UK: Flammeskriften på væggen

Urolighederne i de engelske storbyer ser nu ud til at være stilnet af p.g,.a en kombination af enormt magtopbud og omfattende anholdelser og trusler om endnu skrappere metoder, udmattelse og kraftig regn.

Den britiske regering har fra starten stemplet uroen og optøjerne som simpel kriminalitet. Den konservative premierminister David Cameron, der har stået i spidsen for dramatiske nedskæringer i det offentlige, erklærede:
– Disse mennesker har intet at protestere mod. De er syge.

Hans ’svar’ er følgelig kriminalisering og magtanvendelse mod de tituindvis af unge englændere med og uen indvandrerbaggrund, som i fem døgn gik på gaderne:
– Vi skal slå tilbage, og vi slår tilbage, for lov og orden skal genoprettes. Politiet vil få alle de ressourcer, de har behov for, siger David Cameron.

Mere end 1100 er arresteret og politiet fortsætter med at anholde hundreder af unge med henblik på at få dem retsforfulgt for deltagelse i optøjerne. Der er udkommenderet 16.000 betjente i London, og ifølge medierne overvejer Cameron nu at sætte militæret ind.

I den ophedede lov-og-orden atmosfære slog racistiske højrekræfter til i Birmingsham og forvandle situationen til en race- og religionskrig. Tre unge med asiatisk baggrund, som forsøgte at beskytte nogle forretninger i deres kvarter mod plyndringer, blev dræbt af en bil, der for fuld fart og bevidst kørte ind i dem. Det er og betragtes som mord.

Se As ‘race murder’ of three young Asians sends riot city to boiling point, man who lost son calls for calm Daily Mail 11.8.2011

Presset fra medierne med Rupert Murdochs The Sun i spidsen for at få regeringen til at droppe planlagte, men ikke gennemførte besparelser på politiet og ordensmagten er stort, når parlamentet mødes i dag.

Selvfølgelig er det en social protest. ’Uromagerne’, ’bøllerne’, ’banderne’, der har været på gaderne i kamp mod politiet og har raseret, plyndret butikker og brændt biler og bygninger, er netop den marginaliserede arbejderungdom, som det brutale nyliberale britiske samfund ikke giver nogen chance eller fremtidshåb, men lader forsumpe i storbyerne og forstædernes slum.

Og det er en politisk protest, der retter sig mod og er en konsekvens af både den nuværende konservative-liberale regering og dens labour-forgænger Blairs og Browns nyliberale kurs.

Det er ikke raceuroligheder, som det eksreme højre forsøger at gøre det til, og ikke et kaos skabt som en konsekvens af ‘det multikulturelle samfund’.

Det sociale aspekt er tydeligt, som det var i den franske slumrevolte i 2005, hvor et andet politidrab tændte voldsomme uroligheder. I begge tiklfælde var et racistisk drab begået af politiet udgangspunktet for en social eksplosion.

Se Slumrevolte i Frankrig Netavisen 7.11.2011

Men i UK er der kommet endnu et aspekt til  protesten mod racisme, fattigdom og trøstesløshed: Den økonomiske krise, som har hærget siden 2008 og som de herskende har ladet arbejderme og ikke mindst arbejderungdommen betale for med omfattende nedskæringer. Derfor er det et bredt udsnit af den engelske ungdom, der har været på gaderne .

På den måde er de britiske optøjer en del af den almindelige modstand mod den globale reaktionære krisepolitik. Det er samtidig en ungdomsprotest, som de mere udtalte politiske masseprotester, som har bredt sig fra Tunesien og Nordafrika til Grækenland, Spanien, Chile, Israel og mange andre lande i de senere måneder.

De britiske protester savner en klar politisk retning og klare mål – og først og fremmest savner de en revolutionær politisk ledelse. Derfor kan de relativt let affejes som bølleoptøjer og ’kriminelle elementer’ og den herskende klasse fortsætte sin lov-og-orden og krigsrustningspolitik sammen med de sociale nedskæringer.

Men signalet fra de brændende britiske storbyer er ikke til at misforstå: Det er skriften på væggen for et samfund, der ikke tilbyder sin ungdom en fremtid.

Netavisen 11. august 2011