel. Gaddaffi-regimet har i sine 42 år bygget sin særlige ‘arabiske socialisme’ med skiftende indhold på basis af aftaler med klanstrukturerne uden et civilsamfund med politiske partier, faglige og sociale organisationer.

Derfor har personkulten omkring Gadaffi været en nødvendighed, og derfor er det nødvendigt for NATO og dets oprørere at slå ham ihjel. Da det ikke trods mange forsøg er lykkedes at dræbe ham ved bombardementer, er nogle af NATOs elitestyrker nu sat ind i ‘jagten på Gadaffi. En dusør på omkring 10 mio. kroner er udsat af en rig forretningsmand.

De imperialistiske NATO-magter har en lang historie for samarbejde og konflikt med Gadaffi-regimet og har ingen interesse i at bringe ham for en international domstol.

I de områder af landet, som NTC kontrollerer, er en del af de sociale serviceordninger, som Gadaffis ‘arabiske velfærdssamfund’ tilbød, blevet suspenderet. Slagsmålet om krigsbyttet – ikke mindst de store olieressourcer (Libyen ligger oven på Afrikas største oliereserver) – er intenst. Et benhårdt nyliberalt regimente vil blive en realitet i ‘det befriede Libyen’.

Se Pepe Escobars artikler

Welcome to Libya’s ‘democracy’ (Asia Times) – og

Disaster capitalism swoops over Libya (Asia Times)

NTC har et udkast til en overgangsforfatning liggende parat Første del af første paragraf etablerer sharia som basis for al lovgivning. Den indledes med følgende:

“Libyen er en uafhængig Demokratisk Stat, hvor folket er kilden til magten. Tripoli skal være Statens hovedstad. Islam er Statens Religion og hovedkilen til lovgivningen er islamisk jura (sharia).”

Se også denne franske rapport med mere baggrund om oprørerne (engelsk, pdf)
LIBYA: AN UNCERTAIN FUTURE. Report on a Fact Finding Mission to Assess Both Sides of the Libyan Conflict

Gadaffi og hans tilhængere har ikke opgivet kampen. De er nu indstillet på at føre langvarig guerilla-krig og kampe og sammensyød har i de sidste dage fundet sted ikke bare i Tripoli, mne også i andre byer. Militært er oprørsstyrkerne blevet spredt tyndt ud over landet.

USA’s, NATOs og EU’s mål var regimeskifte

FN-resolutionen, som blåstemplede en NATO no-fly-zone i Libyen, angiveligt for at ‘beskytte civile’, har hele vejen igennem været en parodi: NATO-kolonimagternes mål har været et regimeskifte, og specielstyrker og officerer fra NATO-landene har været aktive fra før dag 1 – og deltager nu i ‘jagten på Gadaffi‘ .

Den danske antikrigsbevægelse og hovedparten af den globale krigsmodstand afslørede de nykolonialistiske hensigter fra starten. De marxistisk-leninistiske kommunistiske partier som APK i Danmark forrdømte krigen som en angrebskrig fra starten og afslørde FNs blåstempling som et bedrag,

Men samtlige danske folketingspartier tilsluttede sig FN-resolutionen og samtlige støttede NATOs krig.

Se også
FN’s sikkerhedsråd udløser krig mod Libyen; Danmark går med

I Danmark trak Enhedslisten sin støtte tilbage efter stærkt pres. Alle andre partier – og både ‘rød’ og ‘blå blok’ – har deltaget i dækmanøvrerne, der skal forandle en beskidt angrebskrig til en ædel mission. NATO’s talsmænd fabler fortsat om at ‘beskytte civile’, mens NATO-personnel har ført an i krigen på jorden.

FNs sikkerhedsråd har endnu engang vist sig at være et simpelt redskab for imperialistiske interesser.

Den såkaldte krig mod terror har nu varet et helt årti – og der er stadig flere mål på den amerikanske imperialismes liste af ‘slyngelstater’.

Se også APKs nytårsudtalelse december 2001
Stop imperialismens krig! Til kamp mod monopolernes diktatur!

NATO’s slagteri i Tripoli

Lørdag aften den 20. august 2011 kl. 20 indledte NATO-kommandoen “Operation Mermaid Dawn”.

‘Oprørernes sovende celler’ i Tripoli gik i aktion. Startsignalet blev givet i moskeernes højttalere, som blev brugt til at lancere ‘Al Qaidas’ opfordring til oprør mod Gadaffi-regeringen, rapporterer den franske journalist Thierry Meyssan..

