Reaktionens medieimperium

Kommunistisk Politik 15, 2011

Et slagsmål mellem forbrydere bringer somme tider noget godt med sig. I hvert fald er der de senere uger i slagsmålet mellem parlamentarikere og sladderpressen og ledende politifolk i London kommet det gode ud af tumulten, at nogle af kapitalismens demokratiske magtmekanismer er blevet afklædt.

De såkaldt frie og uafhængige medier, der har brystet sig af aldrig at ville gå af vejen for at bringe en god historie, har brugt store ressourcer på at pleje tæt social omgang med parlamentarikere, der til gengæld ændrede lovgivningen og dermed sikrede, at Rupert Murdoch fik frie hænder til at opbygge sit medie monopol News
Corporation.

Politiet, der påstår at de behandler alle folk lige, vendte det blinde øje til sladderpressens kriminelle aflytninger. Tidligere journalister ved Murdoch blev ansat som medierådgivere for politikere, tidligere politifolk fik job som kommentatorer ved aviserne.

Eksemplerne på nepotisme og bestikkelse og andre lovovertrædelser i alle instanser er mangfoldninge og gennemgribende. Alt båret frem af en enighed om at fremme den liberalistiske politiske dagsorden om al magt til kapitalen.

Nu er disse afsløringer sådan set ikke nogen hemmelighed. Så sent som i februar 2010 i insider bogen Where power lies, afslørede Lance Price den tidligere medarbejder for Blair, hvordan bestemte medier har støttet bestemte politikere. Ikke mindst fra Margaret Thatcher og Murdoch gik hånd i hånd i britisk politik.

Men i særdeleshed er det påvist, hvordan Tony Blair samstemte optakten til Irak-krigen direkte med Murdoch med flere ugentlige telefon samtaler.

News Corporations aviser var de mest ivrige krigspropagandister og Blairs stærkeste støtter. Ligesom Murdochs amerikanske medier i Fox News var de mest krigsbegejstrede støtter til republikanerne og George Bush.

Sladderpressens styrke og politiske funktion er at kunne sætte den offentlige politiske dagsorden for en time eller somme tider mere. I valgkampe at kunne sætte en smædekampagne i gang imod politikere eller at give positiv omtale.

Det eneste der kræves er en hvis volumen, der skal altså sælges aviser. Og til det formål skal der kød på bordet, ægteskabsskandaler, mord, katastrofer eller bedst: unge piger der bliver bortført og dræbt.

Denne formel for at sælge aviser til et stort nok publikum endtte til sidst med at tage livet af en Rupert Murdochs største aktiver, søndagsavisen News of the World.

For at få mest muligt ud af netop en historie om en ung pige, der var forsvundet i 2002, hackede avisen sig ind på pigens mobiltelefon og slettede forældrenes eskeder. Det gav både forældre og politiet falske forhåbninger om at pigen kunne findes i live.

Ulovlig aflytning og andre illegale metoder til at snage i folks privatliv har været mere eller mindre tolereret, så længe det handlede om det rige jetset, kongelige, kendte skuespillere eller politikere.

Politiet undersøgte anklager mod News of the World om aflytning 2005–2007, men lukkede sagen med konklusion at det kun var kongehuset og kendte det var gået ud over, en enkelt ansat fik eneansvaret, og hans redaktør Andy Coulson trak sig, og blev til gengæld ansat som den kommende premiereminister David Camerons
medierådgiver. Politiets efterforsker fik efterfølgende job hos Murdoch.

Først da det fulde omfang af aflytningsskandalen blev afdækket af avisen The Guardian lige op til at Murdochs medieimperium stod overfor at købe BskyB – den største betalings- tvkanal i England – startede slagsmålet mellem forbryderne om, hvem der skulle tage skylden.

Det var ikke kun kongelige og kendte, der var afluret af en enkelt ansat uden andre vidste det. Ulovlige aflytninger og privatdetektiver havde været en del af sladderpressens standardværktøjskasse og alle vidste det. Det var gået ud over familier til dræbte soldater og bombe ofre i Londons Metro osv. osv.

I mere end fire årtier har oprindeligt australske Murdochs medieimperium været en vigtig del af det britiske mediebillede. Siden 80erne har det været et af verdens største nyhedsmonopoler.

Hans aviser og tv-nyhedsudsendelser har holdt hånden over de politikere, som de fik støtte af, og har til gengæld med alle midler angrebet og tilsmudset politikere, der ikke støttede Murdochs interesser og ikke har været forrest i kampagner mod immigranter og arbejderorganisationer. Og var der ingen rigtig historie blev den opfundet.

De bagvedliggende årsager til, at skandalen om ulovlige aflytninger har kunnet få et af verdens største medieimperier til at ryste i fundamentet, er at det hele det liberalistiske projekt også er kørt fast i økonomisk krise og kørt fast i krigene i Afghanistan og Irak.

Købet af tvkanalen BskyB skulle havde redet økonomien for Murdochs store tab på andre fejlsatsninger, men storaktionærerne – deriblandt den saudiarabiske prins og milliardær Alwaleed bin Talal – udtrykker deres fulde tillid til at reaktionens og liberalisternes yndlings-propagandamaskine News Corporation vil fortsætte.

Skulle det gå galt, står andre på spring til at tage over. Medier og propaganda spiller en spiller en nøglerolle i kontrollen over demokratiet.

Netavisen 5. august 2011