300 blev dræbt, 3000 såret og hospitalerne overfyldt i løbet af natten. Søndag ankrede et NATO-skib op lige ud for Tripoli med ‘oprørsstyrker’ og våben. NATO-helikoptere, fly og droner bombede i alle retninger for at bane vej for ‘oprørsgrupperne’, der anføres af NATO-officerer. Ved 11-tiden søndag aften var yderligere 1300 dræbt og 5000 såret.

Se rapporten fra Thierry Meyssan (Voltaire Network) i Tripoli natten til mandag her (eng)

Norsk oversættelse her

Kampen om Tripoli

Mandag fortsatte kampene med mange døde. De borgerlige medier og NATO-oprørerne skabte indtryk af, at Tripoli var faldet stort set uden modstand, at de kontrollerede byen og havde fanget nogle af Gadaffis sønner.

Det viste sig at være løgn, hvad der ikke er så overraskende, for de internationale nyhedsmedier har hele vejen igennem Libyen-krigen været mikrofonholdere for prørerne’ og NATO – ja, endnu mere: et stærkt krigsvåben i hænderne på den imperialistiske krigskoalition. Det gælder også for Al-Jazeera, der er baseret i selvherskerdømmet Qatar, hvis emir meget aktivt har støttet oprørerne.

Den NATO-styrede militære og propagandamæssige offensiv, der skulle få Tripoli til at gå under i frygt og overgive sig, har imidlertid fået nogle store ridser i lakken. Ikke mindst da Gadaffis angiveligt tilfangetagne søn mandag aften viste sig ved Rixos hotellet og dets mediecenter for internationale journalister.

– Vi vil vinde, for befolkningen er med os, lød det sejrssikkert fra Saif Gaddafi.

Tirsdag morgen hævdede en talsmand for Gadaffi-regimet på BBC, at det igen kontrollerede 75-80 pct. af hovedstaden. Men intense kampe, ledsaget af konstante NATO luftangreb, fortsætter.

Se
Gaddafi-søn i et overraskende come-back (DR)

Se
Video: Saif al-Islam Gaddafi: ‘Things are fine in Libya’ uruknet (eng)

Det hævdes at amerikanske, britiske, jordanske og qatarske styrker står bag angrebet på Gadaffis hovedkvarter.

Se
Intelligence Outfit: Foreign Special Forces Behind Tripoli Showdown
Land Destroyer

Tirsdag aften stod det klart, at de libyske oprørere har erobret Gadaffis befæstede hovedkvarter Bab al-Azizya. Oprørerne er efter massive NATO-bombardementer trængt ind i og kontrollerer nu hovedkvarteret. Det betragtes som et afgørende øjeblik i krigen og borgerkrigen.

Men kampen om Tripoli og Libyen er ikke slut. Gadaffi kontrollerer stadig dele af Tripoli, herunder det vigtige hotel Rixos med det internationale pressecentrum.

Gadaffi har i en radioudsendelse erklæret at det NATO-sønderbombede hovedkvarter er forladt som en’taktisk tilbagetræklning’. En regeringstalsmand erklærer, at Libyen vil blive en “brændende vulkan og ild under fødderne på de indtrængende fjender”. Oprørerne advares mod hvad der vil ske, hvis de flytter deres regeringsmagt fra Benghazi til Tripoli.

Regimet siger, at det kan fortsætte kampen i årevis.

Kampene i Tripoli har tvunget de fleste af indbyggerne til at opholde sig inden døre og drevet mange på flugt.

En talsmand for NATO erklærer, at militæralliancen fortsætter sin mission for at ‘beskytte civile’. Det vil sige med fly, skibe, våben og hemmelige elitestyrker og instruktører på jorden i en fortsat krig og borgerkrig, der vil smadre landet endnu mere.

Ifølge Reuters har 30 lande i verden – dvs USA, EU og deres klientstater som Irak – nu anerkendt de libyske oprørsstyrkers Nationale Overgangsråd som den eneste legitime regering i det nordafrikanske land. Det vil også sige, at de fleste stater i verden, indbefattet Rusland, Kina, Sydafrika o.s.v. ikke har gjort det.

Se
Gadaffi tilbydes asyl i Mellemamerika

Det er ikke muligt at få uafhængige tal på, hvad kampen om Tripoli har kostet i form af dræbte, sårede og ødelæggelser.

NATO’s krig – NATO’s sejr?

NATOs lange luftkrig har utvivsomt svækket den libyske hær alvorligt og muliggjort stormen på Tripoli, som ifølge NATO’s scenarie skal være slutfasen. Udover de kontinuerlige bombardementer har militærfolk fra NATO-lande og arabiske lande som Qatar bistået og uddannet oprørerne.

Der er ingen tvivl om, at stormen på Tripoli har været planlagt i månedsvis og fastlagt i detaljer af NATO.

Den libyske folkerevolution blev tidligt kidnappet af Frankrig, UK og NATO-magterne og forvandlet til en blodig borgerkrig med afgørende NATO-støtte til den ene side. NATO allierede sig med en broget skare af ‘rebeller’, fra starten bevæbnede, og har opbygget og udrustet deres hær.

Alle forslag og forsøg på at fastlægge en fredelig proces for overgang til et demokratisk og suverænt Libyen er blevet afvist. På trods af det forsøger de borgerlige medier at fastholde et billede af et folkeligt oprør, som det var tilfældet i Tunesien. Men det er bedrag.

USAs, NATO’s og de gamle kolonimagters krig mod Libyen har hele tiden haft et regimeskift som mål, og under hele krigen har de forsøgt at slå Muammar Gadaffi ihjel, uden at det indtil nu er lykkedes. Det autokratiske Gadaffi-regime, der har vaklet mellem en progresiv og en pro-imperialistisk politik, har vist sig at have betydelig folkelig støtte. Ellers havde det for længst været forbi.

‘Oprørerne’ er en samling af pro-vestlige kræfter, afhoppere fra regimet, nogle klaner og fundamentalistiske islamister, skønt der også er en stærk folkelig basis i kravet om demokrati efter 42 års personkult-regime.

Hvis ‘oprørerne’ sejrer í kraft af NATOs krig mod Libyen betyder det indsættelsen af et marionetstyre i landet – a la Karzai-regimet i Afghanistan. Og det vil betyde udsalg til multinationale selskaber af libysk olie og øvrige ressourcer.

‘Oprørernes’ sejr vil også betyde en langvarig NATO-besættelse af Libyen, evt. forklædt som FN ‘fredsbevarende styrker’.

De borgerlige mainstream-medier har siden krigens start udelukkende rapporteret NATO’s og ‘oprørernes’ fortællinger. Selvom de for længst er afsløret så løgne – så som at NATO beslytter og ikke angriber civile, eller de gentagne rapporter om Gadaffi-sønners død, for ikke at tale om forventningerne ved krigens start i marts måned om Gadaffi-regimets hurtigt forestående fald.

Deres fortælling om angrebet på Tripoli er en iscenesat propagandahistorie, hvor NATOs aktive rolle i kampene konsekvent forties. Det skal se ud som en ‘folkerevolution’, hvor oprørshæren modtages som befriere.

Se
From the makers of “Gaddafi is killing his own people” Doha studio presents” The Libyan Revolution”
Metro Gael

Uafhængige rapportører truet på livet

Nogle få uafhængige politikere, personligheder og pressefolk har forsøgt at give et sandfærdigt billede af NATO’s krig – som det tidligere amerikanske kongresmedlem Cynthia MacKinney, franskmanden Thierry Meyssan fra Voltaire Network og sociologen Mahdi Darius Nazemroaya fra et canadiske Global Reseach. De to sidstnævnte er i Tripoli og forsøger at rapportere om stormen på byen.

De er imidlertid blevet truet på livet – af amerikanske agenter på Rixos-hotellet og af NATO-oprørerne. Voltaire Network appellerer om solidaritet.

Video: NATO’s mainstream-medier dræber sandheden

Af Mahdi Darius Nazemroaya

Se den seneste Global Research-rapport mandag den 22.8 fra Rixos Hotellet her
(RT – eng)


Video: Falske CIA, M16 “journalister” i mediecentret på Rixos Hotel, Tripoli

Uafhængige journalister frygter at blive myrdet

Af Thierry Meyssan 22.8.2011

Se videoen her
(RT eng)

Voltaire Network frygter for Meyssans og Nazemroayas liv

Se artikel her (eng)

Den 24. august blev alle de internationale journalister på Rixos-hotellet, indbefattet de uafhængige, ført ud af hotellet. De borgerlige medier har beskrevet journalisterne som tilbageholdt mod deres vilje som ‘Gadaffis gidsler’. Det er endnu en propagandaløgn.

Se også

Voltaire Network denounces the attempt by the “rebels” to arrest Thierry Meyssan

Netavisen 23. august ff 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater